Gelex

BBR-MEDDELELSE no. 4 Orientering om BBR-historisk register

OphævetVersion 1981-12-18fra 1981-12-18 til 1991-07-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Meddelelse

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/notice/retsinfo/1981/4007@1981-12-18/da

Indhold
  1. Indledning

orientering om BBR-historisk register.

1. Baggrund.

Siden etableringen af BBR's ændringsregister i 1977 og af BBR's ændringsregister i 1978 har det været hensigten, at det samlede BBR-registersystem desuden skulle omfatte et historisk register med oplysninger om bygningsmassens ændringer over tiden, jfr. f.eks. BBR-meddelelse 1978 nr. 4 side 1.

Placeringen af historisk register i det samlede BBR-system er vist i nedenstående figur.

BBR-historisk register dannes fra 1982 en gang årligt (eller efter nærmere rekvisition).

Hidtil er der årligt i forbindelse med årsomvurdering af fast ejendom opsamlet oplysninger fra BBR-ændringsregister.

BBR-historisk register kan betragtes som en udbygning og systematisering af disse oplysninger. Det historiske register kan imidlertid tillige anvendes til en lang række øvrige formål, jfr. pkt. 2 nedenfor.

Opbygningen af det historiske register startes fra januar 1982. På grundlag af opsamlede transaktioner, vil Kommunedata i 1982 dog tillige være i stand til at danne et historisk register for perioden fra 1. januar til 31. december 1981.

Et historisk register, der dækker flere år, vil kunne dannes ved sammenkædning af de årligt dannede historiske registre.

Udover anvendelse til årsomvurderingen af fast ejendom er der endnu ikke taget stilling til, hvilket uddatamateriale der skal produceres på grundlag af det historiske register.

Udtræk fra det historiskke register vil antageli skulle ske i form af en udbygning af de eksisterende udtræksfaciliteter fra stamregistret. Udformning af lister mv. fra dette udtrækssystem vil blive foretaget i samarbejde med Kommunernes Landsforening.

2 Anvendelsesområder for det historiske register.

Formålet med det historiske register er at tilvejebringe en registrering, hvoraf ændringerne i bygnings- og boligmassen mv. over en periode kan uddrages. Mens det således i øjeblikket er muligt at fremskaffe oplysninger om bygnings- og boligmassens tilstand på et bestemt tidspunkt, findes der ikke i det nuværende registersystem oplysninger om de ændringer, der har ajourført betandenover tiden. Ved hjælp af det historiske register vil det være muligt med relativt få omkostninger at fremskaffe oplysninger, der beskriver sammensætningen og det tidsmæssige forløb af disse ændringer.

Et vigtigt anvendelsesområde for det historiske register er vurderingen af fast ejendom, og det historiske register er som omtalt opbygget på grundlag af de opsamlede transaktionsoplysninger, der allerede benyttes ved årsomvurderingerne. Ved hjælp af det historiske register vil det være muligt at angive successive ændringer i bygningsbestanden over en årsomvurderingsperiode. Herunder vil det f.eks. være muligt at foretage en opsamling af mindre successive ændringer, der tilsammen skal udløse årsomvurdering, hvilket vil føre til en mere korrekt angivelse af vurderingernes undtagelseskoder. Endvidere vil det være muligt registermæssigt nærmere at redegøre for eventuelle fejlrettelser samt deres indflydelse på det registrerede dataindhold.

Det historiske register vil herudover kunne være til stor hjælp i forbindelse med den fysiske planlægning. I denne forbindelse vil bl.a. prognosevirksomhed vedrørende boliger og befolkning være en betydningsfuld opgave.

En nøjagtig opgørelse af bruttobevægelserne i boligbestanden (jfr. nedenfor) er af stor betydning for den prognosevirksomhed, som foregår i kommuner, amter og staten. Prognosevirksomheden er af betydning for den økonomiske og fysiske planlægning, udgiftsoverslag og lignende. Oplysningerne i det historiske register vil her være af betydning for bl.a. Kommunedatas arbejde med boligafledte befolkningsprognoser. Ved hjælp af det historiske register vil bl.a. kunne undersøges følgende bruttobevægelser:

- tilgangen til boligbestanden ved nybyggeri,

- tilgangen til boligbestanden ved overgang fra anden anvendelse,

- afgangen fra boligbestanden ved nedrivning,

- afgangen fra boligbestanden ved sammenlægning af eksisterende boliger,

- afgangen fra boligbestanden ved overgang til anden anvendelse.

Endelig vil det historiske register kunne finde anvendelse ved følgende planlægningsopgaver.

- trafikplanlægning og erhvervsorienterede prognoser.

- varmeforsyningsplanlægning.

- planlægning af sanering og byfornyelsesvirksomhed.

3. Hovedprincipper for dannelse af det historiske register.

Det historiske register er et rent maskinelt dannet register, hvortil der ikke kan foretages manuelle indberetninger. Det historiske register dannes således alene på grundlag af de formelt godkendte transaktioner til BBR's stamregister, dvs. overførsler fra ændringsregistret eller direkte indberetninger til stamregistret.

Kommunedata danner månedligt et såkaldt del-historisk register der i princippet består af de opsamlede transaktioner til stamregistret. I dette register gemmes den gamle status for de berørte niveauer, den nye status for de berørte niveauer samt det dataindhold, der alene vedrører ændringsregistret, herunder byggesagsdateringerne og sagstyper.

Forekommer der i løbet af et år flere transaktioner til stamregistret for en ejendom, f.eks. nybyggere, om/tilbygning eller nedrivning, vil disse transaktioner blive gemt i rækkefølge under den pågældende identifikation i det historiske register. De enkelte transaktioner under identifikationen adskilles afkørselsdateringerne.

En gang om året eller efter nærmere rekvisition omdanner Kommunedata det opsamlede delhistoriske register til et endeligt historisk register. Dette sker ved, at ændringen konstrueres for de enkelte transaktioner. Ændringen dannes som forskelle mellem ny og gammel status (f.eks. for arealer), eller som svarende til den ny status (for kodeværdier mv.) Endvidere kan suppleres de enkelte identifikationer i det historiske register med den totale status for hele ejendommen ved henholdsvis periodens begyndelse og slutning.

Endelig sorteres det historiske register, således at samtlige transaktioner, for ejendomme, der har undergået identifikationsændringer, lægges på plads under den nye identifikation.

Det del-historiske register vil normalt blive opsamlet i 18 måneder, hvorefter den egentlige historiske register dannes med de transaktioner, der vedrører de første 12 måneder i perioden. Dvs. at også transaktioner, der indberettes eller overføres til stamregistret med op til et halvt års forsinkelse, vil indgå i det historiske register for en given periode.

På længere sigt vil der være mulighed for at sammenkæde historiske registre for forskellige perioder til et samlet historisk register.

Som omtalt kan der ikke foretages manuelle indberetninger til det historiske register. Det betyder, at registret ikke vil belaste BBR-myndighedens daglige ajourføringsarbejde. Fra det del-historiske register udskrives alene en kort driftsstatistik samt debiteringstotaler.

Versioner

  1. 1981-12-18 · til 1991-07-30