At-meddelelse 4.09.7, marts 1997, erstatter september 1992 Åndemiddelluft
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Meddelelse
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/notice/retsinfo/1997/3105@1997-03-01/da
Indhold
Åndemiddelluft
Denne At-meddelelse oplyser om åndemiddelluft, det vil sige den luft, der indåndes, når man bruger trykluftforsynet åndedrætsværn.
Åndemiddelluft kan skaffes på flere måder. At-meddelelsen beskriver både oliesmurte, olieindsprøjtede og oliefrie kompressoranlæg op til 10 bar (lavtryksanlæg). Desuden omtales specielle forhold vedrørende mobile anlæg.
Åndemiddelluft på trykflasker (højtryk) og lavtryksdykkerluft er ikke omfattet af At-meddelelsen.
Åndedrætsværn og kriterier for valg af egnet åndedrætsværn er beskrevet i At-meddelelse nr. 4.09.1.
Sundhedsmæssig baggrund
Ved brug af trykluftforsynet åndedrætsværn trækker brugeren vejret i den luft, der tilføres åndedrætsværnet. Luften skal derfor være af en sådan kvalitet, at brugeren ikke bliver udsat for sundhedsskadelige påvirkninger ved at bruge åndedrætsværnet. Ellers kan der skabes falsk tryghed hos brugeren.
Endvidere er det vigtigt at sikre, at det trykluftforsynede åndedrætsværn får tilført ren luft.
- uden variationer i kvaliteten
- med sikkerhed i forsyningen og
- egnet til indånding fra distributionssystemet ved udtag for åndemiddelluft.
Forurenet åndemiddelluft kan bl.a. give hoste, hovedpine, eksem, allergi, infektion og gener i luftvejssystemet og anden utilpashed.
Kvalitet af åndemiddelluft
Sammensætningen af åndemiddelluft bør svare til den, der forekommer i frisk luft.
Renhed, det vil sige, at følgende forureninger så vidt muligt skal undgås:
- kulilte
- kultveilte ud over den, der forekommer i frisk luft
- nitrøse gasser (kvælstofilter)
- smøremidler
- støv og faste partikler
- mikroorganismer samt nedbrydnings- og affaldsprodukter fra disse.
Brøksummen af forureningerne skal være så lav som muligt og bør under alle omstændigheder være mindre end 0,1.
Overstiger luftfugtigheden ikke 50% relativ fugtighed, er korrosion (rust) ikke målelig, og vækst af mikroorganismer er meget begrænset.
Temperaturen bør ligge mellem 15 og 25 grader C, så vidt muligt svarende til den temperatur, der arbejdes i.
Arbejdsgiverens pligter
Arbejdsgiveren skal sørge for,
- at åndemiddelluften ikke medfører sundhedsfare
- at åndemiddelluften findes i en tilstrækkelig mængde
- at brugeren instrueres i korrekt tilkobling tli anlægget og justering af luftmængden
- at anlægget kontrolleres og vedligeholdes, herunder rengøres.
Brugerens pligter
Brugeren skal
- anvende åndemiddelluft fra anlægget efter arbejdsgiverens anvisninger
- give sikkerhedsgruppen, arbejdsledere eller arbejdsgiveren meddelelse om fejl og uregelmæssigheder i forsyningen med åndedrætsmiddelluft
- give sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren meddelelse om fejl og uregelmæssigheder i kvaliteten af åndemiddelluften.
Oliesmurte og olieindsprøjtede kompressoranlæg
Figuren på side 3 viser et eksempel på, hvordan et anlæg med lagerbeholder med tør luft kan være udformet, så det under kontrollerede forhold kan levere både arbejdsluft og en åndemiddelluft af god kvalitet.
Lagerbeholderen skal altid kunne aftappes for kondensat. Det anbefales at lagerbeholderen forsynes med automatisk kondensataftapning. Opbygning med »tør« lagerbeholder bør foretrækkes. Der henvises til DS/EN 1012, part 1.
Der kan også vælges et særskilt anlæg, der kun bruges til at fremstille åndemiddelluft.
Placering af kompressor og luftindtag
Kompressoren anbringes i et særskilt, velventileret rum efter leverandørens anvisninger.
Luftindtaget skal være placeret således, at det er fri for forurening, fx fra procesanlæg, røg eller udstødningsgasser. Det skal vurderes, om bygninger og terrænforhold danner »lommer« af forurening. En placering over tagniveau vil i de fleste tilfælde være nødvendig.
Olietyper
Det er vigtigt, at der anvendes en olietype, som opfylder kompressorleverandørens krav, og som er egnet til det pågældende anlæg. Hvis det er muligt, bør der kun bruges olie, der er vurderet med hensyn til kraknings- og affaldsstoffer.
Eksempler på forurening fra kompressorenheder
Kulilte (CO), kultveilte (CO2) og nitrøse gasser kan stamme fra overophedede kompressorcylindre ved forbrænding af smøreolien.
Oliearosoler kan stamme fra smøreolien.
Luftbehandlingssystemer
Et filtersystem opbygges normalt af 2 typer filtre og forskellige former for tørringsenheder. Alle filtre skal monteres som anvist af leverandøren. Forkert montering ødelægger filtrenes effektivitet.
Filtertyper
Partikelfiltre er virksomme over for både faststofpartikler, fx støv og rust, mikroorgsnismer og væskepartikler (aerosoler), fx vand og olie.
OBS! Partikelfiltre fjerner ikke nogen form for dampformig forurening, heller ikke vanddamp.
Filtrene leveres normalt med trykfaldsindikator fra leverandøren.
Kulfiltre er virksomme over for rester af smøreolie på dampform og forskellige former for lugtstoffer i åndemiddelluften.
OBS! Kulfiltre skal beskyttes mod olie- og vandaerosoler ved hjælp af partikelfiltre.
OBS! Kulfiltre fjerner ikke stoffer som fx kulilte, kultveilte, nitrøse gasser og formaldehyd.
Efterkølere og køle- og adsorptionstørrere
Disse enheder kan enkeltvis eller i kombination anbringes i tilslutning til kompressoren. De kan fjerne vand fra luften og kan benyttes som en forbehandling af luften, inden den »går videre« til behandling i partikelfilteret og adsorptionstørreren. Leverandørens anvisninger vedr. tilgangs- og omgivelsestemperaturer skal overholdes.
Distributionssystemer
Distributionssystemet udføres bedst i rustfrie stålrør eller eventuelt varmforzinkede rør. Rørenes gevindender bør samles med paktape (teflon) eller med pakgarn og paksalve, som ikke nedbrydes.
Efter installation og større ændringer af distributionssystemet skal eventuelle skæreolierester og anden forurening fjernes ved en udvaskning af rørsystemet med efterfølgende tørring.
Koblinger til åndemiddelluftsystemet skal være forskellige fra arbejdsluftsystemets koblinger. Derved undgås, at slanger til arbejdsluft benyttes til åndemiddelluft.
Slangerne skal være af en lugtfri type og må ikke afgive skadelige dampe eller gasser. Slangerne skal være så stive, at lufttilførslen ikke spærres, hvis der trædes på dem. Lufttilførslen må heller ikke kunne spærres ved knæk på slangerne.
Der henvises til DS/EN 139, 270.
Dimensionering og justering
Anlægget skal være dimensioneret således, at der altid er den mængde luft til rådighed, som de anvendte åndedrætsværn kræver ifølge brugsanvisningen. Luftmængden tilpasses i øvrigt brugerens fysiske belastning.
Kompressorernes kapacitet bør være så stor, at overophedning undgås. Der kan eventuelt installeres rækkefølgevælgere.
Luftens trykdugpunkt skal alle steder ligge under omgivelsernes temperatur, således at den relative fugtighed ikke overskrider 50%. Derved undgås kondensvand i distributionssystemet og dermed mindskes risikoen for korrosion og for vækst af mikroorganismer.
Luftens temperatur før filtrering til åndemiddelluft må ikke være højere end den, filterleverandøren foreskriver (normalt 21-26 grader C).
Oliefrie kompressorer
Denne type anlæg kan også bruges til både arbejdsluft og åndemiddelluft. Da der ikke ved disse kompressortyper er olie i kompressionskammeret, dannes der under normale forhold ikke nogen forurening fra selve komprimeringen.
Det kan dog ikke udelukkes, at der kan dannes plastpartikler og nedbrydningsprodukter, som med luftstrømme kan komme ud i rørsystemet. Dette forekommer dog kun, hvis der sker overophedning af en slidt kompressor.
Bortset fra ovennævnte, gælder i øvrigt de samme forhold som for de oliesmurte og olieindsprøjtede kompressorer.
Mobile anlæg
Disse kompressorer kan også være både olieindsmurte, olieindsprøjtede og oliefrie. De kan være eldrevet eller drevet af en forbrændingsmotor. Ofte er det samme kompressor, som bruges til levering og åndemiddelluft.
Som beskrevet ovenfor er det meget vigtigt, at luftindtaget placeres således, at det er fri for forurening. Dette er særlig vigtigt, når det er en forbrændingsmotor, der driver kompressoren.
Distributionssystemets slanger skal også for mobile anlæg opfylde de tidligere nævnte krav til slanger.
OBS! Filtrene skal altid anbringes lodret. Hvis filtre lægges vandret, kan de miste deres virkning, hvis der er olie og vand i filterhuset.
Kontrol og vedligehold af anlæg
Et velfungerende anlæg kræver jævnlig eftersyn, kontrol og vedligehold, herunder rengøring. Leverandørens anvisninger herom skal følges. Arbejdsgiveren skal sørge for, at serviceeftersyn af anlægget foretages af leverandøren eller anden sagkyndig, og kontrol og vedligehold varetages enten af disse eller af virksomheden selv. Hvis virksomheden kontrollerer anlægget, er det en god ide kun at lade en eller to personer varetage disse opgaver, afhængigt af virksomhedens størrelse.
Kontrol og vedligehold omfatter bl.a.:
- analyse af åndemiddelluften med jævne mellemrum ved udtag for åndemiddelluft normalt en gang årligt.
- skift af filtre efter leverandørens anvisninger. Filtre skal dog altid skiftes, hvis der konstateres forureninger i åndemiddelluften eller ved forøget trykfald over partikelfilter
- forbrug og skift af smøreolie i kompressoren
- funktionskontrol af drænventiler til kondensaftapning
- at der ikke sker overbelastning af kompressoren, fx ved overvågning af kompressionstemperaturen
- systemtræthed
- forurening af rørsystemer, vandudskillere og ventiler for olie, vand, mikroorganismer, korrosionsprodukter m.v.
- luftens temperatur før filtrering skal følge leverandørens anvisninger, normalt 21-26 grader C
- luftens trykdugpunkt
- ventilationsforhold i kompressorrummet.
En timetæller på kompressoren kan anbefales til styring af kontrol- og vedligeholdelsesrutinerne.
En driftsprotokol over anlægget bør indeholde følgende oplysninger:
- analyseresultater af luftkvaliteten
- filterskift
- forbrug og skift af smøreolie
- luftmængde til brugere
- funktionskontrol af drænventiler
- besigtigelse af distributionssystemet for tæthed
- reparationer
- uregelmæssigheder
- serviceeftersyn. Jens Andersen
BAGGRUND
- Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.
- Bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.
- Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
- Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
- Bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.