Gelex

At-meddelelse nr. 5.01.1, november 1997, erstatter januar 1984 Daglig hvileperiode

OphævetVersion 1997-11-01fra 1998-04-24 til 2024-09-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Meddelelse

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/notice/retsinfo/1997/3503@1997-11-01/da

Indhold
  1. Indledning

Denne At-meddelelse oplyser om arbejdsmiljølovgivningens regler om daglig hvileperiode.

Reglerne omfatter som hovedregel alle ansatte.

For ansatte under 18 år gælder særlige regler. Der henvises herom til At-meddelelse nr. 4.01.4 om unges arbejde.

Reglerne i den Europæiske overenskomst om arbejde på køretøjer i international vejtransport (AETR-reglerne) og EF's regler om landevejstranport, administreres af Færdselsstyrelsen.

11 timers hvileperiode

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Dette betyder, at fra det tidspunkt, hvorfra arbejdstiden beregnes, skal der gives 11 sammenhængende timers hvil, når man regner 24 timer tilbage.

Det kan beregnes, om forholdene er lovlige, hvis man tegner en tidslinje og fra et tidspunkt inden for arbejdstiden regner 24 timer tilbage, idet der inden for denne periode skal være 11 timers sammenhængende hvil.

Nedsat hvileperiode

Hvileperioden kan nedsættes, dog ikke til mindre end 8 timer, ved følgende former for arbejde:

1. Holdskifte i virksomheder, der arbejder i flerholdsdrift. Nedsættelsen kan ske både ved ordinært og ved ekstraordinært holdskifte.

Ved ordinært holdskifte forstås, at et hold som helhed går over til et andet hold. Ved ekstraordinært holdskifte forstås, at en enkelt person skifter fra et hold til et andet.

Der er imidlertid en betingelse for, at der kan være tale om holdskifte, at der er en fast tilknytning til et bestemt hold, dvs. at holdet udgør en bestemt personkreds.

2. Landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.

3. Virksomhedens årlige regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg, men højst 14 dage i et kalenderår.

4. Arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften.

5. Mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende i forbindelse med arbejde, som normalt udføres i dagtimerne, men hvor navnlig kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejde lægges i aftentimerne. Nedsættelsen kan dog højst ske 20 gange i et kalenderår og kun i de tilfælde, der er nævnt i bilaget til bekendtgørelsen.

Som et eksempel på, hvilket arbejde der er omfattet af denne undtagelse, kan nævnes de forældremøder, som lærere deltager i.

Før arbejdsgiveren træffer beslutning om nedsættelse af den daglige hviletid, skal tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af hviletidsnedsættelsen drøftes med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte.

Resultatet af drøftelsen er ikke bindende for arbejdsgiveren, men der bør i videst muligt omfang tages hensyn til de ansattes ønsker.

Vedrørende fravigelse ved aftaler henvises til At-meddelelse nr. 5.01.3 om aftaler om hvileperiode og fridøgn. Vedrørende fravigelse ved rådighedstjeneste henvises til At-meddelelse nr. 5.01.4.

Hviletid ved rejser

Den tid, der går til daglig transport til og fra arbejdsstedet betragtes som hviletid. Transporten ved rejse til og fra et andet arbejdssted end det faste er også hviletid, medminddre denne rejsetid overstiger den ansattes normale rejsetid. Er det tilfældet, betragtes den ekstra rejsetid som arbejdstid.

Under tjenesterejser i Danmark gælder hviletidsreglerne i sædvanligt omfang.

Ved hjemkomsten fra en tjenesterejse til udlandet eller Færøerne og Grønland skal der ydes de ansatte 11 timers sammenhængende hvil regnet fra hjemkomsten, medmindre de ansatte har haft en tilsvarende hvileperiode i det sidste døgn forud for genoptagelsen af deres sædvanlige arbejde.

Fravigelser

Reglerne om daglig hviletid kan fraviges i tilfælde, hvor naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift (force majeure). Fravigelsen kan kun ske i nødvendigt omfang, og fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller på anden tilsvarende måde.

Adgangen til at fravige 11-timers reglen ved force majeure gælder også for virksomheder, der skal udføre det nødvendige arbejde med reparation m.v. på den virksomhed, som er ramt af driftsforstyrrelsen.

Force majeure skal forstås som en snæver undtagelse fra hovedreglen, idet kun begivenheder, som er uforudsete, kan medføre, at hviletiden kan nedsættes. Fx kan sygdom hos de ansatte normalt ikke betragtes som force majeure.

Arbejdstilsynet kan dispensere fra 11-timers reglen i enkelttilfælde, hvor arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig. Det er en forudsætning, at arbejdet falder inden for bilagets område.

Dispensationen gives af Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet vil normalt sikre sig, at tillidsrepræsentanten og den pågældende organisation er indforstået, inden der gives dispensation.

Kan dispensation ikke indhentes i rette tid, kan fravigelse ske uden forudgående tilladelse, men fravigelsen kan kun ske for en enkelt hvileperiode, og fravigelsen skal snarest muligt meddeles skriftligt til den lokale arbejdstilsynskreds.

Fravigelse uden forudgående tilladelse kan kun finde sted i de tilfælde, som er nævnt i bilaget. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller at særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig.

Der gælder særlige hviletidsregler for lastning og losning.

Reglen om 11-timers daglig hvileperiode gælder ikke for lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, og nødvendige arbejder i tilslutning hertil, såsom lager og pakhusarbejde.

Såfremt der ved sådant arbejde udføres overarbejde, skal der fra overarbejdets ophør gives mindst 9 timers samlet hvil, forinden de pågældende arbejdere atter beskæftiges.

Begrebet overarbejde skal forstås i den betydning, hvori det anvendes i overenskomsterne.

Reglerne om lastning og losning gælder ikke arbejde, der udføres med skiftende hold, samt arbejde ved indenrigske rutebåde og landbrugseksportbåde.

Kompenserende hvileperioder

I tilfælde af, at den daglige hvileperiode nedsættes fra den normale hviletid på 11 timer, fx ved skifteholdsarbejde eller ved dispensationer, skal der ydes tilsvarendde kompenserende hvileperioder snarest muligt.

Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan karakter, at der ikke kan ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder, skal der ydes passende beskyttelse. Dette kan ske ved ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsorganisatoriske eller administrative tiltag, herunder pauser og perioder med mindre belastende arbejde.

Undtagelser

Der gælder ingen regler om daglig hvileperiode for:

- arbejde, der udføres i den ansattes hjem

- arbejde i arbejdsgiverens private husholdning

- arbejde, der udelukkende udføres af medlemmer af arbejdsgiverens familie, der hører til hans husstand

- repræsentanter og agenter, der arbjder uden for virksomhedens faste arbejdssted

- personer i overordnede stilinger, der udelukkende eller hovedsageligt udfører arbejde af ledende art, og som ikke er forpligtet til arbejdsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus

- personer i overordnede stillinger, der på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling, inden for de former for arbejde, der er omfattet af bilaget.

Værkførere, formænd og andre, der direkte leder og har kontakt med de ansatte inden for en afdeling eller et arbejdsområde, er omfattet af de almindelige regler om daglig hvileperiode, idet de ikke kan betragtes som overordnede i denne forbindelse.

Jens Andersen

Bilag

Former for arbejde, hvor der kan ske undtagelser fra reglerne om daglig hvileperiode

1. Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder.

2. Vagt-, overvågnings- og døgnaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, fx når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber.

3. Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om

a) modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler,

b) personale beskæftiget i havne eller lufthavne,

c) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse,

d) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg,

e) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes,

f) forsknings- og udviklingsaktiviteter,

g) landbrug, skovbrug og gartneri.

4. Aktiviteter, hvor der opstår forudsigeligt ekstraarbejde, fx inden for

a) landbrug, skovbrug og gartneri,

b) turisterhverv,

c) postvæsen.

5. Aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen, fx rengøringsarbejde.

Versioner

  1. 1997-11-01, til 2024-09-09