Kollektive bofællesskaber
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Meddelelse
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/notice/retsinfo/1997/4080@1997-12-11/da
Indhold
Ændring af boligstøttereglerne for kollektive bofællesskaber
Den 1. januar 1998 træder lov nr. 380 af 10. juni 1997 om bofællesskaber i kraft. Lovens fulde titel er Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om boligbyggeri og lov om individuel boligstøtte (Bofællesskaber).
Det overordnede formål med loven er at fremme mulighederne for at etablere bofællesskaber i det støttede byggeri.
Loven indebærer, at der sker ændringer i boligstøttereglerne for beboere i kollektive bofællesskaber. Nedenfor beskrives de vigtigste af disse ændringer.
1. Personkreds
Med den nye lov udvides den personkreds, der kan få boligstøtte beregnet efter de særlige regler om kollektive bofællesskaber i boligstøttelovens kapitel 4 a, til at omfatte alle beboere i kollektive bofællsskaber, der indrettes i almene familieboliger eller i almene ældreboliger eller i støttede, private andelsboliger.
2. Maksimumsbeløb
Loven indebærer også, at for personer, der efter 1. januar 1998 får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab finder lovens maksimumsgrænser for beregning af boligudgiften og boligstøtten i § 24 d, stk. 2, og § 24 e, stk. 3, ikke anvendelse.
Personer, der bor i kollektive bofællesskaber, der er etableret før 1. januar 1998, vil endvidere være berettigede til boligstøtte ud over maksimumsgrænserne, hvis de, da de flyttede ind i bofællesskabet, fik anvist den pågældende bolig.
For personer, der ikke får anvist boligen, men selv finder deres bolig efter 1. januar 1998, finder lovens maksimumsbeløb anvendelse, bortset fra ved beregning af boligstøtte til personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og § 112 i lov om social bistand samt demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand.
Efter den 1. juli 1998, hvor der træder en række nye, sociale love i kraft, vil den persongruppe, hvor maksimumsgrænserne ikke gælder, beskrives som personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service, og personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter samme bestemmelse samt demente med behov for et døgntilbud.
3. Anvisning
Ved etablering af bofællesskaber vil det ofte vær en forudsætning for bofællesskabets beståen, at det sikres, at der til stadighed er en harmonisk beboersammensætning. De hidtidige udlejnings/anvisningsregler for støttet byggeri, hvor familieboliger som udgangspunkt skal udlejes efter venteliste og hvor ældreboliger skal anvises efter behov, har i nogen grad virket begrænsende for etablering af bofællsskaber, idet beboerne i bofællesskabet ikke har haft indflydelse på beboersammensætningen. For de kollektive bofællesskaber, der etableres efter den 1. januar 1998, skal der - senest samtidig med tilsagnet til bofællesskabet - decentralt mellem kommunalbestyrelsen og bygherren indgås aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted. En sådan aftale kan f.eks. gå ud på, at udlejningen af boligerne i det kollektive bofællesskab helt eller delvis overlades til beboerne.
I tilfælde, hvor der er efter de nye regler vil være tvivl om, hvorvidt boligen er anvist - med den virkning, der er beskrevet under pkt. 2 -, kan lovens maksimumsgrænser kun fraviges, hvis kommunen tiltræder dette.
Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der vurderer, om der er tale om et kollektivt bofællesskab eller om en husstand.
4. Mindst 5 beboere
Kollektive bofællesskaber, der etableres efter den 1. januar 1998, skal som hovedregel bestå af mindst 5 personer, for at beboerne skal være berettiget til boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.
Det må bero på en konkret vurdering, om det kan godkendes, at det kollektive bofællesskab består af f.eks. 3 personer. Som et eksempel kan nævnes den situation, at kommunen anviser til en lejlighed, hvor de fysiske rammer er velegnede til 3 personer, men ikke til bofællesskab bestående af 5 personer. Et andet eksempel kan være et kollektivt bofællesskab bestående af psykisk syge, som ikke kan magte at bo 5 personer sammen, men hvor det vurderes, at et bofællesskab bestående af 3 personer vil kunne fungere.
5. Overgangsregel
Ændringsloven indeholder endvidere en overgangsregel. Denne indebærer, at det for kollektive bofællesskaber, hvor boligen er taget i brug til kollektivt bofællesskab før den 1. januar 1998, fortsat er tilstrækkeligt, at de kollektive bofællesskab består af 3 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.
Tilsvarende er det fastslået i ændringsloven, at der for disse bofællesskaber fortsat vil kunne ydes boligstøtte i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne for at få boligstøtte efter bofællesskabsreglerne, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død.
6. Arealgrænser
Arealgrænserne ændres også fra 1. januar 1998. Ved beregning af boligstøtte til beboere i et kollektivt bofælleesskab kan der således efter denne dato for hver person medregnes den forholdsmæssige andel af boligudgiften for et boligareal på 65 (m2).
Er personen stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes et areal på 75 (m2).
Har støttemodtageren børn, der bor i det kollektive bofællesskab, forøges boligarealet i stedet med 20 (m2) til 85 (m2).
Ændringen af arealgrænserne gælder også for beboere, der bor i kollektive bofællesskaber, der er etableret før 1. januar 1998.