Meddelelse om behandlingen af straffesager mod sundhedspersonale (læger, sygeplejersker m.v.) (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Meddelelse
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/notice/retsinfo/1998/11261@1998-05-20/da
Indhold
1. Indledning
I straffesager mod sundhedspersonale vil det ofte være nødvendigt at indhente sundhedsfaglig bistand under sagens behandling.
Sundhedsstyrelsen skal ifølge lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. (lov nr. 397 af 10. juni 1987 med senere ændringer) følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet, ligesom styrelsen fører tilsyn med den virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. Styrelsen afgiver endvidere indstilling til sundhedsministeren om fratagelse af autorisation for personer inden for sundhedsvæsenet, jf. § 6, stk. 1.
Sundhedsstyrelsen skal til Patientklagenævnet indbringe sager, som styrelsen finder vil kunne give grundlag for kritik eller anden sanktion over for personer inden for sundhedsvæsenet, jf. § 12, stk. 2.
Embedslægeinstitutionen fører på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet, jf. § 5 i lov om embedslægeinstitutioner m.v. (lov nr. 381 af 13. juni 1973). Finder embedslægeinstitutionen, at der bør indledes politimæssig undersøgelse eller rejses tiltale mod personer inden for sundhedsvæsenet eller uautoriserede helbredere, afgiver institutionen indstilling herom til Sundhedsstyrelsen, jf. § 14 i bkg. nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionens virksomhed.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet, jf. lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. § 12, stk. 1. Patientklagenævnet behandler endvidere sager om kritik eller anden sanktion over for sundhedspersonale, der indbringes af Sundhedsstyrelsen i medfør af § 12, stk. 2, jf. ovenfor.
Patientklagenævnet kan efter § 14 give udtryk for sin opfattelse af sagen og herunder anmode anklagemyndigheden om tiltalerejsning for overtrædelse af lægeloven m.v. eller straffeloven.
Patientklagenævnet kan efter § 19, stk. 1, forelægge sager for Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet, før nævnet træffer afgørelse i en sag.
Ifølge lov om Retslægerådet (lov nr. 60 af 25. marts 1961) § 1 er Retslægerådets opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners forhold.
Da det kan give anledning til tvivl, hvilke myndigheder der bør inddrages som sagkyndig bistand i forbindelse med behandlingen af straffesager mod sundhedspersonale, fastsættes følgende retningslinier:
2. Forelæggelse for Sundhedsstyrelsen
2.1. I straffesager mod sundhedspersonale vil der som regel foreligge en udtalelse fra Patientklagenævnet, idet sagen typisk er opstået på baggrund af en anmodning om tiltalerejsning fra Patientklagenævnet eller på baggrund af en politianmeldelse fra en patient (eller den, der varetager patientens interesser), der samtidig har indbragt sagen for Patientklagenævnet.
Hvis Patientklagenævnet har benyttet sig af muligheden for at forelægge sagen for Sundhedsstyrelsen, eller Sundhedsstyrelsen tidligere har udtalt sig i sagen, må det i almindelighed anses for ufornødent, at anklagemyndigheden indhenter en yderligere udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.
Hvis Patientklagenævnet ikke har indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, afgør anklagemyndigheden efter et konkret vurdering, om der er behov for forelæggelse for Sundhedsstyrelsen. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt vedrørende spørgsmål om:
- Fejl eller ulykker i forbindelse med benyttelse af medicinsk udstyr.
- Problemstillinger, der tillige omfatter anden lovgivning (end autorisationslovene), f.eks. lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v., lov om sterilisation og kastration eller lov om svangerskabsafbrydelse.
- Særligt alvorlige eller principielle forhold, hvorom Sundhedsstyrelsen tidligere har udstedt cirkulærer, vejledninger eller retningslinier til sundhedsvæsenet og dets personale.
- Ansvarsfordeling mellem flere sundhedspersoner af forskellig charge og uddannelse.
- Mere specielle sundhedsfaglige spørgsmål, hvor der findes behov for uddybende spørgsmål eller afklaring af gældende rutiner inden for sundhedsvæsenet.
2.2. Såfremt der ikke foreligger en udtalelse fra Patientklagenævnet, Forelægges sagen via embedslægen for Sundhedsstyrelsen, der herefter afgør, om sagen skal indbringes for Patientklagenævnet i medfør af lovens § 12, stk. 2.
Dette vil navnlig være tilfældet i sager, hvor patienten (eller den, der varetager patientens interesser) har indgivet politianmeldelse uden samtidig at klage til Patientklagenævnet.
2.3. I øvrigt forelægges følgende sager i alle tilfælde for Sundhedsstyrelsen:
- Sager, der ikke angår udøvelse af faglig virksomhed, f.eks. lov nr. 463 af 10. juni 1997 om reklamering for sundhedsydelser.
- Sager om kvaksalveri, jf. lægelovens kap. IV.
- Sager, der rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens §§ 78-79.
3. Forelæggelse for Retslægerådet
Efter lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. § 19, stk. 1, kan Patientklagenævnet, inden nævnet træffer afgørelse, forelægge sagen for Retslægerådet. Hvis nævnet har benyttet denne mulighed, må det i almindelighed anses for ufornødent at indhente en yderligere udtalelse fra Retslægerådet.
I andre sager må det efter en konkret vurdering afgøres, om sagen bør forelægges for Retslægerådet.
Som udgangspunkt vil der ikke være behov herfor, hvis sagen har været forelagt for Patientklagenævnet, og nævnet ikke har fundet grundlag for at indhente en udtalelse fra Retslægerådet.
Der kan dog f.eks. være behov for forelæggelse, hvis der er uenighed mellem Patientklagenævnet og Sundhedsstyrelsen vedrørende det lægefaglige skøn.
4. Forelæggelse for statsadvokaten
Hvad angår tiltalerejsning og forelæggelse af sagerne for statsadvokaten henvises til min meddelelse nr. 7/1992 af 23. september 1992, navnlig pkt. 1.1.7, 1.1.8 og 1.5.2.
5. I øvrigt
Der bør allerede fra efterforskningens begyndelse inddrages en jurist i sagsbehandlingen, således at der tidligst muligt kan tages stilling til juridiske spørgsmål, herunder vedrørende forældelse, samt til spørgsmål om forelæggelse for de sundhedsfaglige myndigheder.
Sagens behandling bør endvidere tilrettelægges på en sådan måde, at der tages højde for forældelse, herunder ved at anmode de sundhedsfaglige myndigheder om hurtig besvarelse eventuelt med oplysning om tidspunktet for forældelsesfristens udløb og ved at tage skridt til afbrydelse af forældelsesfristen, hvis der måtte vise sig behov herfor.
I øvrigt henvises der til min meddelelse nr. 6/1994 af 4. maj 1994 om samarbejdet i særlovssager med særmyndigheder, herunder navnlig meddelelsens pkt. 1.2. om underretning til særmyndigheden om sagens udfald. Underretning bør så vidt muligt ske i god tid, således at der gives den pågældende myndighed lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anke.
Henning Fode