Ikke selve loven: Udtalelse

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/opinion/fob/2001/457@2001-01-01/da

Indhold

1. Indledning

Tilbagebetaling og tildeling af boligstøtte. Vejledning. Partshøring

A klagede til mig over myndighedernes afgørelser om tilbagebetaling og tildeling af boligstøtte.

Det fremgik af sagen at boligstøttekontoret i Århus Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning den 23. april 1996 modtog en ansøgning fra A og A’s samlever om boligstøtte til lejligheden X. Den 6. maj 1996 bad kommunen A om at sende lejekontrakten på A’s lejlighed.

Kommunen modtog kopi af A’s lejekontrakt den 10. maj 1996, og samme dag oplyste kommunen A at indtil A’s ansøgning om boligstøtte var færdigbehandlet, ville man udbetale A et midlertidigt beløb på 1.831 kr. om måneden - første gang den 11. maj 1996. Samtidig meddelte boligstøttekontoret at der eventuelt kunne ske regulering af den udbetalte boligstøtte når ansøgningen var færdigbehandlet.

I brev af 2. juli 1998 oplyste A kommunen om varsling af lejeforhøjelse, og A bad derfor om at den nye husleje blev medregnet i boligstøttebegningen. A vedlagde en kopi af varslingen til kommunens orientering.

Den 10. september 1998 traf kommunen afgørelse om at A skulle tilbagebetale for meget udbetalt boligydelse for perioden 01.01.1997 - 31.12.1997 på i alt 2.196 kr. Årsagen var en uoplyst indkomststigning i 1997 på 11.544 kr. Samtidig oplyste kommunen at tilbagebetalingen ville ske ved modregning i den fremtidige boligstøtte.

I brev af 25. november 1998 bad kommunen A om følgende:

”Til brug ved den årlige omregning af Deres boligstøtte pr. 1. januar 1999 skal man bede Dem returnere vedlagte skema senest den 04.12.1998 med oplysning om husstandens forventede indkomst i 1999.

Såfremt skemaet ikke er indsendt inden nævnte frist, kan De ikke påregne udbetaling af boligstøtte den 1. januar 1999, idet udbetalingen i så fald indstilles midlertidigt pr. 1. januar 1999.

Indsendes skemaet først efter 1. januar 1999 vil boligstøtten være endeligt bortfaldet fra 1. januar 1999.

”

Kommunen oplyste endvidere A om at en klage over kommunens afgørelse kunne indbringes for det sociale nævn inden 4 uger fra modtagelsen af kommunens brev.

Den 15. december 1998 modtog kommunen A’s oplysninger om forventet indkomst i 1999.

Den 1. februar 1999 traf kommunen afgørelse om at A fra den 1. januar 1999 på grund af nye indkomstoplysninger havde ret til 1.968 kr. om måneden i boligstøtte. Kommunen trak 1.746 kr. i boligstøttegæld (således at gælden nu var 0 kr.), og A fik pr. 1. februar 1999 udbetalt 2.190 kr.

Den 1. marts 1999 oplyste kommunen A om at Folketinget havde vedtaget en ændring af boligstøtteloven, og at A pr. 1. marts 1999 havde ret til 1.885 kr. om måneden i boligstøtte.

Af kommunens hjælpeskema fremgik det at A den 5. august 1999 telefonisk kontaktede kommunen. A havde oplyste at A’s samlever fraflyttede deres fælles hjem den 1. september 1999.

Den 1. september 1999 traf kommunen følgende afgørelse:

”Fra den 1. september 1999 har De på grund af ændring i husstandens sammensætning ret til 2.411 kr. om måneden.

De andre oplysninger, der er benyttet ved beregningen af boligydelsen, fremgår af tidligere boligstøttebreve. Om Deres oplysningspligt og ret til omregning af boligydelsen henvises også til de tidligere breve.

Bemærk; denne skrivelse er svar på Deres telefoniske henvendelse den 5.8.99, på grund af at, cpr.nr. ( ) fraflytning den 1.9.1999 po.

De har mulighed for at klage over denne afgørelse til det sociale nævn inden 4 uger fra modtagelsen af dette brev.

”

Det fremgik af sagen at A’s udlejer den 8. september 1999 underskrev en allonge til lejekontrakten vedrørende lejemålet X således at A indtrådte alene i alle rettigheder og forpligtelser vedrørende lejemålet.

Den 23. september 1999 skrev kommunen bl.a. følgende til A:

”Ved en folkeregisterkontrol har vi konstateret, at (B), (C) står tilmeldt folkeregistret på din adresse, men ikke er opført på din boligstøttesag.

Dette kan have indflydelse på din boligstøtte, og du har pligt til at oplyse om alle forhold, der kan betyde nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Vi skal derfor bede dig om at udfylde vedlagte skema, som skal returneres inden 14 dage.

Det skal bemærkes, at vi har indstillet udbetalingen af boligstøtte med virkning fra den 1/11 1999. Udbetaling af boligstøtte kan herefter først genoptages, når de ønskede oplysninger foreligger.

Vi tager forbehold for senere regulering af boligstøtten for den periode, hvor ovennævnte har været tilmeldt din adresse.”

Af kommunens notater i sagen fremgik det at kommunen den 1. oktober 1999 blev orienteret af A om at A den 16. september 1999 var flyttet til lejligheden Y. Endvidere fremgik det at kommunen samme dag ville sende A et ansøgningsskema vedrørende boligstøtte til det nye lejemål.

Kommunen modtog A’s ansøgning om boligstøtte den 25. oktober 1999. Det fremgik af A’s ansøgning at A boede alene. Sammen med A’s ansøgning havde A vedlagt en kopi af A’s lejekontrakt hvoraf det fremgik at lejemålet begyndte den 1. oktober 1999.

Den 1. november 1999 traf kommunen afgørelse om at A fra den 16. september 1999 - på grund af flytning - ikke fik udbetalt boligydelse til X, og at A fra den 1. november 1999 - ligeledes på grund af flytning - ikke fik udbetalt boligydelse til samme adresse. Kommunen mente at A i perioden 16. september 1999 – 31. oktober 1999 havde fået 3.617 kr. for meget udbetalt. Kommunen sendte beløbet til opkrævning og gjorde A opmærksom på A’s klagemuligheder. Kommunen anførte endvidere at boligydelsen var ophørt efter kapitel 8 i lov om individuel boligstøtte.

Den 8. november 1999 skrev kommunen følgende til A:

”Vi har modtaget Deres ansøgning om boligstøtte til lejligheden (Y).

Vi har foreløbig beregnet Deres boligstøtte til 2.411 kr. pr. måned. De vil modtage et brev i slutningen af november med nærmere oplysninger om beregningsgrundlaget.

Første udbetaling finder sted 1.12.99 med 1.205 kr. efter fradrag på 3.617 kr., der tidligere er udbetalt for meget til tidligere bolig, jfr. tidligere skrivelse.”

Den 16. november 1999 modtog Det Sociale Nævn for Århus Amt A’s klage over Århus Kommunes afgørelse af 1. november 1999. A skrev bl.a. følgende:

”På grund af en formel fejl fra min side, nemlig at jeg ikke har indsendt ansøgning om boligstøtte til min nye lejlighed inden 4 uger efter jeg har flyttet folkeregisteradresse, kræver boligstøtteafdelingen den udbetalte boligstøtte betalt tilbage. Der er flere forhold jeg mener bør tages i betragtning i denne sag. Den 1. oktober 1999 overtog jeg min nuværende lejlighed idet jeg ’byttede’ lejlighed med en anden beboer i samme byggeri. I starten af september fraflyttede min kæreste vores forhenværende lejlighed (X). Derfor aftalte jeg med den person jeg ’byttede’ lejlighed med at selve ombytningen foregik så hurtigt [som] muligt selv om vi formelt først kunne overtage lejlighederne 1. oktober. Den 13. september var istandsættelsen af de 2 lejligheder afsluttet og lejlighederne var klar til indflytning og derfor meldte jeg min nye adresse til folkeregistret. Et par uger senere fik jeg brev fra Boligstøtteafdelingen hvor det blev meddelt at jeg kun ville få boligstøtte i oktober. Jeg kontaktede boligstøtteafdelingen telefonisk for at få ændret mine boligoplysninger. Jeg fik at vide at jeg skulle indgive en ny ansøgning om boligstøtte med dokumentation af min indtægt og kopi af min lejekontrakt. I den telefonsamtale blev der intet sagt om at ansøgningen skulle være indsendt senest 4 uger efter den dato hvor jeg flyttede folkeregisteradresse inden 4 uger. Normalt vil man have en kopi af lejekontrakten før man flytter ind i en lejlighed, men fordi vi kunne gennemføre ombytningen 2 uger før vi formelt overtog lejlighederne, havde jeg ingen kontrakt til min nuværende lejlighed før lige omkring den 1. oktober. Det vil altså sige at jeg ikke har haft de nødvendige bilag i lidt over 2 uger efter jeg flyttede folkeregisteradresse. Derudover skal det tages i betragtning at jeg er helt blind, hvilket betyder at jeg ikke selv kan udfylde ansøgningsskemaet. Da man blandt andet skal oplyse personnummer på ansøgningsskemaet er det ikke en hvilken som helst person jeg lader udfylde dette skema hvilket betyder at der kan gå noget tid før jeg har mulighed for at udfylde ansøgningsskemaet. Af disse årsager fik jeg ikke fremsendt min nye ansøgning om boligstøtte til min nuværende lejlighed før den 25. oktober. Da jeg dermed har overskredet 4 ugers fristen kræver man den udbetalte boligstøtte i perioden fra den 13. september til 1. november tilbagebetalt. Det skal oplyses at jeg fra den 1. november har fået beregnet boligstøtte til min nye lejlighed og at det nye beløb er 164 kroner mindre end det beløb jeg har fået udbetalt i boligstøtte til min forhenværende lejlighed. Jeg mener man i denne sag bør tage hensyn til de særlige faktorer; dels at jeg meget sent har fået de nødvendige papirer, at jeg ikke kendte til 4 ugers reglen da det ikke blev oplyst da jeg henvendte mig til boligstøtteafdelingen og at jeg er afhængig af andres hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet. Af disse grunde mener jeg det bør være muligt at se bort fra den overskridelse af 4 ugers reglen der er forekommet, og derfor se bort fra kravet om at få tilbagebetalt boligstøtten i oktober måned, men kun modregne det beløb der er udover hvad jeg er berettiget til ifølge beregningen for min nuværende lejlighed.”

Den 22. november 1999 orienterede det sociale nævn A om at A’s klage var sendt til kommunen med anmodning om at kommunen genvurderede A’s sag.

Den 23. november 1999 skrev kommunen følgende til A:

”

Denne skrivelse erstatter skrivelsen af 8.11.99 om boligstøtte til lejligheden: (Y).

Efter en foreløbig beregning er De berettiget til en månedlig boligstøtte på 2.281 kr. med virkning fra den 1.11.1999.

Beløbet udbetales gennem boligforeningen.

Der udbetales Dem fejlagtigt 3.617 kr. for meget, idet der ikke er blevet modregnet for meget udbetalt boligstøtte for tidligere periode, hvilket jeg beklager.

Beløbet vil blive modregnet fra næste udbetalingsdato, 1.1.2000.

Første udbetaling vil derfor først ske, når mellemværendet er udlignet.

Når ansøgningen er endeligt færdigbehandlet, vil De få et brev med det grundlag, Deres boligstøtte er beregnet efter.”

Den 24. november 1999 modtog kommunen (fra det sociale nævn) A’s klage over kommunens afgørelse af 1. november 1999.

Kommunen orienterede A i brev af 20. december 1999 om at kommunen (fra det sociale nævn) havde modtaget A’s klage. Samme dag sendte kommunen en udtalelse i sagen til det sociale nævn. Kommunen skrev følgende:

”

Vi har modtaget vedlagte klage over vores afgørelse vedrørende boligstøtte, som vi har sendt den 8.11.1999.

Ved en genvurdering efter By- og Boligministeriets bekendtgørelse af 22. januar 1993 og 20. maj 1998 må vi fastholde den påklagede afgørelse.

Den 23.9.1999 tilskrev vi pågældende om, vi havde konstateret, at 2 personer var tilflyttet hans adresse.

I den anledning kontaktede pågældende boligstøtteafdelingen og oplyste, at han var fraflyttet sin hidtidige bolig, (X), den 16.9.99, hvorefter der blev tilsendt pågældende ansøgningsskema til den nye lejlighed, og boligstøtten til den hidtidige lejlighed blev indstillet tilbagevirkende fra 16.9.1999.

Herved blev der dannet et mellemværende på 3.617 kr., svarende til boligstøtten for tiden 16.9-31.10.1999 som i edb-kørslen den 1.11 blev overført til inddrivelse via Århus kommunes inkassokontor på baggrund af indberetningen den 1.10.

Den 25.10.1999 modtog centret ny ansøgning fra pågældende til den lejlighed på (Y), som han ifølge folkeregistret var indflyttet i den 13.9.99.

Ansøgningen blev behandlet og pågældende bevilget boligstøtte med virkning fra 1.11.99, idet ansøgningen ikke var kontoret i hænde inden 1 måned efter indflytningsdagen, jfr. vejledningen til ansøgningsskemaet.

Mellemværendet, 3.617 kr., blev herefter hjemtaget fra inkassokontoret til modregning i den nye boligstøtte.

Den 8.11.1999 blev pågældende tilskrevet om ny boligstøtte.

Den 23.11.1999 blev pågældende på ny tilskrevet, idet der var konstateret en fejlberegning på sagen.

Herefter er sagen endeligt færdigbehandlet i kørslen 1.1.2000, og der udbetales 3.308 kr. ultimo december, svarende til pågældendes tilgodehavende for tiden 1.11.-31.1. fratrukket mellemværendet på 3.617 kr. for ovennævnte periode. Skrivelsen med resultatet af beregningen er d.d. tilsendt pågældende. I vejledningen til ansøgningsskemaet fremgår i punkt 27, hvornår ansøgningsfristen er. Endvidere fremgår, at sagen kan indsendes, selvom der mangler bilag.

Ansøger oplyste ved sin henvendelse den 1.10., at han var indflyttet den 16.9. Ud fra denne oplysning havde pågældende altså yderligere 2 uger at få søgt i. Efterfølgende ved ansøgningens behandling konstateredes imidlertid, at flytning ifølge folkeregistret fandt sted den 13.9. Altså skulle ansøgningen have været os i hænde inden den 14.10.

Såfremt pågældende ved sin henvendelse den 1.10.99 havde forespurgt om ansøgningsfristen, ville han naturligvis have fået oplyst dette, svarende til, hvad der står i ansøgningens punkt 27.

Der ses ikke i sagen at være oplysninger om pågældendes manglende syn.

”

Den 5. januar 2000 sendte det sociale nævn A en kopi af kommunens udtalelse af 20. december 1999 og bad A fremkomme med eventuelle bemærkninger til sagen inden 14 dage.

I et brev af 15. januar 2000 til det sociale nævn fremkom A med yderligere bemærkninger til sagen. A skrev bl.a. følgende:

”Det fremgår af den omstændelige og sprogligt meget dårligt udformede redegørelse fra boligstøtteafdelingen, at vi er enige om det faktiske forløb i sagen. Boligstøtteafdelingen fastholder deres afgørelse uden at begrunde hvorfor den fastholdes. Det er slået fast at jeg har begået formelle fejl, men også at jeg hvis jeg ikke havde overskredet 4 ugers grænsen havde fået det beløb, man stadig kræver tilbagebetalt. Det er jo heldigvis ikke Boligstøtteafdelingen der træffer den endelige afgørelse i denne sag, så derfor kan deres indstilling ændres, eller som et minimum i hvert fald påføres en begrundelse.

Jeg finder det yderst interessant at jeg faktisk kunne have indsendt ufuldstændige oplysninger inden 4 ugers fristen og senere fremsendt de manglende papirer. Havde jeg vidst det havde jeg selvfølgelig gjort det!! Som jeg ser sagen er denne oplysning en støtte for at man vælger at se bort fra 4 ugers fristen. Fristen er sat for at få sluttet en sag om boligstøtte hurtigst muligt, og det kan derfor ikke være problematisk at se bort fra en regel der har en ren administrativ funktion, i sager hvor der som i min sag er gode grunde til det.

Det er jo rigtigt at man formelt set ingen fejl har begået i denne sag, man har blot heller ikke overhovedet bestræbt sig på at yde mig som borger en god service. Havde man gjort det, ville denne sag aldrig have opstået. Havde den medarbejder jeg talte med telefonisk den 23. september sagt at jeg skulle være opmærksom på 4 ugers fristen, og endda sagt at jeg ikke behøvede at indsende alle oplysninger inden denne frist, så havde jeg kendt til fristen og indsendt skemaet så det havde været boligstøtteafdelingen i hænde inden den 14. oktober.

Man skriver fra boligstøtteafdelingen at der intet sted i sagen står at jeg er blind. Nej for den oplysning har ingen relevans i behandlingen af min ansøgning. Til gengæld betyder mit synshandicap at jeg er meget afhængig af at få oplysninger fra det offentlige på andre måder end andre borgere. Netop af denne grund henvendte jeg mig telefonisk til boligstøtteafdelingen. ( ) Med den mængde information jeg modtager i skriftlig form er det umuligt at få alt læst op i sin helhed. Boligstøtteskemaet indeholder utvivlsomt en længere vejledning i hvordan skemaet skal udfyldes. Jeg kan ikke huske om vejledningen findes i et særskilt papir, eller bag på ansøgningsskemaet. Hvis man tror at den person jeg får til at udfylde skemaet på forhånd læser hele vejledningen op tager man grundigt fejl. Da jeg fik brevet konstaterede vi at det var et ansøgningsskema, og at vi havde brug for dels en lejekontrakt og dokumentation af min årsindkomst, før vi kunne udfylde skemaet. Skulle jeg følge logikken hos den meget lidt begavede ansatte i boligstøtteafdelingen skulle jeg så have forlangt at den person der læste brevet op alligevel gennemlæste både skemaet med alle dets oplysninger, og derefter vejledningen fra den ene ende til den anden. Alle kan sige sig selv at den fremgangsmåde ikke er brugbar i den virkelige verden, men teoretisk er det det eneste at gøre for at sikre at jeg ved hvad jeg skriver under på, og desuden ville vi på den måde været blevet opmærksomme på fristen på de 4 uger.”

Det sociale nævn traf afgørelse i sagen den 20. januar 2000. Af det sociale nævns afgørelse fremgik bl.a. følgende:

”Kommunen er berettiget til at kræve boligstøtte for den pågældende periode tilbagebetalt.

Det Sociale Nævn stadfæster således kommunens afgørelse.

Af boligstøttelovens § 42, stk. 3 fremgår, at ved fraflytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen.

Af vejledningen punkt 13.2.6 fremgår, at ved fraflytningsdagen forstås datoen for den fysiske faktiske fraflytning.

Hvis en boligtager i nogle måneder råder over to boliger kan boligtageren alene modtage boligstøtte til den bolig, vedkommende rent faktisk bebor.

Af ’Meddelelse om Individuel Boligstøtte’ nr. 22 af september 1997 fremgår, at det er en forudsætning for at kræve boligstøtte tilbage i fraflytningssituationen, at boligstøttemodtageren har tilsidesat sin oplysningspligt eller mod bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtten – på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages.

Det fremgår tillige af meddelelsen, at hvis man inden udgangen af forrige måned vidste, at flytning skulle ske, har man uberettiget oppebåret boligstøtte mod bedre vidende i den næstfølgende måned.

Af det til sagen oplyste fremgår, at De den 1.10.99 meddelte boligstøttekontoret, at De den 16.9.99 var flyttet. Den 13.9.99 meddelte De til folkeregistret flytning fra lejligheden (X) til Deres ny lejlighed på samme adresse, men i stueetagen.

Nævnet har lagt til grund i sagen, at De er orienteret om Deres pligt til at oplyse om eksempelvis flytning.

På denne baggrund finder nævnet grundlag for at stadfæste forvaltningens afgørelse om, at boligstøtte for perioden 16.9 – 31.10.99 skal tilbagebetales.

Vedrørende boligstøtte til Deres nye lejlighed kan følgende oplyses:

Udgangspunktet er i § 40, at boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.

Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget boligstøtte til anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.

De er tilkendt boligstøtte til Deres nye bolig med virkning fra den 1.11.99, idet Deres ansøgning ifølge forvaltningens journal er registreret modtaget den 25.10.99. De er ifølge folkeregistret flyttet ind i Deres nye bolig pr. 13.9.99.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte forvaltningens afgørelse om, at De først er berettiget til boligstøtte pr. 1.11.99.

Nævnet finder ikke, at det af Dem oplyste om forholdene omkring flytningen, manglende lejekontrakt og det forhold, at De er blind, kan føre til andet resultat.

At den tilbagebetalingspligtige boligstøtte modregnes i de fremtidige ydelser er i overensstemmelse med boligstøttelovens § 49.

Retsgrundlaget for afgørelsen:

Afgørelsen er truffet efter reglerne i boligstøttelovens §§ 40 og 42, der er vedlagt tillige med uddrag af den tilhørende vejledning.”

Den 27. januar 2000 rettede A henvendelse til mig om sagen.

Den 7. marts 2000 bad jeg Det Sociale Nævn for Århus Amt om en udtalelse i sagen. Jeg bad det sociale nævn om forinden at indhente en udtalelse fra Århus Kommune om sagen. I mit brev til det sociale nævn skrev jeg bl.a. følgende:

”Jeg beder om at det sociale nævn forinden indhenter en udtalelse fra Århus Kommune om sagen.

Jeg beder myndighederne i udtalelserne især komme nærmere ind på

om (A)’s opringning den 23. september 1999 og den 1. oktober 1999 kan anses for ansøgningstidspunktet for ansøgning af boligstøtte til hans nye lejlighed,

grundlaget for udbetalingen af boligstøtte fra tidspunktet hvor boligstøttekontoret af (A) havde fået bekræftet de ændrede bopælsforhold, herunder dette forholds betydning for spørgsmålet om (A) har modtaget boligstøtten mod bedre vidende,

kommunens manglende vejledning om betydningen af ansøgningstidspunktet under telefonsamtalen den 23. september 1999 og 1. oktober 1999 set i lyset af at (A) er blind og

at nævnet uddyber, hvorfor det forhold at (A) er blind, ikke kunne føre til et andet resultat.”

Den 24. maj 2000 afgav Århus Kommune udtalelse i sagen. Af udtalelsen fremgik bl.a. følgende:

”Vedr. punkt 1:

Ifølge § 40 i Lov om Individuel Boligstøtte skal ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen, og ifølge § 41 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket:

§ 40.

§ 41.

Derfor finder forvaltningen ikke, at (A)’s telefoniske henvendelse henholdsvis 23.9. og 1.10.1999 kan anses for at være ansøgningstidspunktet for ansøgning om boligstøtte til hans nye lejlighed.

Vedr. punkt 2:

Der ses ikke at være sket telefonisk henvendelse fra pågældende den 23.9.99. Derimod har Boligstøtteafdelingen tilsendt pågældende brev denne dato, og den 1.10.99 har pågældende ifølge sagen rettet telefonisk henvendelse og meddelt sin fraflytning til ny bolig. Samme dato blev der tilsendt pågældende nyt ansøgningsskema til brug for ansøgning om boligstøtte til den nye bolig, og der blev indberettet stopdato 16.9.1999 på pågældendes boligstøtte til den hidtidige bolig.

Det skal bemærkes, at på tidspunktet for pågældendes henvendelse var der udbetalt boligstøtte til den hidtidige bolig for september og oktober måned, som således var modtaget uberettiget jfr. boligstøttelovens § 42:

§ 42

Vedr. punkt 3:

Som en del af ansøgningsskemaet forefindes en løs vejledning, som bl.a. informerer om, fra hvilket tidspunkt man er berettiget til boligstøtte. Ved anmodning om blanket til ansøgning om boligstøtte, bliver der ikke givet information om de i vejledningen nævnte ting, da det må antages at folk læser vejledningen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke informeres om reglerne, såfremt folk spørger om disse. Der kan være forskellige årsager til, at man ikke kan læse vejledningen, og hvis man giver udtryk for problemer i den retning, vil man naturligvis i Boligstøtteadministrationen kunne få mundtligt svar på sine spørgsmål. Såfremt Boligstøtteadministrationen ikke bliver gjort bekendt med et sådant problem, kan man ikke forholde sig til det.

Forvaltningen finder derfor ikke, at der er tale om manglende vejledning fra Boligstøtteadministrationens side.”

Den 29. juni 2000 afgav det sociale nævn sin udtalelse i sagen. Det sociale nævn skrev bl.a. følgende:

”Vedrørende tilbagebetalingskravet for perioden 16/6 – 31/10 1999.

Boligstøtten for perioden var blevet udbetalt inden (A) telefonisk den 1/10 1999 meddelte boligstøttekontoret, at han var fraflyttet den 16/9 1999. Der ses ikke at have været henvendelse fra (A) til boligstøttekontoret vedrørende fraflytningen forud herfor.

Boligstøttekontoret blev 23/9 1999 opmærksom på, at personkredsen tilmeldt folkeregistret på adressen var ændret og skrev i den anledning samme dag til (A). I brevet tog forvaltningen forbehold for senere regulering af boligstøtten.

Den 1/10 1999 ringede (A) til forvaltningen og oplyste om fraflytning til ny bolig pr. 16/9 1999. Samme dag tilsendtes ansøgningsskema til det nye lejemål.

Det er ikke bestridt, at (A) var bekendt med den senere flytning forud for 1/9 1999, hvor boligstøtten for september blev udbetalt. (A) kunne således inden udbetalingen pr. 1/9 (og 1/10) 1999 have givet boligstøttekontoret meddelelse om den forestående fraflytning. Da (A) i forbindelse med bevillingerne var orienteret om sin oplysningspligt, herunder at fraflytning har betydning for retten til boligstøtte, har nævnet vurderet at boligstøtten er modtaget mod bedre vidende.

Vedrørende ansøgning om boligstøtte til nyt lejemål.

Kommunen havde ikke grundlag for at antage, at (A) som blind eventuelt kunne have behov for anderledes eller mere vidtgående vejledning end boligstøttemodtagerne i almindelighed. Kommunen var ikke på tidspunktet for fraflytningen bekendt med, at (A) er blind, og det er ikke anført, at (A) under samtalen 1/10 1999 efterspurgte særlige oplysninger eller i øvrigt gav boligstøttekontoret anledning til at antage, at der skulle foreligge et særligt vejledningsbehov. Det er derfor nævnets opfattelse, at der ikke i kommunens telefonsamtale med (A) 1/10 1999 er sket vejledningssvigt. Kommunen fremsendte straks ansøgningsskema med fyldestgørende vejledning til (A).

Nævnet har bemærket, at det af sagens akter fremgår, at (A) 5/8 1999 rettede telefonisk henvendelse til boligstøttekontoret og gav oplysning om, at kæresten fraflyttede pr. 1/9 1999. (A) var således bekendt med, at der skal gives meddelelse om ændringer af betydning for boligstøtteberettigelsen, og (A) var i stand til at give sådanne meddelelser korrekt til boligstøttekontoret.

Kommunen har i overensstemmelse med lovens § 41 bestemt, at ansøgningen skal indgives på en særlig blanket. Dette var (A) bekendt med fra tidligere ansøgninger. Endvidere fremgik det af det forhold, at der straks efter telefonsamtalen 1/10 1999 fremsendtes ansøgningsblanket til (A), hvor det af vejledningen fremgik, at boligstøtte normalt ydes fra et tidspunkt efter kommunen har modtaget ansøgningen, mens det ved flytning er muligt at yde boligstøtte fra indflytningsdagen, hvis ansøgningen er modtaget inden 1 måned efter indflytningsdagen.

(A) kunne således efter nævnets opfattelse ikke have en berettiget forventning om, at ansøgningsdatoen kunne være den 1/10 1999 foranlediget af telefonsamtalen samme dag.

Efter nævnets opfattelse påhviler det ansøgeren/modtageren at sætte sig ind i det tilsendte materiale i form af ansøgningsskemaer, vejledninger og bevillingsskrivelser i fornødent omfang. Såfremt der foreligger særlige situationer - som f.eks. blindhed - må ansøgeren hente hjælp til at sætte sig ind i materialet hos kommunen, hos bekendte eller hos andre. (A) har i flere år modtaget boligstøtte (og andre ydelser fra kommunen) og må anses for at kunne sætte sig ind i det tilsendte materiale i fornøden grad, hvilket tillige synes at fremgå af (A)’s egen beskrivelse af situationen. Efter nævnets opfattelse bevirker det forhold, at (A) er blind ikke i sig selv, at der kan ske tilsidesættelse af lovfæstede ansøgningsfrister. Der er ikke i sagen oplysninger om, at (A) ikke havde mulighed for at kunne sætte sig ind i ansøgning, vejledning mv. Nævnet bemærker, at (A) ikke havde henvendt sig til kommunen med oplysning om sin særlige situation eller med særlige spørgsmål i anledning af ansøgningen.”

Med brev af 6. juli 2000 bad jeg om A’s bemærkninger til kommunens udtalelse af 24. maj 2000 og det sociale nævns udtalelse af 29. juni 2000.

I et brev af 23. juli 2000 kommenterede A myndighedernes udtalelser. A skrev bl.a. følgende:

”Både i brevet fra Statsamtet og Socialcentret bemærker man at kommunen ikke var bekendt med at jeg var blind på det tidspunkt hvor flytningen fandt sted. Det er rigtigt at jeg ikke havde oplyst forvaltningen om dette, da mit handicap kun indirekte har betydning for min boligstøtte. Jeg kunne selvfølgelig have oplyst at jeg var blind da jeg kontaktede boligafdelingen, ifølge deres optegnelser den 1. oktober, men det havde jo ikke nyttet noget. Jeg var fuldstændig klar over at hvis jeg skulle indgive en ny ansøgning om boligstøtte ville det forhold at jeg er blind intet ændre i den sag. Det ville ikke være muligt at fravige en regel om skriftlig ansøgning. I et sådant tilfælde ville det altså ingen betydning have at oplyse at jeg er blind, som jeg ser det vil det være en ligegyldig oplysning, men jeg kan forstå at sådan ser man ikke på det i boligstøtteafdelingen. Her skal der nemlig forelægges en grund til at man yder telefonisk rådgivning af en højere kvalitet end normalt, og det normale er at man forventer at enhver ansøger kan læse det materiale der udsendes og derfor gives der ingen telefonisk rådgivning. Det er en interessant holdning når det er sådan at kun pensionister overhovedet er berettiget til at modtage boligstøtte, og der er en rimelig formodning om at en del personer i denne gruppe vil have svært ved at forstå de meget tekniske boligstøtteregler.

Det bemærkes i brevet fra Statsamtet at man mener at jeg kendte til min flytning før den 1. september 1999. Det er ikke tilfældet. Vi fik først endelig besked om at man fra vores udlejers side ville acceptere bytningen af lejligheder i starten af september, og formelt set først fra den 1. oktober. På grund af velvilje fra vores lokale ejendomsfunktionær var det imidlertid muligt at foretage indflytning i de nye lejligheder allerede i starten af september. Da kontrakten på min nye lejlighed først trådte i kraft den 1. oktober, var jeg af den fejlagtige opfattelse at der ikke var problemer med den boligstøtte der var udbetalt for september måned.”

Den 11. august 2000 bad jeg – under henvisning til A’s brev af 23. juli 2000 – det sociale nævn og kommunen om en supplerende udtalelse i sagen. Jeg skrev bl.a. følgende:

”Jeg beder om at myndighederne bl.a. kommenterer (A)’s bemærkninger på side 2, sidste afsnit, om hvornår han fik viden om tidspunktet for den forestående flytning.”

Den 26. september 2000 afgav kommunen en supplerende udtalelse i sagen. Af udtalelsen fremgik bl.a. følgende:

”Det er forvaltningens opfattelse, at ansøger var bekendt med flytningen forud for udbetaling af boligstøtten for september måned.

Dette underbygges af telefonsamtale den 25.9.00 med medarbejder (D) ved (E), som er udlejer af boligerne.

Ifølge (D) har (E) den 11.8.99 modtaget ansøgning fra (C), som ansøger har byttet lejlighed med, om tilladelse til at hun og ansøger måtte bytte lejlighed.

Den 23.8.99 fremsendte man tilladelse til bytningen.

Den 8.9.99 fremsendte man lejekontrakten til ansøger.”

Den 29. september 2000 bad det sociale nævn A om at sende A’s eventuelle bemærkninger til kommunens udtalelse.

I et brev af 1. oktober 2000 kommenterede A kommunens udtalelse. A skrev bl.a. følgende:

”Det bemærkes i brevet fra Statsamtet at man mener at jeg kendte til min flytning før den 1. september 1999. Det er ikke tilfældet. Vi fik først endelig besked om at man fra vores udlejers side ville acceptere bytningen af lejligheder i starten af september, og formelt set først fra den 1. oktober. På grund af velvilje fra vores lokale ejendomsfunktionær var det imidlertid muligt at foretage indflytning i de nye lejligheder allerede i midten af september. Da kontrakten på min nye lejlighed først trådte i kraft den 1. oktober, var jeg af den fejlagtige opfattelse at der ikke var problemer med den boligstøtte der var udbetalt for september måned.

Forvaltningen bygger dette svar på en telefonsamtale med en medarbejder hos (E). Som det kan ses af kopi af ansøgningen om at flytte lejligheder, så var det en fælles ansøgning, og ikke som det fejlagtigt angives fra forvaltningens side en ansøgning fra (C). Der angives en række påståede datoer for hvornår man hos (E) har sendt dels brev med en godkendelse af bytningen af lejligheder, og en anden dato for hvornår kontrakten til min nye lejlighed er fremsendt fra (E)’s side. Det er jo påstande der er underbygget af absolut ingenting! Hvis man vil bygge forvaltningsafgørelser på mundtlige oplysninger, så kan jeg jo sagtens fremkomme med andre datoer, det skal dog bemærkes, at jeg ikke ønsker at synke så dybt. Jeg finder at det er bekymrende at man i forvaltningen nøjes med at indhente mundtlige oplysninger i en sag der nu er over 12 måneder gammel. Endelig skal jeg gøre opmærksom på at det intet ændrer ved noget som helst at vi fik bekræftelse fra (E) i slutningen af august, bemærk at jeg lader tvivlen komme forvaltningen til gode, det har den tydeligvis brug for. Det er nemlig sådan at jeg betalte husleje i hele september måned, da den nye kontrakt først trådte i kraft den 1. oktober 1999. På grund af velvilje fra vores lokale funktionær kunne istandsættelsen af lejligheden foretages allerede fra den 5. september og derfor kunne den faktiske indflytning ske omkring 15. september. Men jeg betalte husleje for min gamle lejlighed i hele september måned og derfor troede jeg som tidligere anført at boligstøtten ikke skulle ændres før den 1. oktober.”

Det sociale nævn bad i et brev af 9. oktober 2000 kommunen om at sende eventuelle bemærkninger til A’s brev inden 10 dage. Kommunen meddelte i et brev af 19. oktober 2000 at kommunen ikke havde yderligere bemærkninger til sagen.

Den 14. november 2000 afgav det sociale nævn sin supplerende udtalelse i sagen. Det sociale nævn skrev bl.a. følgende:

”I skrivelse af 11. august 2000 har Ombudsmanden anmodet om supplerende udtalelse i anledning af (A)’s brev af 23. juli 2000, særligt med henblik på kommentar til (A)’s bemærkninger på side 2, sidste afsnit, om hvornår han fik viden om tidspunktet for den forestående flytning.

(A)’s brev har været forelagt Århus Kommune, der i skrivelse af 26. september 2000, fastholder, at (A) var bekendt med flytningen forud for udbetaling af boligstøtte for september måned. Kommunen anser dette for underbygget ved telefonisk henvendelse af 25. september 2000 til udlejer.

Det fremgår videre af kommunens skrivelse, at udlejer den 11. august 1999 modtog ansøgning fra (C) om tilladelse til, at hun og (A) måtte bytte lejlighed. Den 23. august 1999 sendte udlejer tilladelse til ombytning og den 8. september 1999 sendte udlejer lejekontrakt til (A).

Kommunen har til skrivelse af 26. september 2000 bl.a. vedlagt kopi af skrivelse af 10. august 1999 fra (C) og (A) til udlejer, hvori der anmodes om tilladelse til ombytning af eksisterende lejemål.

Ved skrivelse af 1. oktober 2000 sender (A) supplerende og uddybende bemærkninger til sagen. Disse videresendes den 9. oktober 2000 til Århus Kommune, med anmodning om eventuelle bemærkninger.

Århus Kommune oplyser i skrivelse af 19. oktober 2000, at kommunen ikke har yderligere bemærkninger.

Det Sociale Nævn har ikke yderligere bemærkninger til sagen. Det er Nævnets opfattelse, at de forhold, der ligger til grund for Nævnets skrivelse af 29. juni 2000 til Ombudsmanden bekræftes i kommunens skrivelse af 26. september 2000.

Særligt for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår (A) fik viden om tidspunktet for den forestående flytning, kan henvises til kontakten mellem (A) og boligudlejer.”

Med brev af 22. november 2000 sendte jeg A en kopi af det sociale nævns udtalelse og bad i den forbindelse om A’s eventuelle bemærkninger. A fremsatte ikke yderligere bemærkninger.

Ombudsmandens udtalelse

”Århus Kommune og Det Sociale Nævn for Århus Amt traf afgørelse om at den udbetalte boligstøtte for perioden 16. september 1999 – 31. oktober 1999 skulle tilbagebetales. Baggrunden herfor var at De den 1. oktober 1999 havde oplyst boligstøttekontoret at De den 16. september 1999 var flyttet, og at De den 13. september 1999 havde meddelt flytning til Folkeregistret.

Endvidere traf Århus Kommune og Det Sociale Nævn for Århus Amt afgørelse om ikke at udbetale Dem boligstøtte til Deres nye lejemål fra tidspunktet for Deres flytning, men fra begyndelsen af den måned der fulgte nærmest efter at De havde indgivet ansøgning om boligstøtte til Deres nye lejemål – dvs. fra 1. november 1999.

Regelgrundlaget

Regler om bortfald af boligstøtte i forbindelse med flytning er fastsat i § 42, stk. 3, 1. pkt., i boligstøtteloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 1999 med senere ændringer). Bestemmelsen i boligstøttelovens § 42 havde følgende ordlyd:

’Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler, som er fastsat af boligministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen.

’

Spørgsmålet om bortfald af boligstøtte i forbindelse med fraflytning er endvidere omtalt i vejledning nr. 11043 af 1. oktober 1999 om individuel boligstøtte. I vejledningens punkt 13.2.4 er bl.a. anført følgende (svarer indholdsmæssigt til punkt 13.2.6 i den tidligere gældende vejledning nr. 120 af 13. august 1997):

’Flytter boligtageren, bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen, jf. § 42, stk. 3. Dette gælder også ved flytning til plejehjem efter den hidtidige bistandslov, jf. § 140 i lov om social service. Retten til boligstøtte bortfalder fra fraflytningsdagen, og eventuelt for meget udbetalt boligstøtte skal tilbagebetales.

Det er en forudsætning for tilbagebetaling af boligstøtte vedrørende en periode efter fraflytningsdagen, at tilbagebetalingsbetingelserne i § 47, stk. 6, er opfyldt på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages, dvs. enten at oplysningspligten er tilsidesat, og at der foreligger et bebrejdelsesværdigt forhold i forbindelse hermed (dvs. at støttemodtageren vidste, at der burde være givet oplysning), eller at boligstøtten er oppebåret uberettiget og mod bedre vidende. – Retten til boligstøtte til den hidtidige bolig opretholdes dog fortsat, hvis støttemodtageren anvises midlertidigt botilbud i boformer som nævnt i kapitel 18 i lov om social service, på plejehjem eller i en ældrebolig.

Ved fraflytningsdagen forstås datoen for den fysiske, faktiske fraflytning. Som udgangspunkt herfor kan datoen for folkeregisterframelding lægges til grund. Såfremt ansøgeren kan dokumentere, at fraflytning faktisk er sket på et senere tidspunkt, eller kommunen kan dokumentere, at fraflytning er sket på et tidligere tidspunkt, lægges dette dog til grund ved boligstøtteberegningen.

Hvis en boligtager i forbindelse med leje eller køb af en ny bolig i nogle måneder råder over to boliger, kan boligtageren alene modtage boligstøtte til den bolig, vedkommende faktisk bebor.

Såfremt en boligtager siger lejemålet op med kontraktmæssigt varsel, normalt 3 måneder, men flytter efter f.eks. 2 måneder, er boligtageren ikke berettiget til boligstøtte i den sidste måned, selv om der består en forpligtelse til at betale leje i hele perioden.’

Boligstøttelovens § 43, stk. 3, indeholder en bestemmelse om oplysningspligt. Dagældende § 43, stk. 3, havde følgende ordlyd:

’Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.’

Regler om efterregulering af boligstøtte er fastsat i boligstøttelovens §§ 47-52. Betingelserne for at kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt er fastsat i boligstøttelovens § 47, stk. 6, som havde følgende ordlyd:

’Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.’

Regler om tidspunktet fra hvilket boligstøtte kan ydes, er fastsat i boligstøtteloven § 40, stk. 1, 2. pkt., og § 40, stk. 2. Dagældende boligstøttelovens § 40, stk. 1 og 2, havde følgende ordlyd:

’Ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.

Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.’

Boligministeriet udsendte i september 1997 en meddelelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte bl.a. i forbindelse med fraflytning midt i en måned. Af meddelelsen fremgår bl.a. følgende:

”Tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.

Boligministeriet har i den senere tid bl.a. på baggrund af en række ankenævnsafgørelser modtaget flere forespørgsler fra kommuner vedrørende tilbagebetaling af boligstøtte i to situationer nemlig:

1.

2. Tilbagebetaling i forbindelse med fraflytning midt i en måned.

På denne baggrund kan Bygge- og Boligstyrelsen oplyse følgende:

ad. 2.

Det fremgår af boligstøttelovens § 42, at ved flytning bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen. En boligstøttemodtager kan derfor ikke med rette oppebære boligstøtte til en fraflyttet bolig efter fraflytningsdagen, uanset om fraflytningen er sket midt i en måned.

På baggrund af en række ankenævnsafgørelser samt udtalelse fra Folketingets Ombudsmand er det Boligministeriets vurdering, at det er en forudsætning for, at en kommune kan kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i forbindelse med en boligstøttemodtagers fraflytning, at tilbagebetalingsbetingelserne i boligstøttelovens § 47 stk. 6 er opfyldt – d.v.s. at støttemodtageren har undladt at give meddelelse eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtten – på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages.

Med hensyn til oplysningspligt har Folketingets Ombudsmand tilkendegivet det synspunkt, at oplysningspligten ikke kan tilsidesættes, før selve fraflytningstidspunktet, og at tilbagebetalingskrav vedrørende den måned, hvor flytning sker, derfor ikke kan rejses med henvisning til, at oplysningspligten er tilsidesat. Derimod kan tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte ifølge ombudsmanden ske under henvisning til, at støttemodtageren uberettiget har oppebåret boligstøtte mod bedre vidende. Dette kan være tilfældet, hvis den pågældende allerede inden udgangen af den forudgående måned vidste, at flytning skulle ske.

Boligministeriet er på den baggrund af den opfattelse, at hvis en støttemodtager først efter udbetaling af boligstøtte for en måned ved, at flytning skal ske i den pågældende måned, kan der ikke rejses krav om tilbagebetaling af den udbetalte boligstøtte for den del af måneden, der ligger efter fraflytningsdagen. Dette gælder, uanset at boligstøtten efter § 42 er bortfaldet fra fraflytningsdagen.

Hvis en boligstøttemodtager søger om boligstøtte til en ny bolig fra en indflytningsdato, der ligger umiddelbart efter fraflytningsdagen fra den hidtidige bolig, hvortil der er ydet boligstøtte, vil der i overensstemmelse med boligstøttelovens § 40, stk. 2, kunne udbetales boligstøtte til den nye bolig fra indflytningsdagen. Dette er tilfældet, uanset at tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte for den hidtidige bolig ikke kan kræves for den resterende del af den måned, der såvel udflytningsmåned fra den hidtidige bolig som indflytningsmåned for den nye bolig.’

1. Afgørelsen om tilbagebetaling af boligstøtte udbetalt for perioden fra den 16. september 1999 til den 31. oktober 1999.

a. Spørgsmålet om berettigelsen af den modtagne boligstøtte

Det fremgår af sagen at De over for kommunen oplyste at De var fraflyttet Deres tidligere bolig den 16. september 1999. Endvidere fremgår det at De flyttede Deres folkeregisteradresse pr. 13. september 1999, samt at Deres nye lejekontrakt var gældende fra den 1. oktober 1999. Århus Kommune og Det Sociale Nævn for Århus Amt har ved deres afgørelser om tilbagebetaling af boligstøtte lagt til grund at De fraflyttede Deres tidligere bolig den 16. september 1999, og at De fra denne dato ikke var berettiget til boligstøtte for så vidt angik den fraflyttede bolig.

Ved min gennemgang af sagen har jeg ikke fundet anledning til at kritisere myndighedernes opfattelse på dette punkt.

b. Tilbagebetalingsspørgsmålet

Spørgsmålet om hvorvidt De var berettiget til boligstøtte efter den 16. september 1999, er principielt forskelligt fra spørgsmålet om hvorvidt (hele) den allerede udbetalte ydelse kunne kræves tilbagebetalt. Om kommunen kunne kræve den for meget udbetalte boligstøtte tilbagebetalt, forudsatte at betingelserne i boligstøttelovens § 47, stk. 6, var opfyldt. Ifølge denne bestemmelse kræves det at ansøgeren har undladt at give meddelelse om forhold der er relevante for beregningen af støtten, eller at ansøgeren modtog hjælp uberettiget mod bedre vidende.

Heri ligger at ansøgeren har været i ond tro, dvs. har udvist et bebrejdelsesmæssigt forhold. Efter min mening kan der ikke uden videre sluttes fra det forhold at De faktisk fraflyttede Deres lejlighed, til at antage at De på tidspunktet for udbetalingen af boligstøtten var i ond tro. Det må yderligere kræves at De inden udbetalingstidspunktet vidste (eller burde vide) at De ville fraflytte lejemålet, og at De derfor ikke ville være berettiget til boligstøtte.

Dette indebærer efter min mening at afgørelsen af hvorvidt den allerede udbetalte ydelse kunne kræves tilbagebetalt, måtte træffes for hver måned for sig. De foreliggende oplysninger viser at De i slutningen af august 1999 fik kendskab til at De ville kunne bytte lejlighed pr. 1. oktober 1999. På et tidspunkt herefter viste det sig at flytningen kunne fremskyndes til midten af september 1999.

Jeg har herefter ikke grundlag for at kritisere at kommunen og det sociale nævn pålagde Dem et tilbagebetalingskrav for så vidt angår perioden fra den 1. oktober til den 1. november 1999. Derimod mener jeg ikke at der var grundlag for at pålægge Dem tilbagebetalingspligt for perioden 16. september til 1. oktober 1999.

Jeg har derfor henstillet til det sociale nævn at nævnet genoptager sagen og tager stilling til om De kan anses for at opfylde de subjektive betingelser for at blive pålagt et tilbagebetalingskrav for perioden 16. september til 1. oktober 1999.

1.1. Århus Kommunes afgørelse i sagen

A. Partshøring

Begrebet partshøring indebærer at en part i en sag får mulighed for at udtale sig om sagen forud for at der træffes afgørelse i sagen. Reglerne om hvornår en forvaltningsmyndighed har pligt til at partshøre, fremgår af forvaltningslovens kapitel 5, herunder § 19:

’§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

’

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, har en myndighed pligt til at partshøre når der i en afgørelsessag foreligger væsentlige oplysninger om sagens faktiske omstændigheder som er til ugunst for parten, og som er af betydning for myndighedens afgørelse. Det er i bestemmelsen forudsat at parten ikke kan antages at have kendskab til at myndigheden er i besiddelse af disse oplysninger.

Myndigheden har ansvaret for at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang, og partshøringsreglerne skal bl.a. sikre at parten får lejlighed til at kontrollere beslutningsgrundlaget inden myndigheden træffer afgørelse. Eventuelle tvivlsomme punkter – eller egentlige fejl – i beslutningsgrundlaget kan herved påpeges af parten, og parten får desuden mulighed for at tilføje sagen sine synspunkter i forbindelse med partshøringen. Reglerne skal endvidere styrke de berørte borgeres tillid til den måde hvorpå forvaltningsmyndigheden behandler deres sager.

Manglende underretning om den verserende sag

Kommunens afgørelse om at pålægge Dem tilbagebetalingspligt blev meddelt i brev af 1. november 1999. Afgørelsen blev truffet uden at kommunen forinden havde gjort Dem bekendt med at der verserede en sag mod Dem om tilbagebetaling af boligstøtte.

En myndighed som er i besiddelse af faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som en part ikke kan antages at være bekendt med, skal inden der træffes afgørelse, som hovedregel gøre parten bekendt hermed og give denne mulighed for at udtale sig såfremt oplysningerne er til ugunst for den pågældende, jf. forvaltningslovens kapitel 5.

Det antages at bestemmelserne i kapitel 5 medfører at en part i de tilfælde hvor en sag behandles af en myndighed uden at parten er bekendt hermed, skal gøres bekendt med sagens eksistens inden der træffes afgørelse, jf. forarbejderne til forvaltningsloven, Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 94. Jeg henviser herudover til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (1999), s. 351, og til Østre Landsrets dom, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, s. 223. Jeg har endvidere tidligere beskæftiget mig med dette spørgsmål, jf. eksempelvis Folketingets Ombudsmands beretning for året 1986, s. 82ff*, og Folketingets Ombudsmands beretning for året 1999, s. 257ff*, særligt s. 275.

Jeg mener på den baggrund at kommunen inden den traf afgørelse, skulle have gjort Dem bekendt med den verserende sag vedrørende tilbagebetaling af boligstøtte.

Manglende underretning om de faktiske oplysninger som havde betydning for afgørelsen

Kommunens afgørelse om at pålægge Dem tilbagebetalingspligt blev meddelt i brev af 1. november 1999. Afgørelsen byggede på oplysninger kommunen havde modtaget fra Dem da De den 1. oktober 1999 telefonisk orienterede kommunen om at De var flyttet den 16. september 1999, og på oplysninger kommunen havde modtaget den 25. oktober 1999 i Deres ansøgning om boligstøtte til Deres nye bolig. Afgørelsen blev truffet uden at kommunen havde orienteret Dem om at sagen var taget op til behandling.

Ifølge partshøringsreglerne kan myndigheden ikke undlade at partshøre alene af den grund at parten har kendskab til de faktiske oplysninger som danner grundlag for myndighedens afgørelse, hvilket f.eks. vil være tilfældet når parten selv har afgivet oplysningerne til myndigheden. Det er yderligere en betingelse at parten må antages at være bekendt med at oplysningerne har indflydelse på myndighedens afgørelse. Jeg henviser til Garde, Nørgaard og Revsbech, Forvaltningsret, sagsbehandling, 5. udgave, (2001), s. 184.

Århus Kommune havde ikke forud for afgørelsen oplyst Dem om at der eksisterede en tilbagebetalingssag vedrørende Deres boligstøtte. De havde derfor ikke kendskab til at Deres oplysninger havde betydning for kommunens efterfølgende afgørelse.

Allerede af den grund er det min opfattelse at Århus Kommune ikke kunne undlade at foretage partshøring i Deres sag under henvisning til at De kendte til de faktiske oplysninger som dannede grundlag for afgørelsen af 1. november 1999.

Afsluttende vedrørende kommunens manglende partshøring

Det er min opfattelse at det er kritisabelt at kommunen ikke forud for afgørelsen gjorde Dem bekendt med at der var rejst en sag om tilbagebetaling af boligstøtte, og med de faktiske oplysninger som dannede grundlag for kommunens afgørelse, således at De havde mulighed for at udtale Dem herom. Jeg har gjort Århus Kommune bekendt med min opfattelse.

B. Begrundelse

Ifølge forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Kravene til begrundelsens indhold fremgår af forvaltningslovens § 24 som har følgende ordlyd:

’§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15.’

Ved brev af 1. november 1999 meddelte Århus Kommune Dem at De skulle tilbagebetale 3.617 kr. i for meget udbetalt boligstøtte. Kommunen henviste i afgørelsen til boligstøttelovens kapitel 8.

Jeg mener at det er helt utilstrækkeligt alene at henvise til boligstøttelovens kapitel 8. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1, at der skal henvises til de anvendte bestemmelser, dvs. paragraf, stykke osv., det vil i denne sag sige boligstøttelovens § 42, stk. 3, 1. pkt., § 43, stk. 3, og § 47, stk. 6.

Kommunens brev indeholdt ingen beskrivelse af de faktiske oplysninger afgørelsen byggede på. I forvaltningslovens § 24, stk. 2, står at begrundelsen ’om fornødent’ skal indeholde en kort redegørelse for sagens faktiske oplysninger.

Jeg anser det for kritisabelt at Århus Kommune ikke ledsagede sin afgørelse med en fyldestgørende begrundelse. Jeg har gjort Århus Kommune bekendt med min opfattelse.

1.2. Det sociale nævns afgørelse

A. Partshøring

Efter at Århus Kommune havde truffet afgørelse i Deres sag, var De naturligvis bekendt med at der eksisterede en sag. Endvidere var De bekendt med de faktiske oplysninger der indgik i kommunens afgørelse af sagen.

Det sociale nævn forholdt sig ikke i sin afgørelse til kommunens manglende underretning af Dem om at der var rejst en sag om tilbagebetaling af boligstøtte, og om de faktiske oplysninger som dannede grundlag for kommunens afgørelse. Jeg mener det er beklageligt at nævnet ikke i sin afgørelse forholdt sig til kommunens manglende partshøring. Jeg har gjort Det Sociale Nævn for Århus Amt bekendt med min opfattelse.

B. Begrundelse

Det sociale nævn anførte i sin afgørelse at ’det er en forudsætning for at kræve boligstøtte tilbage i fraflytningssituationen, at boligstøttemodtageren har tilsidesat sin oplysningspligt eller mod bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtten – på det tidspunkt, hvor boligstøtten modtages’.

Det fremgår imidlertid ikke af nævnets afgørelse at nævnet foretog en konkret vurdering af hvorvidt De havde tilsidesat Deres oplysningspligt eller mod bedre vidende oppebåret boligstøtte. Dertil kommer at det sociale nævn i sin afgørelse af 20. januar 2000 alene henviste til bestemmelserne i § 40 og § 42, stk. 3, i boligstøtteloven.

En vurdering af et krav om tilbagebetalingspligt af boligstøtte skal foretages efter bestemmelserne i boligstøttelovens § 47, stk. 6 (eventuelt) sammenholdt med § 43. stk. 3.

Det sociale nævns afgørelse indeholdt ikke en henvisning til disse bestemmelser.

Det sociale nævn henviste i sin afgørelse til ’vejledningen punkt 13.2.6’ uden at nævne vejledningens navn eller nummer og dato. Det mener jeg ikke er tilstrækkeligt. Jeg har lagt vægt på at Boligministeriet havde udsendt en ny vejledning (nr. 11043) den 1. oktober 1999. Vejledningen om bortfald af boligstøtte er i denne gengivet under punkt 13.2.4, svarende til punkt 13.2.6 i den tidligere vejledning (nr. 120 af 13. august 1997).

Jeg anser det for kritisabelt at det sociale nævn ikke ledsagede sin afgørelse med en fyldestgørende begrundelse.

Jeg har gjort Det Sociale Nævn for Århus Amt bekendt med min opfattelse.

2. Afgørelserne om boligstøtte til nyt lejemål

Efter reglerne i boligstøtteloven udbetales boligstøtte med virkning fra den 1. i måneden efter at kommunen har modtaget ansøgning om boligstøtte. Ansøges der om boligstøtte i forbindelse med flytning, kan boligstøtten dog udbetales med virkning fra indflytningstidspunktet, jf. boligstøttelovens § 40, stk. 1 og 2.

Under min gennemgang af denne del af sagen har jeg ikke fundet grundlag for at kritisere resultatet af myndighedernes afgørelser om at tildele Dem boligstøtte med virkning fra den 1. november 1999.

2.1. Århus Kommunes afgørelser

Ved Århus Kommunes afgørelser af 8. og 23. november 1999 fik De tildelt boligstøtte pr. 1. november 1999 som var den førstkommende måned efter kommunens modtagelse af Deres ansøgning om boligstøtte. Da De ikke blev tildelt boligstøtte pr. 16. september 1999 som var den dato De havde oplyst var Deres indflytningsdato, fik De ikke fuldt ud medhold. Århus Kommunes afgørelser skulle derfor ledsages af en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22.

Århus Kommunes afgørelser af 8. og 23. november 1999 om tildeling af boligstøtte indeholdt ikke en henvisning til de retsregler efter hvilke afgørelserne var truffet. Endvidere fremgik det ikke af afgørelserne at kommunen vurderede at De ikke var berettiget til boligstøtte til Deres nye lejemål fra indflytningsdagen, og afgørelserne indeholdt ikke en redegørelse for de faktiske forhold som lå til grund for kommunens vurdering.

Kommunens afgørelser om tildeling af boligstøtte pr. 1. november 1999 opfyldte således ikke forvaltningslovens krav til en fyldestgørende begrundelse. Det anser jeg for kritisabelt. Jeg har gjort Århus Kommune bekendt med min opfattelse.

Denne del af sagen har endvidere givet mig anledning til følgende overvejelser:

2.2. Vejledning

Ved forvaltningslovens § 7, stk. 1, er der pålagt myndighederne en vis pligt til at yde vejledning. Forvaltningslovens § 7, stk. 1, er sålydende:

’§7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.’

Efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 7 gælder vejledningspligten kun i afgørelsessager og i forhold til ’personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde’. Det følger imidlertid af god forvaltningsskik at myndigheden også i andre tilfælde skal give vejledning. Vejledningspligten foreligger herefter når parten i en konkret sag der er eller vil kunne komme til behandling hos forvaltningsmyndigheden, udtrykkeligt anmoder om oplysninger vedrørende fortolkning og udfyldning af regelgrundlaget, praksis og formalia som har klar betydning for partens varetagelse af sine interesser under sagen.

Det antages at myndigheden også har pligt til at vejlede en borger som myndigheden er i forbindelse med, selv om vedkommende ikke direkte eller indirekte har bedt om vejledning, men hvor det fremstår som naturligt og relevant at give borgeren information og vejledning i anledning af den sag som har givet anledning til kontakten mellem myndighed og borger.

Jeg henviser til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 1999, s. 204ff, og til Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1994, s. 259ff.

Det fremgår af sagen at kommunen ikke mundtligt orienterede Dem om fristen for indgivelse af ansøgning om boligstøtte i tilknytning til en flytning da De den 1. oktober 1999 rettede telefonisk henvendelse til kommunen. Derimod fik De i forlængelse af telefonsamtalen tilsendt et skema til ansøgning om boligstøtte.

Århus Kommune har i udtalelsen af 24. maj 2000 oplyst at der ’[s]om en del af ansøgningsskemaet forefindes en løs vejledning, som bl.a. informerer om, fra hvilket tidspunkt man er berettiget til boligstøtte’. Endvidere fremgår det af kommunens udtalelse at kommunen ikke i almindelighed ved udlevering af ansøgningsskema informerer om forhold som er omtalt i vejledningen, medmindre en borger spørger til boligstøttereglernes indhold.

Jeg har ved min gennemgang af sagen overvejet om en borger der ved personlig henvendelse til myndigheden får udleveret en generel vejledning, også skal vejledes individuelt om forhold som borgeren ikke udtrykkeligt har bedt om vejledning om, men som det fremstår naturligt og relevant at give borgeren information og vejledning om.

Jeg havde fundet det naturligt at kommunen ved Deres telefoniske henvendelse havde vejledt Dem om den særlige frist der gælder for indgivelse af ansøgning om boligstøtte i forbindelse med en flytning, i betragtning af at De oplyste at De var flyttet og der således ikke var mere end knap 14 dage tilbage af fristen. Jeg mener imidlertid ikke at have fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse det for kritisabelt at De ikke blev vejledt. Jeg har herved lagt vægt på at De fik skriftlig vejledning, og at kommunen ikke på daværende tidspunkt var bekendt med at De er blind, samt at De var opmærksom på at De skulle indgive ansøgning om boligstøtte til det nye lejemål.

2.3. Ansøgningsfristen

Ved min gennemgang af denne del af sagen har jeg endvidere overvejet om kommunen og det sociale nævn burde havde taget stilling til om der kunne gives dispensation fra fristen i boligstøttelovens § 40, stk. 2, for indgivelse af ansøgning om boligstøtte i forbindelse med en flytning.

Spørgsmålet om dispensation fra fristen for indgivelse af ansøgning i lovens § 40, stk. 2, er ikke nærmere belyst i sagen.

Jeg har derfor ikke på det foreliggende grundlag haft anledning til nærmere at undersøge dette spørgsmål.

Jeg henleder Deres opmærksomhed på at De ved henvendelse til kommunen kan bede kommunen om at tage stilling til muligheden for at dispensere fra fristen i lovens § 40, stk. 2, henset til at De i hele perioden opfyldte betingelserne for at modtage boligstøtte, at De i hele perioden havde boet til leje i samme lejlighedskompleks, og at De ikke var opmærksom på ansøgningsfristen i lovens § 40, stk. 2.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i anledning af Deres henvendelse.”

Med brev af 26. februar 2002 sendte det sociale nævn mig en kopi af kommunens brev af 7. februar 2002 hvoraf det fremgik at kommunen havde frafaldet tilbagebetalingskravet for perioden 16. september til 1. oktober 1999. Af det sociale nævns brev fremgik det at nævnet derfor ikke anså det for påkrævet at nævnet traf ny afgørelse om det nu frafaldne krav.

Den 11. marts 2002 meddelte jeg det sociale nævn at jeg på det foreliggende grundlag ikke foretog mig mere i sagen.

NOTER: (*) FOB 1986, s. 82, og 1999, s. 257 .

Versioner

1. 2001-01-01