Opfølgning til 2015-10. Overholdelse og revision af sagsbehandlingsfrister
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Udtalelse
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/opinion/fob/2015/1002@2016-06-30/da
Indhold
Opfølgning til 2015-10. Overholdelse og revision af sagsbehandlingsfrister
Med brev af 8. juni 2016 sendte Socialforvaltningen i Københavns Kommune bl.a. tabeller over udviklingen i overholdelsesprocenten og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om hjælp til bl.a. tandbehandling og tandpleje efter aktivlovens §§ 82 og 82 a for perioden 1. august 2015 til 22. maj 2016. I brev af 15. juni 2016 skrev jeg herefter følgende til Socialforvaltningen: ”… Jeg har noteret mig, at der samlet set er sket en væsentlig forbedring af overholdelsesprocenten for behandlingen af sager om økonomisk hjælp efter aktivlovens §§ 82 og 82 a, og at overholdelsesprocenten i maj måned 2016 (kun uge 18-20) ligger på over 80 pct. Jeg har endvidere noteret mig, at Socialforvaltningen vurderer, at forvaltningen også fremover vil kunne opnå en overholdelsesprocent på mindst 80 pct. i sager efter disse bestemmelser og dermed overholde den frist på otte uger, der efter retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, er fastsat på dette område. Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen. ”