Gelex

Bekendtgørelse om ændring i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 20. december 1932 angående autoriserede retsstenografer.

OphævetVersion 1949-01-25fra 1949-01-25 til 2005-08-03
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1949/13@1949-01-25/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I medfør af retsplejelovens § 41a fastsætter justitsministeriet herved følgende ændring i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 20. december 1932:

Bekendtgørelsens § 6 affattes således:

»Retsstenografer har ret til vederlag efter følgende regler, der gælder, uanset om referatet optages af een eller to stenografer.

a. For stenografisk referat betales 30 kr. pr. forhandlingstime.

b. Dersom udskrift af referatet ønskes, betales der yderligere for det første eksemplar 4 kr. 50 øre pr. maskinskreven folioside (a 35 linier med ca. 3 cm margin) og for de følgende eksemplarer 35 øre pr. side.

c. Antallet af forhandlingstimer regnes fra retsforhandlingens begyndelse til dens slutning, således at hvert påbegyndt kvarter regnes for et fuldt kvarter, og således at der altid ydes betaling for mindst een forhandlingstime.

Dersom der af enkelte dele af forhandlingen ikke ønskes referat, betales der for den således opstående ventetid, når denne udgør mindst et kvarter i sammenhæng, ikke efter litra a., men kun 3 kr. 50 øre for hvert fulde eller påbegyndte kvarter. Samme betaling erlægges for eventuel ventetid før retsforhandlingens påbegyndelse.

d. Der tilkommer retsstenografer dagpenge og rejsegodtgørelse, når de skal møde ved et tingsted, der ikke er deres hjemting og ejheller ligger i samme by som dette, og de i denne anledning kommer til at rejse over 7 km fra deres hjem. Underretten i Frederiksberg birk anses herved at have tingsted i København. Dagpengene udgør 25 kr. pr. møde- og rejsedag, og rejsegodtgørelsen beregnes efter 1. klasses takst på jernbane og skib og, hvor disse befordringsmidler ikke kan benyttes, 30 øre pr. løbende km.«

Denne bekendtgørelse træder i kraft straks.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 20. januar 1949. Busch-Jensen. /H. L. Thomsen.

Versioner

  1. 1949-01-25 · til 2005-08-03