Bekendtgørelse om rugerier
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1964/341@1964-12-21/da
I medfør af lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene, lov nr. 188 af 1. april 1923 om tillæg til denne lov, lov nr. 131 af 13. april 1954 om udførsel og indførsel af levende dyr m.v. og lov nr. 119 af 22. marts 1947 med tillæg, jfr. lovbekendtgørelse nr. 139 af 19. april 1963 om forhandling udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m.m., fastsættes følgende bestemmelser.
§ 1.
Stk. 1. Ved rugerier forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, hvor der under anvendelse af rugemaskine udruges kyllinger af høns, fasaner eller agerhøns.
§ 2.
Stk. 1. Udrugning i maskine af dyr af de i § 1 nævnte arter må kun ske på rugerier, der er godkendt af veterinærdirektoratet. Godkendelse kan kun meddeles, såfremt rugeriets besætning af dyr af de i § 1 nævnte arter har bestået blodprøver, der er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i § 3 og stadig er gyldige, og såfremt de hygiejniske forhold på virksomheden efter veterinærdirektoratets skøn er tilfredsstillende.
Stk. 2. Ansøgning om godkendelse i henhold til stk. 1 skal affattes skriftligt og sendes til vedkommende kredsdyrlæge. Ansøgningen skal indeholde oplysning om besætningens størrelse og art og om rugemaskinernes kapacitet og skal være bilagt erklæringer fra statens veterinære serumlaboratorium og laboratoriet for fjerkræundersægelser om resultaterne af de i besætningen senest foretagne blodprøver.
Stk. 3. En i henhold til stk. 1 meddelt godkendelse bevarer kun sin gyldighed, såfremt rugeriets besætning af de i § 1 nævnte dyr fortsat består blodprøver, der skal foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i § 3. Godkendelsen bortfalder, såfremt en blodprøve mister sin gyldighed. Veterinærdirektoratet kan, når forholdene taler derfor, bestemme, at en besætning skal blodprøves med kortere mellemrum end angivet i § 3. I øvrigt kan veterinærdirektoratet til enhver tid tilbagekalde en meddelt godkendelse, nar forholdene giver anledning dertil.
§ 3.
Stk. 1. Et rugeris besætning af de i § 1 nævnte dyr skal i overensstemmelse med bestemmelserne i denne paragraf underskastes blodprøver for hønsetyfus (Salmonella pullorum og Salmonella gallinarum) og for fjerkræpest, herunder såvel klassisk fjerkræ- eller hønsepest (Fowl plague) som asiatisk hønsepest eller pseudohønsepest (Newcastle disease). Blodprøverne skal udtages af en dyrlæge.
Stk. 2. Blodundersøgelse for hønsetyfus skal i besætninger med mindre end 100 voksne dyr (d.v.s. dyr over 5 måneder) omfatte halvdelen af dyrene. I besætninger med mere end 100 voksne dyr skal der udtages blodprøver af 20 pct. af dyrene, dog mindst 50 prøver. En forholdsmæssig del af prøverne skal tages fra haner. Såfremt dyrene er fordelt i huse eller flokke m.v., skal der drages omsorg for, at de udtagne prøver bliver repræsentative for hele bestanden. Dyrene skal før eller samtidig med blodprøveudtagningen forsynes med fodringe eller vingemærker med individuelle numre, der skal anføres på blodglassene. Blodprøverne skal indsendes til undersøgelse på statens veterinære serumlaboratorium. En bestået blodprøve bevarer normalt sin gyldighed i 3 år, men mister straks sin gyldighed, såfremt besætningen udsættes for smitte med nævnte sygdom.
Stk. 3. Stk. 3 Blodprøver til undersøgelse for fjerkræpest skal udtages i overensstemmelse med de af veterinærdirektoratet herom fastsatte retningslinier. Prøverne skal indsendes til laboratoriet for fjerkræundersøgelser. En bestået blodprøve bevarer normalt sin gyldighed i 1 år, men mister straks sin gyldighed såfremt besætningen udsættes for smitte med nævnte sygdom.
§ 4.
Stk. 1. Et rugeri må kun indkøbe (modtage) dyr af de i § 1 nævnte arter samt æg af sådanne dyr fra andre rugerier og fra andre ejendomme, hvis besætning af de i § 1 nævnte dyr har bestået blodprøver, der er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne i § 3 og stadig er gyldige. Modtagelse skal nægtes, medmindre leverandøren til modtageren afgiver en skriftlig erklæring, der skal være udfærdiget på blanketter,d er udleveres fra veterinærdirektoratet, og skal gå ud på, at leverandørens rugeri henholdsvis fjerkræbesætning opfylder de i 1. punktum stillede krav. Erklæringen skal opbevares af rugeriet i mindst 1 år og på begæring forevises veterinærdirektoratet eller de af direktoratet udsendte dyrlæger.
§ 5.
Stk. 1. Såfremt der på et rugeri eller på en ejendom, hvorfra der leveres æg eller fjerkræ til et rugeri, indtræffer en unormalt stor dødelighed i fjerkræbesætningen, påhviler det ejeren (brugeren) at rugeriet henholdsvis ejendommen at indsende et eller flere døde dyr med oplysning om sygehistorien til laboratoriet for fjerkræundersøgelser, Bülowsvej 13, postadresse: København V., baneadresse (kun banepakker): Frederiksberg station. Endvidere påhviler det ejeren (brugeren) af et rugeri, når det kommer til hans kundskab, at der i et fra rugeriet leveret hold dyr indtræffer unormalt stor dødelighed, at henstille til modtageren at foretage indsendelse som foran anført.
§ 6.
Stk. 1. Påvises der hønsetyfus i fjerkræbesætningen på et rugeri, er det forbudt fra rugeriet at udlevere rugeæg samt dyr i enhver alder af de i § 1 nævnte arter samt at fjerne redskaber, der har været i forbindelse med rugeriets fjerkræ, rugemaskiner, kyllingemødre og forsendelseskasser til æg og kyllinger m.v. Når det er konstateret, at sygdommen ikke længere er til stede på ejendommen, og rensning og desinfektion har fundet sted i overensstemmelse med en af veterinærdirektoratet udarbejdet vejledning, giver veterinærdirektoratet ejeren (brugeren) af rugeriet meddelelse om, at nævnte forbud er bortfaldet, og godkender samtidig rugeriet på ny jfr. § 2, stk. 1.
Stk. 2. Påvises der hønsetyfus i fjerkræbesætningen på en ejendom, hvorfra der leveres æg eller fjerkræ til et rugeri, kan veterinærdirektoratet skriftligt pålægge ejeren (brugeren) af besætningen samt ejeren (brugeren) af rugeriet at iagttage tilsvarende forholdsregler som de i stk. 1 fastsatte. Veterinærdirektoratet giver ejerne (brugerne) skriftlig meddelelse, når forholdsreglerne ikke længere skal iagttages.
Stk. 3. Påvises der fjerkræpest i de i stk. 1 og 2 omtalte fjerkræbesætninger, skal der med hensyn til sygdommens bekæmpelse forholdes i overensstemmels med de til enhver tid herom fastsatte bestemmelser jfr. bekendtgørelse nr. 323 af 22. august 1963 om foranstaltninger til bekæmpelse af ondartede smitsomme sygdomme hos fjerkræ.
§ 7.
Stk. 1. På rugerier må kun udruges æg af dyr af de i § 1 nævnte arter.
Stk. 2. Gæs, ænder og kalkuner må ikke på noget tidspunkt findes på en ejendom, hvorpå der findes et rugeri, eller hvorfra der leveres æg eller fjerkræ til et rugeri.
Stk. 3. De lokaler på et rugeri, hvori forrugere og klækkere er anbragt, skal have en efter kapaciteten passende størrelse og skal være således indrettet, at de let kan renses og desinficeres, og der må ikke være direkte adgang fra disse lokaler til lokaler, hvori der findes fjerkræ. Gulvet skal være af et materiale, der er uigennemtrængeligt for fugtighed, og der skal være afløb i gulvet. Ejeren (brugeren) af rugeriet skal sørge for god orden og renlighed i de til rugeriet hørende lokaler.
Stk. 4. Emballage til forsendelse af daggamle kyllinger må ikke opbevares i ruge- og klækkelokaler, og brugte forsendelseskasser må ikke anvendes. Kønssortering må ikke ske i ruge- eller klækkelokaler eller i forsendelsesrum, men skal finde sted i et særskilt lokale.
Stk. 5. Rugelokaler og rugeæg samt rugemaskiner, klækkere og andet inventar skal desinficeres som angivet i en af laboratoriet for fjerkræundersøgelser udarbejdet anvisning, der fås udleveret ved henvendelse til veterinærdirektoratet, kredsdyrlægerne eller rugeritilsynsudvalgene.
Stk. 6. Frasorterede, selvdøde eller dræbte kyllinger skal snarest muligt nedgraves eller afhændes til en af landbrugsministeriet autoriseret destruktionsanstalt. Det samme gælder ikke-klækkede æg og æggeskaller, der dog i stedet kan anvendes til opfodring, såfremt de er kogt i mindst 15 minutter.
Stk. 7. En ejendom, hvorpå der findes et rugeri, må ikke andetsteds fra tilføres konsumæg til videresalg.
Stk. 8. Et rugeri må ikke findes på samme ejendom som et fjerkræslagteri eller en anden virksomhed, som indsamler fjerkræ.
§ 8.
Stk. 1. Veterinærdirektoratet fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Landsudvalget for fjerkræavlen bistår gennem de lokale rugeritilsynsudvalg direktoratet med at påse overholdelsen af bestemmelserne.
Stk. 2. Vedkommende kredsdyrlæge og andre af veterinærdirektoratet udsendte dyrlæger skal til enhver tid have adgang til rugerier og til ejendomme, hvorfra der leveres æg eller fjerkræ til rugerier. De pågældende er berettiget til i fornødent omfang at udtage syge og selvdøde dyr, blodprøver og støvprøver til laboratorieundersøgelse. Ejeren (brugeren) skal vederlagsfrit stille fornødent mandskab til rådighed ved indfangning af dyr og fastholdelse af disse under prøveudtagning.
Stk. 3. Ejeren (brugeren) af et rugeri skal på begæring til veterinærdirektoratet eller derfra udsendte dyrlæger oplyse, fra hvem der er købt (modtaget) eller til hvem der er solgt (udleveret) rugeæg eller dyr af de i § 1 nævnte arter.
§ 9.
Stk. 1. En af veterinærdirektoratet i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 4. december 1950 vedrørende rugerier med tillægsbekendtgørelse nr. 358 af 16. november 1962 meddelt godkendelse at et rugeri, der er gyldig ved denne bekendtgørelses ikrafttræden, betragtes som meddelt i henhold til § 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse. Godkendelsen bortfalder, medmindre rugeriet senest den 1. juli 1965 har fremsat anmodning om ny godkendelse i henhold til § 2, stk. 1.
§ 10.
Stk. 1. Det offentlige afholder udgifterne ved: a. Udtagning og indsendelse af materiale i henhold til § 8, stk. 2. b. Laboratorieundersøgelsen af de i § 3, stk. 3, omhandlede blodprøver samt af dyr, der indsendes i henhold til § 5, og af det under a nævnte materiale.
§ 11.
Stk. 1. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde. På samme måde straffes den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud, der udstedes i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
§ 12.
Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1965. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 462 af 4. december 1950 vedrørende rugeriet med tillægsbekendtgørelse nr. 358 af 16. november 1962.
Underskrift 1
Landbrugsministeriet, den 7. december 1964. Chr. Thomsen. /J. Jensen.