Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eksportmarkeder og samlestalde

OphævetVersion 1965-10-21fra 1965-10-21 til 1989-03-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1965/384@1965-10-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I medfør af § 4 i lov nr. 197 af 7. maj 1948 om markeder m.v. for heste og kreaturer, lov nr. 188 af 1. maj 1923 om tillæg til lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene og lov nr. 131 af 13. april 1954 om udførsel og indførsel af levende dyr m.v. fastsættes herved følgende bestemmelser.

§1.

§ 6 i bekendtgørelse nr. 253 af 14. juli 1954 om eksportmarkeder og samlestalde affattes således:

»§ 6. Fra eksportmarkeder og samlestalde (samt de udenfor eksportmarkederne og samlestalde beliggende særlige udførselshavne (-steder), jfr. § 2 i bekendtgørelse nr. 255 af 14. juli 1954 om udførsel af levende heste og klovbærende husdyr) må der kun bortføres klovbærende dyr til eksport, såfremt virksomheden er beliggende i midtpunktet af et område med en radius på 10 km, hvori der i mindst 30 dage ikke er konstateret udbrud af mund- og klovsyge, svinepest eller enzootisk svinelammelse (Teschener sygdom).

Stk. 2. Konstateres der en af de i stk. 1 nævnte sygdomme inden for en afstand af 10 km fra et eksportmarked eller en samlestald, hvorved virksomheden inddrages i et iagttagelsesdistrikt, er det, så længe iagttagelsesdistriktet består, forbudt på eksportmarkedet eller i samlestalden at afholde levekvægsmarkeder, grisemarkeder, auktioner, bortsalg og opkøb af klovbærende dyr. Derimod kan det tillades på eksportmarkedet eller i samlestalden at foretage samlinger af klovbærende dyr til slagtning (lukkede slagtedyrsmarkeder), jfr. stk. 5.

Stk. 3. Konstateres der en af de i stk. 1 nævnte sygdomme på et eksportmarked eller i en samlestald, eller tilføres der et eksportmarked eller en samlestald klovbærende dyr, der hidrører fra en besætning angrebet af en af de i stk. 1 nævnte sygdomme, skal markedshandelen straks standses, og klovbærende dyr må ikke fjernes fra markedet eller samlestalden, forinden det med virksomheden etablerede offentlige tilsyn er hævet.

Stk. 4. Veterinærdirektoratet er bemyndiget til uanset bestemmelserne i stk. 3 at tillade, at der på eksportmarkedet eller i samlestalden afholdes lukkede slagtedyrsmarkeder, jfr. stk. 5. Sådan tilladelse er betinget af, at de syge dyr eller de fra den angrebne besætning hidhørende dyr slås ned og så vidt muligt nedgraves på stedet, at de sunde dyr føres til omgående slagtning på et nærliggende eksportslagteri eller offentligt slagtehus ledsaget af de i stk. 5 nævnte hvide passersedler, og at markedet eller samlestalden med omgivelser (ramper, vægte, gårdsplads m.v.) derefter renses og desinficeres efter derom af veterinærdirektoratet givne retningslinier. Udgifterne ved disse foranstaltninger er det offentlige uvedkommende.

Stk. 5. Dyr fra de i stk. 2 og 4 omhandlede lukkede slagtedyrsmarkeder skal alle føres direkte til et eksportslagteri eller offentligt slagtehus, hvor dyrene skal slagtes snarest muligt. Dyrene skal ledsages af en af den tilsynsførende dyrlæge udstedt hvid passerseddel, der dog efter særlig aftale med vedkommende veterinærinspektør kan undlades for dyr, der føres til omgående slagtning på et umiddelbart op ad eksportmarkedet eller samlestalden beliggende eksportslagteri eller offentligt slagtehus. Passersedlen skal inden aflæsningen på eksportslagteriet eller det offentlige slagtehus afleveres til den kontrollerende dyrlæge ved dette. Denne skal efter slagtningen forsyne passersedlen med påtegning om stedfunden slagtning og senest 2 dage efter slagtningen for slagteriets eller slagtehusets regning tilbagesende den til den dyrlæge, der har udstedt den. Såfremt denne ikke inden 4 dage fra udstedelsen har modtaget passersedlen tilbage, skal han gøre indberetning derom til vedkommende veterinærinspektør. Betaling for udstedelse af den omtalte passerseddel er det offentlige uvedkommende.«

§2.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. november 1965.

Underskrift 1

Landbrugsministeriet, den 21. oktober 1965. Chr. Thomsen /J. Jensen.

Versioner

  1. 1965-10-21 · til 1989-03-08