Bekendtgørelse om ophævelse af strandbyggelinien på visse kyststrækninger i Ålborg kommune
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1972/326@1972-07-21/da
Indhold
I henhold til § 46, stk. 7 i lov nr. 314 af 18. juni 1969 om naturfredning fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Det i naturfredningslovens § 46, stk. 1 omhandlede forbud mod bebyggelse m.m. mellem kysten og den i nævnte bestemmelse fastsatte strandbyggelinje skal ikke gælde for nedennævnte områder i Ålborg kommune: 1) kyststrækningen mellem sydvestskellet af ejendommen matr. nr. 5 cs af Ålborg købstads markjorder og nordøstskellet af samme ejendom: 2) kyststrækningen mellem nordvestskellet af ejendommen matr. 3 d af Øster Utterup by under Ålborg købstads jorde og sydøstskellet af ejendommen matr. nr. 10 i af Klarup by og sogn.
§ 2.
Stk. 1. Den i henhold til § 25, stk. 1 i lov nr. 140 af 7. maj 1937 om naturfredning på de i § 1 nævnte kyststrækninger tinglyste strandbyggelinje aflyses ved ministeriet for kulturelle anliggenders foranstaltning.
§ 3.
Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. august 1972.
Underskrift 1
Ministeriet for kulturelle anliggender, den 5. juli 1972. Niels Matthiasen /Viggo Nielsen