Gelex

Bekendtgørelse om vederlag og rejsegodtgørelse til voldgiftsmænd og sagkyndige medlemmer af husdyrvoldgiftsretterne.

OphævetVersion 1976-07-01fra 1976-07-01 til 1989-02-17
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1976/346@1976-07-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1

I henhold til § 5, stk. 8 og § 8, stk. 3, i lov nr. 94 af 15. marts 1939 om voldgift i tvisttigheder angående handel med husdyr, som ændret ved lov nr. 161 af 17. marts 1976, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. For udførelsen af det skriftlige arbejde og den indledende forligsprøve tilkommer der voldgiftsmanden 125 kr. for hver sag.

Stk. 2. For hvert af de følgende møder i sagen tilkommer der hver af voldgiftsmændene 125 kr.

§ 2.

Stk. 1. Voldgiftsmænd har endvidere krav på godtgørelse for udgifter til befordring til og fra det sted, hvor forligsprøve eller møder i voldgiftsretten holdes. Ved befordring med jernbane og skib godtgøres udgifter til 2. klasse.

Stk. 2. Benytter de pågældende eget befordringsmiddel, ydes godtgørelse i overensstemmelse med reglen om godtgørelse til tjenestemænd for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser, for tiden 45 øre pr. km., jfr. finansministeriets cirkulæreskrivelse nr. 68 af 29. marts 1974.

Stk. 3. Derydes normalt kun befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende må rejse mere end 3 km. for at nå til retten.

§ 3.

Stk. 1. Bestemmelserne i §§ 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på de sagkyndige medlemmer af overvoldgiftsretten.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1976.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 24. juni 1976. Orla Møller. /Kornerup.

Versioner

  1. 1976-07-01 · til 1989-02-17