Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

OphævetVersion 1978-06-10fra 1978-06-10 til 1997-01-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1978/232@1978-06-10/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I henhold til § 66, stk. 4 i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976 foretages følgende ændringer i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 21. november 1966 om godkendelse af kørelærere:

1. I § 1, stk. 4, ændres »§ 76, stk. 1, a) - c)» til: »§ 66, stk. 1, nr. 1,2 og 4«.

2. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Bestået skriftlig prøve i februar bevarer sin gyldighed indtil udgangen af maj måned det følgende år, og bestået skriftlig prøve i august bevarer sin gyldighed indtil udgangen af november måned det følgende år. Gyldigheden ophører dog, hvis ansøgeren 2 gange har aflagt mundtlig prøve uden at bestå.«

3. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Efter bestået skriftlig prøve kan den, der fortsat opfylder betingelsen i færdselslovens § 66, stk. 1, nr. 4, hos prøveudvalgets formand få udstedt erklæring herom, hvorefter han, indtil han har bestået den mundtlige prøve, dog højst så længe den skriftlige prøve er gyldig, kan fungere som kørelærer under vejledning og opsigt af en godkendt kærelærer. Under øvelseskørsel med bil skal kørelæreren være i bilen. Kørelæreraspiranten anses for at være fører af bilen. Kørelæreren er ansvarlig for, at øvelseskørslen foregår på sådanne steder, og på en sådan måde, at det må antages, at kørslen kan ske uden fare for den øvrige færdsel. Politimesteren og bilinspektøren på ansøgerens hjemsted underrettes om udstedelse af denne erklæring.«

4. § 3 affattes således:

»§ 3. Til afholdelse af kørelærerprøver nedsættes der 2 prøveudvalg, hvis områder udgør henholdsvis politikredsene 1 - 22 og 23 - 54. Det afgøres af prøveudvalgenes formænd, hvor i områderne prøve skal afholdes.«

5. § 4, stk. 2, ophæves.

6. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »førerbevisbekendtgørelsens § 28, stk. 2, a)» til: »kørekortbekendtgørelsens § 46, stk. 1, nr. 1«.

7. I § 7, stk. 2, afsnit B, a), ændres »førerbevisbekendtgørelsens § 28« til: »kørekortbekendtgørelsens § 47«.

8. I § 10. stk. 5, ændres »§ 76, stk. 3« til: »§66, stk. 2«.

9. § 11, 2. pkt., ophæves.

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1978. § 1, nr. 2, finder dog anvendelse på skriftlige prøver, der er bestået i februar 1978, og § 1, nr. 3, finder anvendelse på tilladelser til at fungere som kørelærer, der er udstedt på grundlag af beståede skriftlige prøver i februar 1978.

Underskrift 1

JUSTITSMINISTERIET, DEN 23. MAJ 1978 ERLING JENSEN /Bent Østerborg

Versioner

  1. 1978-06-10 · til 1997-01-20