Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fjerkrævirksomheder m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1978/238@1978-06-20/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 442 af 27. juli 1973 om fjerkrævirksomheder m.v. foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Umærkede rugeæg og de i overensstemmelse med § 15 i denne bekendtgørelse mærkede rugeæg, der udtages af en rugemaskine, skal destrueres, eller skal, dersom de bringes i handelen som industriæg, forhandles i pakninger med rød banderole som angivet i § 26 i bekendtgørelse nr. 201 af 4. april 1973 om handel med æg.«
2. §13. sidste pkt. affattes således:
»Passersedlen skal inden 3 dage efter kontrol og afstempling af importøren tilbagesendes til Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.«
3. §20 affattes således:
»§ 20. Ved indførsel og udførsel af kyllinger skal kopi af det i § 11 og § 17, stk. 2, nævnte ledsagedokument forevises for toldvæsenet til afstempling og derefter inden 3 dage af eksportøren henholdsvis importøren sendes til Landsudvalget for Fjerkræ.«
4. §22 affattes således:
»§ 22. Rugerierne skal betale en afgift for anvendte kyllinger.
Afgiften beregnes på grundlag af det til Landsudvalget for Fjerkræ i nærmere fastsatte 4 (5)-ugers perioder indberettede antal anvendte kyllinger. Afgiften opkræves af landbrugsministeriet og indbetales ved benyttelse af særlige giroindbetalingskort, hvorpå afgiftsbeløbet er anført, og som tilsendes rugerierne af landbrugsministeriets regnskabscentral. Afgiftsbeløbet skal være indbetalt senest 14 dage efter modtagelsen af giroinbetalingskortet.«
5. §26, stk. 1, affattes således:
»§26. Tilsyn med bestemmelserne i §§ 3, 7, 9, 10, 11, 12, 22 og 23 føres af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.«
6. § 26, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilsyn med bestemmelserne i §§ 4, 5, 6 og 8 føres af Landsudvalget for Fjerkræ, og tilsyn med bestemmelserne i §§ 13-21 føres af toldvæsenet.«
Underskrift 1
Landbrugsministeriet, den 29. maj 1978 P. Dalsager /Poul Larsen