Gelex

Bekendtgørelse om afstands- og dybdegrænser for optagning af sømaterialer på søterritoriet.

OphævetVersion 1978-07-21fra 1978-07-21 til 1997-08-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1978/330@1978-07-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 19, 2. pkt. i lov nr. 237 af 8. juni 1977 om råstoffer fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse gælder for udnyttelse og udforskning af råstofforekomster på søterritoriet, undtagen skaller.

§ 2.

Stk. 1. Udnyttelse af forekomster i Skagerrak vest for Grenen og i Vesterhavet, herunder Vadehavet, må ikke foretages uden særlig tilladelse i henhold til § 6.

§ 3.

Stk. 1. Udnyttelse af forekomster på den øvrige del af søterritoriet må ikke uden særlig tilladelse foretages i mindre afstand end 300 m fra nærmeste kysts daglig højste vandstandslinie (dagligvandslinien).

Stk. 2. I en afstand af indtil 500 m fra nærmeste kysts dagligvandslinie må udnyttelse af sand, grus og sten indtil 20 cm diameter ikke uden særlige tilladelse foretages på en sådan måde, at der fremkommer en vanddybde, der er større end 1/50 af afstanden fra dagligvandslinien.

Stk. 3. Den i stk. 2, nævnte vanddybde måles tidligst 1 uge efter, at udnyttelsen har fundet sted.

§ 4.

Stk. 1. De i § 3 fastsatte regler om udnyttelsen af forekomster gælder ikke for søterritoriet omkring ikke-landfaste stenrev og revler samt omkring småholme og ubeboede øer, som ikke er opført på matrikelkort eller i matrikelprotokol.

§ 5.

Stk. 1. Udforskning af råstofforekomster, undtagen skaller, inden for de i §§ 2 og 3, stk. 1, nævnte grænser må kun finde sted, når der 1 uge forinden er foretaget skriftlig anmeldelse herom til kystinspektoratet.

§ 6.

Stk. 1. De i §§ 2 og 3 nævnte tilladelser til udnyttelse af forekomster meddeles af fredningsstyrelsen. Ansøgning indsendes gennem kystinspektoratet.

Stk. 2. Fredningsstyrelsens afgørelser i medfør af stk. 1, kan påklages til miljøministeren.

§ 7.

Stk. 1. Overtrædelse af § 6, jfr. §§ 2 og 3 og § 5 straffes med bøde, jfr. § 36, stk. 1, 5) og 6) i lov nr. 237 af 8. juni 1977.

§ 8.

Stk. 1. Er ansøgning i henhold til § 2 eller § 3 indsendt senest 1. august 1976, kan udnyttelse, der finder sted inden for grænserne, men uden for den i henhold til kystfredningsloven af 1906 tidligere gældende grænse, fortsætte, indtil fredningsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

§ 9.

Stk. 1. Ved denne bekendtgørelse sker ingen indskrænkning i bundgarnsrettigheder eller andre eksisterende fiskerirettigheder.

§ 10.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Den i medfør af lov nr. 285 af 7. juni 1972 om udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden og på søterritoriet udstedte bekendtgørelse nr. 72 af 3. marts 1977 ophæves samtidig.

Underskrift 1

Miljøministeriet, den 27. juni 1977. NIELS MATTHIASEN / Ole Plougmann

Versioner

  1. 1978-07-21 · til 1997-08-07