Bekendtgørelse om indhold af kviksølv i tunfisk og bonito
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1978/86@1978-03-29/da
Indhold
I henhold til §§ 13, 43, 44 og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. og efter forhandling med handelsministeren og fiskeriministeren fastsættes følgende:
§ 1.
Stk. 1. Tunfisk og bonito eller produkter, hvori sådanne fisk indgår, må ikke sælges, hvis de indeholder mere end 0,5 mg kviksølv (Hg) pr. kg fiskekød.
§ 2.
Stk. 1. Statens levnedsmiddelinstitut kan fastsætte nærmere regler og træffe nærmere bestemmelser om gennemførelse af kontrollen med overholdelse af denne bekendtgørelse, herunder vedrørende prøveudtagning og analysemetoder.
§ 3.
Stk. 1. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes i henhold til § 63, stk. 2 og 3, i lov om levnedsmidler m. m. med bøde eller hæfte.
§ 4.
Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. august 1978.
Underskrift 1
Miljøministeriet, den 8. marts 1978 Niels Matthiasen. /Gertrud Goldschmidt.