Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter

OphævetVersion 1980-10-21fra 1980-10-21 til 1992-08-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1980/434@1980-10-21/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 589 af 26. november 1975 om uddannelser på Roskilde Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 34 af 27. januar 1978 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »forskning«: », formidling«.

2. I § 4, stk. 2, udgår: », jfr. dog § 24, stk. 2,».

3. I § 4, stk. 3, ophæves 3. pkt., og 2. pkt. affattes således:

»Der gås herved ud fra, at grundlaget er den basisuddannelse, der efter studieordningen, jfr. § 5, stk. 1, nr. 2, er det normale grundlag for overbygningen, og at et modul svarer til ca. 900 arbejdstimer.«

4. § 5, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-7 bliver herefter nr. 1-6.

5. § 5, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) En præcisering af, hvilke(n) basisuddannelse(r) der er det normale grundlag for overbygningen, samt en angivelse af, hvordan den eller de andre basisuddannelse(r) gennem supplering kan danne grundlag for overbygningen, herunder det tidsmæssige omfang af en sådan supplering.«

6. § 7 affattes således:

»§ 7. Konsistorium kan bestemme, at der etableres undervisningsmæssige enheder, kaldet huse, hvortil studerende og lærere knyttes. De berørte studienævn og institutter træffer beslutning om tilknytning af henholdsvis studerende og lærere til huse.

Stk. 2. Flere huse kan samarbejde inden for større enheder, kaldet huskomplekser.

Stk. 3. Huse og huskomplekser varetager inden for deres områder og inden for de rammer, der fastsættes af studienævn og institutter, praktiske opgaver i forbindelse med uddannelserne.«

7. § 8, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves.

8. I § 8 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Studiepladsen kan bevares i 1/2 år udover det, der er angivet i stk. 2 i hvert af følgende tilfælde:

1) Den studerende har ifølge studieordningen, jfr. § 5, stk. 1, nr. 2, brug for yderligere studiepladstid for at supplere sin basisuddannelse.

2) Den studerende har været medlem af centrets styrende organer og har ikke udnyttet den tilsvarende ret i basisuddannelsen.

Rektor påser, at betingelserne for at bevare studiepladsen, er opfyldt.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

9. I § 8, stk. 3, der er blevet stk. 4, ophæves nr. 2.

10. § 10 ophæves.

11. § 11 ophæves.

12. I § 14, stk. 1, nr. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Projektrapporter afleveres til studiekontoret senest ved slutningen af det semester, hvori de er færdiggjort.«

13. I § 14, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Det er en betingelse for at deltage i eksamen, at den studerende har afleveret det materiale, der er nævnt i stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

14. I § 15, stk. 1, nr. 1, udgår: »toårsrammer,».

15. § 16 affattes således:

»§ 16. Studiemateriale, der opbevares efter §§ 13, 14 og 15, kan anvendes af centret som led i dets uddannelsesplanlægning og kan efter drøftelse med centret rekvireres af undervisningsministeriet med henblik på en faglig bedømmelse af uddannelsen i forbindelse med overvejelser om ændring af uddannelsesregler for centret eller andre institutioner. Materiale, der ønskes anvendt som nævnt i 1. pkt., udleveres som kopier uden angivelse af forfatterens navn. I materialet kan yderligere slettes navne på personer, institutioner, virksomheder m. v., som er omtalt heri, hvis disse har betinget sig dette, eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Hvis hensynet til udenforstående i særlige tilfælde ikke kan tilgodeses på denne måde, kan undervisningsministeriet efter indstilling fra rektor godkende, at konkret materiale ikke udleveres.«

16. § 20, stk. 2-5, affattes således:

»Stk. 2. På studienævnets foranledning udarbejder de lærere, der underviser inden for studienævnets område, en liste over projektemner, der skal tilbydes, med angivelse af de lærere, der skal vejlede ved de enkelte projekter. Listen skal godkendes af studienævnet.

Stk. 3. Projektemner, der ikke er medtaget på listen, kan godkendes af studienævnet, hvis den nødvendige vejledning kan skaffes blandt lærere ved institutter, der varetager undervisning inden for vedkommende uddannelse.

Stk. 4. De enkelte studerende vælger efter samråd med vejlederne ved projekterne, hvilke af disse de vil arbejde med i det kommende semester.

Stk. 5. Hvis flere grupper af studerende ønsker samme projektemne, og den nødvendige vejledning ikke kan skaffes, fordeler studienævnet projektemnerne under videst mulig hensyntagen til de studerendes ønsker.«

17. § 20, stk. 7, ophæves.

18. § 21, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

19. § 21, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

20. § 23, stk. 1, affattes således:

»Evalueringen af et modul sker samlet, når modulet er afsluttet, medmindre det er fastsat ved særbekendtgørelse, at prøverne under en moduleksamen kan aflægges i forskellige eksamensterminer.«

21. I § 24 ophæves stk. 2, og i stedet indsættes som 2. pkt.:

»Om aflevering af materiale til studiekontoret henvises til § 14.«

22. § 26 ophæves.

23. I § 29, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved intern prøvning, der gennemføres som en prøve, medvirker dog en censor udpeget af centret blandt dets lærere.«

24. § 35, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

25. I § 35, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »struktur«: », for så vidt de har betydning for vurderingen af uddannelsens indhold eller resultat,».

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 3. oktober 1980 P.M.V. BJØRN BRYNSKOV /Ida Dybdal

Versioner

  1. 1980-10-21 · til 1992-08-31