Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om børneopsparings- og selvpensioneringskonti
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1981/20@1981-01-27/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I medfør af pensionsbeskatningslovens § 51, jfr. lovbekendtgørelse nr. 339 af 16. juli 1980, foretages følgende ændringer i finansministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 23. december 1971:
1. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
"Er afdøde ikke en af barnets forældre, kan indskudsretten tillige overtages af en af disse, såfremt afdødes eventuelle efterlevende ægtefælle giver samtykke hertil og fraskriver sig indskudsretten."
2. Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
"§ 4A. Hvis der i strid med § 3, stk. 1, oprettes mere end en børneopsparingskonto for samme barn, har kun den først oprettede konto skattemæssig gyldighed som børneopsparingskonto. Statsskattedirektoratet eller den myndighed, direktoratet bemyndiger dertil, kan dog tillade, at retten til at foretage indskud med skattemæssig virkning overføres fra den oprindelige indskyder til opretteren af den senere konto, såfremt den oprindelige indskyder giver samtykke og fraskriver sig retten til at foretage indskud.
Stk. 2. Hvis den oprindelige indskyder er afgået ved døden, når det konstateres, at der er oprettet mere end en børneopsparingskonto for samme barn, og indskudsretten ikke er overtaget af en anden i medfør af § 4, stk. 2, kan statsskattedirektoratet tilsvarende give opretteren af den senere konto tilladelse til at foretage indskud med skattemæssig virkning på den af ham oprettede konto.
Stk. 3. Tilladelser efter stk. 1 og 2 har virkning fra det tidspunkt, da den senere konto blev oprettet.
Stk. 4. Statsskattedirektoratets afgørelser kan påklages til ministeriet for skatter og afgifter."
Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter kundgørelsen i Lovtidende.
Underskrift 1
Ministeriet for skatter og afgifter, den 19. januar 1981 KARL HJORTNÆS