Bekendtgørelse om begravelseshjælp til børn under 16 år efter lov om offentlig sygesikring
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1981/453@1981-09-24/da
Indhold
I medfør af § 16, stk. 1, 3. pkt, i lov om offentlig sygesikring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 94 af 9. marts 1976 fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. For børn under 16 år ydes begravelseshjælp med følgende procentdele af begravelseshjælpen for selvstændigt sikrede over 16 år, jfr. lovens § 16 stk. 1, 1. pkt.: For dødfødte og ved barnets død inden det fyldte 1. år 40 pct. Ved barnets død i alderen 1- 8 år 60 pct. Ved barnets død i alderen 9-15 år 85 pct.
Stk. 2. Begravelseshjælpen efter stk. 1 afrundes til det nærmeste med 5 kr. delelige beløb.
§ 2.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1981.
Stk. 2. Samtidig ophæves socialministeriets bekendtgørelse nr. 496 af 22. november 1972.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 8. september 1981 Ritt Bjerregaard /V. Therp Mortensen