Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om konsummælkprodukter

OphævetVersion 1981-02-28fra 1981-02-28 til 1989-03-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1981/68@1981-02-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I medfør af lov nr. 175 af 7. maj 1975 om mælk og konsummælkprodukter samt i medfør af § 14 og § 25 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m. m. fastsættes efter forhandling med miljøministeriet:

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 435 af 25. august 1976 om konsummælkprodukter foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, tilføjes efter »andet«: », jfr. dog § 3, stk. 2 og stk. 3, og § 7, stk. 3, 2. punktum«.

2. I § 3, stk. 1, ophæves 2. punktum, og der indsættes som nyt stk. 2 og stk. 3:

»Stk. 2. Komsummælk skal have følgende fedtindhold (vægtprocent):

a) Sødmælk skal indeholde mindst 3,5 pct. mælkefedt,

b) Letmælk skal indeholde mindst 1,5 pct. og højst 1,8 pct. mælkefedt,

c) Skummetmælk må højst indeholde 0,3 pct. mælkefedt,

bortset fra sådanne produkter, der udføres til lande uden for Det Europæiske Fællesskab.

Stk. 3. Konsumfløde skal have følgende fedtindhold (vægtprocent):

a) Fløde 50 pct. skal indeholde mindst 50 pct. og højst 52 pct. mælkefedt,

b) Fløde 38 pct. skal indeholde mindst 38 pct. og højst 40 pct. mælkefedt,

c) Fløde 18 pct. skal indeholde mindst 18 pct. og højst 20 pct. mælkefedt,

d) Fløde 13 pct. skal indeholde mindst 13 pct. og højst 15 pct. mælkefedt,

e) Fløde 9 pct. skal indeholde mindst 9 pct. og højst 10 pct. mælkefedt,

bortset fra sådanne produkter, der udføres.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

3. I § 4, stk. 1, ændres »stk. 1, a-h, og stk. 4« til: »stk. 2, a-c, stk. 3, a-e, og stk. 6«.

4. I § 4, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 5«.

5. I § 4, stk. 3, ophæves litra a. Litra b, c og d bliver herefter til litra a, b og c, og som nyt litra d indsættes:

»d) Sødmælk syrnet med andre end de i a, b og c nævnte mikrobielle kulturer kan benævnes Tykmælk.«

6. I § 7, stk. 3, indsættes som nyt 2. punktum:

»§ 2 C-produkter, der udføres, skal indeholde mindst 70 pct. af vedkommende § 2 A- eller § 2 B-produkt«.

7. I § 7, stk. 4, 1. punktum, ændres »skal det samlede indhold heraf udgøre 6 pct. af produktet« til: »skal mængden af frugt og/eller saft af frugt i tilsætningen udgøre mindst 40 pct.«.

8. I § 8 a, sidste punktum, og i § 8 b, sidste punktum, ændres »J« til: »H«.

I § 8 e ændres i 1. punktum »§ 3, stk. 1« til: »§ 3, stk. 2 og stk. 6« og i 2. punktum ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3 stk. 5« og i 3 punktum ændres »§ 4, stk. 3, litra b, c, og d« til: »§ 4 stk. 3 litra a, b og c«.

9. I § 16 stk. 4 c ændres »§ 3 stk. 1 b« til: »§ 3 stk. 2 b.«

10. § 23 stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Emballage til de i stk. 1 og 2 nævnte tilsætningsstoffer skal opfylde bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til levnedsmidler.«

11. § 22, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Såfremt det til de i stk. 1 nævnte levnedsmidler er tilladt at anvende tilsætningsstoffer, skal disse levnedsmidler mærkes med oplysning om de anvendte tilsætningsstoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til levnedsmidler.«

12. I § 24, stk. 4, sidste punktum, ændres »12 timer« til: »24 timer«.

13. I § 26, stk. 1, affattes sidste punktum således:

»Mærkningen skal være tydelig, let læselig og holdbar og med en fra baggrunden afvigende farve og skal være anført på dansk. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes.

14. I § 26, stk. 2, B, ændres overskriften »Produktets indhold af mælkefedt.« til: »Produktets indhold af mælkefedt m. m.«, og der indsættes som nyt 2:

»2 For § 2 B-produkter angives produktets indhold af fedtfrit mælketørstof«.

2 og 3 bliver herefter 3 og 4.

15. § 26, stk. 2, D, affattes således:

»D) Navn og adresse på konsummælkmejeriet eller på en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber.

Såfremt komsummælkmejeriets navn og adresse ikke angives, skal tillige angives mejeriets registreringsnummer for produkter tilvirket her i landet.

For konsummælkprodukter, der importeres, skal tillige angives importørens navn og adresse eller et registreringsnummer, der tildeles importøren af veterinærdirektoratet, samt produktets oprindelsesland, såfremt en udeladelse af oplysning herom vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelsessted.«

16. § 26, stk. 2, E, affattes således:

»E) Datering.

1. For pasteuriserede og højpasteuriserede konsummælkprodukter:

a. dato (dag og måned eller dagens nummer i måneden) for varmebehandlingen.

For syrnede produkter, herunder kærnemælk dog

a.1. hvor tilvirkningen er afsluttet ved emballeringen: dato for tilvirkningens afslutning som dagen for produktets emballering i forbrugerpakning o.l.

a.2. hvor tilvirkningen ikke er afsluttet ved emballeringen d.v.s., når produktet aftappes ved en temperatur på 14 grader C eller derover, og hvor en modning af produktet i emballagen indgår som et led i tilvirkningen: dato for tilvirkningens afslutning, som dagen efter produktets emballering i forbrugerpakning o.l.

b. mindst holdbar til (dag og måned).

2. For UHT-behandlede konsummælkprodukter:

a. dato (dag og måned) for varmebehandlingen.

b. mindst holdbar til (dag og måned).

3. For steriliserede konsummælkprodukter:

a. dato (måned og år) for varmebehandlingen

b. mindst holdbar til og med (måned og år).

4. For dybfrosne § 2 D-produkter:

a. dato (måned og år) for emballering i forbrugerpakning

b. mindst holdbar til og med (måned og år).

17. § 26, stk. 2 F, affattes således:

»F) Nettoindhold udtrykt i liter, deciliter eller milliliter. For § 2 D-produkter dog nettovægt udtrykt i kilogram eller gram.«

18. § 26, stk. 2, G, affattes således:

»G) Opbevaringsforskrift.

1. Opbevares ved højst 5 C. Bestemmelsen gælder ikke steriliserede eller UHT-behandlede konsummælkprodukter i dåser eller flasker med særlig tilkapsling.

2. Opbevares ved - 18 C eller derunder for dybfrosne konsummælkprodukter.«

19. § 26, stk. 2, H, affattes således:

»H) En ingrediensliste for § 2 C- og § 2 D-produkter.

1. Ved ingrediens forstås ethvert stof, herunder tilsætningsstoffer, jfr. stk. 6, der anvendes ved tilvirkningen, og som stadig forefindes i konsummælkproduktet, eventuelt i ændret form. Såfremt en ingrediens selv er fremstillet af flere ingredienser (sammensat ingrediens), anses disse som ingredienser i vedkommende konsummælkprodukt. Dog kan ingredienser, der henhører under en af de i bilag I anførte kategorier, og som indgår i § 2 C- eller § 2 D-produkter, betegnes alene ved navnet på den anførte kategori.

2. Som ingrediens betragtes ikke bestanddele i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at indsættes i deres oprindelige forhold, eller stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bæremiddel for tilsætningsstoffer og aromagivende bestanddele.

3. Ingredienslisten består af en opregning af samtlige ingredienser, som indgår i produktet. Opregningen skal indledes med en angivelse, hvori indgår ordet »ingredienser«, og de enkelte ingredienser skal angives ved deres specifikke navn i faldende orden efter deres vægt i § 2 C- eller § 2 D-produktet.

4. Uanset bestemmelsen under 3 kan ingredienser, der anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen, angives i listen efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen.

5. En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten med sin betegnelse, dersom denne placeres i ingredienslisten efter sin samlede vægt i produktet, og såfremt denne angivelse umiddelbart efterfølges af en opregning af de bestanddele, der indgår i den sammensatte ingrediens.

6. Såfremt mærkningen af et § 2 C- eller § 2 D-produkt fremhæver tilstedeværelsen eller et ringe indhold af en eller flere ingredienser, som er af væsentlig betydning for varens særpræg, eller såfremt varebenævnelsen har samme virkning, skal den mindste, henholdsvis den største mængde, som disse ingredienser udgjorde på fremstillingstidspunktet, angives i procent. Denne angivelse anføres enten i umiddelbar nærhed af varebenævnelsen eller i ingredienslisten i forbindelse med den pågældende ingrediens. Eventuel tilsat sukkermængde skal angives i vægtprocent.

7. Bestemmelserne under 6 - dog med undtagelse af bestemmelsen i sidste punktum - finder ikke anvendelse for mærkning, der er bestemt til at karakterisere § 2 C- og § 2 D-produkter, jfr. §§ 8 og 10, samt for ingredienser, der udelukkende anvendes i ringe mængde som aromagivende bestanddele.'

20. § 26, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. De i stk. 2, A, E og F, nævnte mærkninger skal være anført i samme synsfelt.«

21. § 26, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Såfremt der ved tilvirkningen af konsummælkprodukter er anvendt tilsætningsstoffer, skal produkterne mærkes med oplysning om de anvendte tilsætningsstoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til levnedsmidler.«

22. I overskriften til § 28 ændres »engroslag« til: »engroslager«.

23. I § 28, stk. 2, 1. punktum, udgår:

»inden transporten til fast udsalgssted eller inden de detailforhandles ved omførsel,».

24. I overskrift til kap. VIII tilføjes efter »overholdelse«: »og udstedelse af eksportattester ved udførsel af suppleringsleverancer samt konsummælkprodukter«.

25. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Levnedsmiddelkontrolenhederne udsteder ved en dyrlæge ansat ved enheden og efter bemyndigelse fra enhedens leder i fornødent omfang eksportattester for suppleringsleverancer (jfr. § 13, stk. 1) og konsummælkprodukter tilvirket på de mejerier, hvor vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed udøver tilsynet.

Stk. 2. Forud for den i stk. 1 nævnte attestudstedelse for konsummælkprodukter skal levnedsmiddelkontrolenheden indhente en udtalelse fra mejeriet om, at de til udførsel bestemte konsummælkprodukter opfylder reglerne i det pågældende land. I de tilfælde, hvor veterinærdirektoratet har meddelt dispensation fra bekendtgørelsens bestemmelser, skal levnedsmiddelkontrolenheden dog ikke indhente en sådan udtalelse.

Stk. 3. Eksportattesterne forelægges levnedsmiddelkontrolenheden med mindst 1 kopi, der skal opbevares af enhenden i mindst 3 år.

Stk. 4. De i stk. 1 nævnte eksportattester skal være godkendt af veterinærdirektoratet. Veterinærdirektoratet holder levnedsmiddelkontrolenhederne orienteret om, hvilke attester der er godkendt, samt holder levnedsmiddelkontrolenhederne løbende orienteret om de zoosanitære forhold her i landet, som skal danne baggrund for attestudstedelsen.

Stk. 5. Såfremt levnedsmiddelkontrolenheden alene attesterer forhold vedrørende de i nærværende bekendtgørelse anførte bestemmelser eller forhold, der har relation til landets zoosanitære situation, udstedes de pågældende attester uden udgift for mejeriet, såfremt attesterne forelægges levnedsmiddelkontrolenheden på dennes adresse inden for et af levnedsmiddelkontrolenheden nærmere fastsat tidsrum af rimelig længde i ekspeditionstiden. Ønsker et mejeri attestationer herudover, eller såfremt attesterne forelægges til underskrift uden for det fastsatte tidsrum eller andet sted end levnedsmiddelkontrolenhedens adresse, er enheden berettiget til at beregne sig et gebyr, der står i rimeligt forhold til det ekstraarbejde, som den pågældende attestation medfører for levnedsmiddelkontrolenheden. Ved uenighed om administrationen af bestemmelserne om gebyrets størrelse, tidsrum m. m., forelægges sagen til endelig afgørelse i veterinærdirektoratet.

Stk. 6. Hvor et land hvortil konsummælkprodukter udføres kræver attest udfærdiget af en central myndighed, udfærdiges en sådan attest i veterinærdirektoratet på grundlag af en attest udfærdiget af den respektive levnedsmiddelkontrolenhed i overensstemmelse med det foran anførte.«

Stk. 1. § 2 Ikrafttrædelsesbestemmelser Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 1981.

Stk. 2. Konsummælkprodukter, der opfylder de hidtil gældende regler om mærkning (§ 26), kan dog fortsat sælges indtil 1. januar 1983.

Stk. 3. Indtil andet bestemmes, gælder fortsat de ved denne bekendtgørelses ikrafttræden meddelte tilladelser m. v.

Underskrift 1

Landbrugsministeriet, den 20. februar 1981 BJØRN WESTH /A. Østergaard

Versioner

  1. 1981-02-28 · til 1989-03-08