Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilvirkning, indførsel og forhandling af konsumis

OphævetVersion 1981-02-28fra 1981-02-28 til 2002-07-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1981/71@1981-02-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I medfør af § 4 i lov nr. 186 af 30. marts 1973 om tilvirkning og forhandling en gros m. m. af mejeriprodukter samt §§ 25, 29 og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler, og efter forhandling med miljøministeren fastsættes følgende:

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 269 af 2. juni 1968 om tilvirkning, indførsel og forhandling af konsumis m. m. som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 542 af 15. december 1972, indsættes efter § 10:

»§ 10 a. Ved færdigpakket konsumis eller konsumisprodukter forstås produkter som før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i detailemballage, der er bestemt til først at brydes af den endelige forbruger.

Stk. 2

Færdigpakket konsumis eller konsumisprodukter, der er bestemt til detailsalg her i landet, jfr. stk. 1, skal være mærket med: 1) Benævnelse, jfr. stk. 3-4. 2) Ingrediensliste, jfr. stk. 5-14. 3) Nettovolumen, jfr. stk. 15-17. 4) Navn og adresse på tilvirkningsvirksomheden eller pakkevirksomheden eller på en forhandler, der er etableret inden for De europæiske økonomiske Fællesskaber. Endvidere skal tilvirkningsvirksomhedens eller den pakkende virksomheds autorisationsnummer fremgå af mærkningen på emballager med produkter tilvirket her i landet. 5) Angivelse af opbevaringsforskrift samt evt. brugsanvisning, jfr. stk. 18. 6) Angivelse af varens oprindelsessted, såfremt en udeladelse af oplysning herom vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelsessted.

Stk. 3

Konsumis og konsumisprodukter skal være forsynet med en benævnelse, der er egnet til at identificere produktet. For konsumis og konsumisprodukter gælder de respektive benævnelser anført i § 1, stk. 4-7. Benævnelserne kan suppleres med angivelse af varens karakteristiske smag. Pakninger med sammenfrysninger, jfr. § 2, stk. 3, skal mærkes med betegnelsen »Sammenfrysning af« efterfulgt af angivelse af de konsumissorter, der indgår i sammenfrysningen. Et fabrikations- eller varemærke eller et fantasinavn kan ikke træde i stedet for benævnelsen.

Stk. 4

Benævnelsen skal omfatte eller ledsages af en oplysning om levnedsmidlets fysiske tilstand eller den særlige behandling, som levnedsmidlet har været underkastet, i de tilfælde, hvor en undladelse af denne oplysning vil kunne skabe tvivl hos forbrugeren.

Stk. 5

Konsumis og konsumisprodukter skal mærkes med oplysning om sammensætningen i form af en ingrediensliste, der omfatter samtlige ingredienser, som indgår i produktet på fremstillingstidspunktet.

Stk. 6

Ved ingrediens forstås ethvert stof, herunder tilsætningsstoffer, jfr. stk. 14, der anvendes ved tilvirkning af konsumis og konsumisprodukter, og som stadig forefindes i færdigvaren, eventuelt i ændret form. Såfremt en ingrediens i konsumis eller konsumisprodukter selv er fremstillet af flere ingredienser (sammensat ingrediens) anses disse som ingredienser i vedkommende konsumisprodukt. Dog kan ingredienser, der henhører under en af de i bilag I anførte kategorier, og som indgår i konsumis eller konsumisprodukt, betegnes alene ved navnet på den anførte kategori.

Stk. 7

Som ingredienser betragtes ikke: 1) Bestanddele i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at tilsættes i deres oprindelige forhold. 2) Stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bæremiddel for tilsætningsstoffer og aromagivende bestanddele.

Stk. 8

Ingredienslisten består af en opregning af samtlige ingredienser, som indgår i produkterne. Opregningen skal indledes med en angivelse, hvori indgår ordet »ingredienser«, og de enkelte ingredienser skal angives ved deres specifikke navn i faldende orden efter deres vægt i færdigvaren.

Stk. 9

Uanset bestemmelsen i stk. 8 kan ingredienser: 1) Der anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen, angives i listen efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen. 2) I koncentrerede eller tørrede levnedsmidler, som skal tilsættes vand, angives efter det mængdeforhold, hvori de forefindes i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »ingredienser i det rekonstituerede produkt« eller »ingredienser i det forbrugsklare produkt«.

Stk. 10

En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten med sin betegnelse, dersom denne placeres i ingredienslisten efter sin samlede vægt i produktet, og såfremt denne angivelse umiddelbart efterfølges af en opregning af de bestanddele, der indgår i den sammensatte ingrediens.

Stk. 11

Den i stk. 10 nævnte opregning af indgåede bestanddele kan dog undlades, såfremt den sammensatte ingrediens udgør mindre end 25 pct. af færdigvaren, eller dersom den sammensatte ingrediens er et levnedsmiddel, for hvilket der ikke kræves en ingrediensliste.

Stk. 12

Såfremt mærkningen på emballagen om konsumis og konsumisprodukter fremhæver tilstedeværelsen eller et ringe indhold af en eller flere ingredienser, som er af væsentlig betydning for varens særpræg, eller såfremt benævnelsen har samme virkning, skal den mindste, henholdsvis den største mængde, som disse ingredienser udgjorde på fremstillingstidspunktet, angives i procent. Denne angivelse anføres enten i umiddelbar nærhed af konsumisens eller konsumisproduktets benævnelse eller i ingredienslisten i forbindelse med den pågældende ingrediens.

Stk. 13

Bestemmelserne i stk. 12 finder ikke anvendelse: 1) For mærkning, der er bestemt til at karakterisere konsumis og konsumisprodukter, jfr. stk. 3. 2) For ingredienser, der udelukkende anvendes i ringe mængde som aromagivende bestanddele.

Stk. 14

Konsumis og konsumisprodukter skal mærkes med oplysning om de anvendte tilsætningsstoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til levnedsmidler.

Stk. 15

Konsumis og konsumisprodukter skal være mærket med oplysning om nettovolumen angivet efter det metriske system.

Stk. 16

Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkelte færdigpakninger indeholdende samme mængde af samme produkt, angives nettovolumen for hver enkelt pakning og det samlede antal enkeltpakninger. Disse angivelser er dog ikke nødvendige, såfremt det samlede antal enkeltpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og såfremt mindst een angivelse af nettovolumen i en enkeltpakning er klart synlig udefra.

Stk. 17

Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, angives nettovolumen ved at anføre den samlede nettovolumen og det samlede antal enkeltpakninger.

Stk. 18

Mærkningen skal omfatte en opbevaringsforskrift samt en evt. brugsanvisning, såfremt en udeladelse heraf vil kunne indebære, at det pågældende konsumisprodukt ikke anvendes på rette måde.

Stk. 19

De i denne bekendtgørelse nævnte oplysninger skal være anført på dansk og skal være påført færdigpakningen eller en på denne vedhæftet etiket på synlig, let læselig og holdbar måde. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes.

Stk. 20

Benævnelse og nettovolumen skal være anført i samme synsfelt.

Stk. 21

På emballager, hvis største overflade er mindre end 10 cm2, er det tilstrækkeligt at anføre de i stk. 2, litra 1 og 3, anførte oplysninger, samt oplysning om anvendte tilsætningsstoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til levnedsmidler.

Stk. 22

Landbrugsministeriet kan efter forhandling med Miljøministeriet fastsætte retningslinier for deklaration af konsumis og konsumisprodukters næringsværdi.

Stk. 1. § 2 Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 1981. Konsumis og konsumisprodukter, der opfylder de hidtil gældende regler, kan fortsat sælges indtil 1. januar 1983.

Underskrift 1

Landbrugsministeriet, den 20. februar 1981 Bjørn Westh / A. Østergaard

Bilag I

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Definition Betegnelse

Enhver mælkebestanddel, såsom Mælkebestanddele

fløde, mælk, delvist skummetmælk,

kærnemælk inklusive helt eller

delvist inddampede produkter

heraf, og smør, smørolie og

mælkefedt.

Alle kategorier af saccharose. Sukker.

Vandfri dextrose eller dextrose Dextrose.

monohydrat

Alle krydderier og ekstrakter Krydderi(er) eller heraf, der

ikke overskrider 2 pct. af krydderiblanding.

levnedsmidlets vægt.

Alle kandiserede frugter, der Kandiserede frugter.

ikke overskrider 10 pct. af

levnedsmidlets vægt.

Versioner

  1. 1981-02-28 · til 2002-07-31