Bekendtgørelse om speciallæger (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1982/323@1982-06-29/da
Indhold
I henhold til § 4, stk. 1, i lov om udøvelse af lægegerning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976, (lægeloven), fastsættes:
§ 1. Sundhedsstyrelsen kan meddele læger tilladelse til at betegne sig som speciallæge inden for følgende grund- og grenspecialer: GRUNDSPECIALER: 1. Anæstesiologi 2. Børnepsykiatri 3. Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme) 4. Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse) 5. Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp) 6. Intern medicin (medicinske sygdomme) GRENSPECIALER: a. Cardiologi (hjerte- og kredsløbssygdomme) b. Hepatologi (leversygdomme) c. Hæmatologi (blodsygdomme) d. Infektionsmedicin e. Langtidsmedicin og geriatri f. Medicinsk allergologi (medicinske overfølsomhedssygdomme) g. Medicinsk endokrinologi (medicinske hormonsygdomme) h. Medicinsk gastroenterologi (medicinske mave-tarm sygdomme) i. Medicinske lungesygdomme k. Nefrologi (medicinske nyresygdomme) l. Reumatologi (gigtsygdomme) m. Tropemedicin (tropesygdomme) 7. Kirurgi (kirurgiske sygdomme) GRENSPECIALER: a. Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme) b. Kirurgisk gastroenterologi (kirurgiske mave-tarm sygdomme) c. Plastikkirurgi d. Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme) e. Urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme) 8. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 9. Klinisk immunologi 10. Klinisk kemi 11. Klinisk mikrobiologi 12. Neuromedicin (medicinske nervesygdomme) GRENSPECIALER: a. Klinisk neurofysiologi b. Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme) 13. Oftalmologi (øjensygdomme) 14. Ortopædisk kirurgi 15. Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) 16. Patologisk anatomi og histologi (vævsundersøgelser) 17. Psykiatri 18. Pædiatri (børnesygdomme) 19. Samfundsmedicin 1½. Samfundsmedicin/ administrativ medicin 2½. Samfundsmedicin/ arbejdsmedicin
20. Terapeutisk radiologi
Stk. 2. Læger, der i henhold til tidligere bestemmelser har fået tilladelse til at betegne sig som speciallæge, har fortsat ret til at benytte denne betegnelse med det angivne speciale. Ændring af betegnelsen kan kun foretages efter indhentet tilladelse fra sundhedsstyrelsen.
§ 2.
Stk. 1. Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et grundspeciale er betinget af: 1. Autorisation som læge, jfr. lægelovens § 2, stk. 1.
2. Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jfr. lægelovens § 2, stk. 4.
3. En uddannelse i grundspecialet af mindst 4 1/2 års varighed gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende: a) Introduktionsfase af 1-2 års varighed. b) Undervisningsstilling af 1-2 1/2 års varighed. c) Eventuel supplerende uddannelse af op til 1-2 års varighed. d) Afsluttende 1. reservelægeuddannelse af 1 1/2 års varighed. Stk. 2. Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et grenspeciale er betinget af:
1. Autorisation som læge, jfr. lægelovens § 2, stk. 1.
2. Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jfr. lægelovens § 2, stk. 4.
3. En uddannelse gennemført i en bestemt rækkefølge omfattende: a) Den i stk. 1., 3., a. omhandlede uddannelse i grundspecialet. b) Den i stk. 1., 3., b. omhandlede uddannelse i grundspecialet. c) Overbygning af 3-4 års varighed.
Stk. 3. Uddannelsen i et speciale skal være opnået ved ordinær ansættelse efter forudgående opslag og ansøgning på afdelinger, der af sundhedsstyrelsen er godkendt hertil.
Stk. 4. Udover den i stk. 1 og 2 omhandlede kliniske uddannelse skal lægen gennemgå en af sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk uddannelse.
Stk. 5. Speciallægeuddannelsen, jfr. stk. 1, punkt 3, og stk. 2, punkt 3, kan først påbegyndes, når lægen har opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge, jfr. stk. 1, punkt 2, og stk. 2, punkt 2.
Stk. 6. Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om uddannelsen i de enkelte grund- og grenspecialer.
Stk. 7. Liste over sygehusafdelinger, som af sundhedsstyrelsen er godkendt som ansættelsessted i forbindelse med speciallægeuddannelsen, jfr. stk. 3, samt sundhedsstyrelsens tilladelser til at betegne sig som speciallæge offentliggøres i Ugeskrift for Læger.
Stk. 8. Sundhedsstyrelsen fastsætter efter drøftelse med vedkommende amtsråd antallet af undervisningsstillinger indenfor hvert speciale under hensyntagen til uddannelseskapaciteten samt behovet for speciallæger.
§ 3.
Stk. 1. Sundhedsstyrelsen skal indhente erklæring fra det i lægelovens § 4, stk. 2, nævnte specialistnævn om de almindelige bestemmelser, der træffes af sundhedsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse.
§ 4.
Stk. 1. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra de almindelige bestemmelser, herunder meddele tilladelse til at betegne sig som speciallæge på grundlag af en i udlandet helt eller delvis erhvervet tilsvarende uddannelse.
Stk. 2. Dispensation fra de almindelige bestemmelser og tilladelser i henhold til bekendtgørelsen kan kun gives efter indstilling fra speciallistnævnet.
§ 5.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1983, bortset fra § 2, stk. 5, der træder i kraft efter sundhedsstyrelsens nærmere bestemmelse efter indstilling fra specialistnævnet.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 202 af 25. maj 1970 om speciallæger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1971, bekendtgørelse nr. 102 af 22. marts 1971 og bekendtgørelse nr. 101 af 22. marts 1972, ophæves.
Stk. 3. Læger, der har påbegyndt en kursusstilling eller tilsvarende uddannelse, herunder teoretisk videreuddannelse, før 1. januar 1983, kan indtil udgangen af 1988 efter derom over for sundhedsstyrelsen fremsendt anmodning få deres uddannelseskvalifikationer for anerkendelse som speciallæge bedømt efter § 2 i bekendtgørelse nr. 202 af 25. maj 1970 om speciallæger med senere ændringer.
Underskrift 1
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 2. JUNI 1982 HENNING RASMUSSEN /Steen Loiborg