Bekendtgørelse om statens deltagelse i visse civilforsvarsudgifter
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1982/486@1982-09-11/da
I henhold til § 26 i civilforsvarsloven (lov nr. 253 af 27. maj 1981) fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Civilforsvarsstyrelsen kan stille materiel m.v. til rådighed for det kommunale civilforsvar til brug ved hjælpetjenestens varetagelse af opgaver i henhold til civilforsvarslovens § 18.
§ 2.
Stk. 1. Civilforsvarsstyrelsen bestemmer, om og på hvilke vilkår materiel m.v., som er nævnt i § 1, kan opbevares ved en kommunes foranstaltning.
§ 3.
Stk. 1. Civilforsvarsstyrelsen afholder udgifterne i forbindelse med værnepligtstjeneste i det kommunale civilforsvar.
Stk. 2. Civilforsvarsstyrelsen afholder udgifterne i forbindelse med frivilliges rådighedstjeneste i det kommunale civilforsvar.
Stk. 3. Civilforsvarsstyrelsen kan afholde udgifter til uddannelse af personel i det kommunale civilforsvar.
§ 4.
Stk. 1. Civilforsvarsstyrelsen afholder udgifterne til signaltjenesten i sygehusberedskabet og det kommunale civilforsvar bortset fra drift og vedligeholdelse af kommandocentraler.
Stk. 2. Civilforsvarsstyrelsen afholder udgifterne til reservevandforsyningstjenesten i det kommunale civilforsvar, jfr. civilforsvarslovens § 18, stk. 2.
§ 5.
Stk. 1. Civilforsvarsstyrelsen kan afholde udgifter til etablering af det kommunale civilforsvars øvelsesanlæg.
§ 6.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1982.
Underskrift 1
INDENRIGSMINISTERIET, DEN 30. AUGUST 1982 HENNING RASMUSSEN /Heide Jørgensen