Bekendtgørelse om beskatning af lønindkomst erhvervet i udlandet
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1982/533@1982-10-14/da
Indhold
I henhold til § 33A, stk. 4, i ligningsloven, jfr. lov nr. 245 af 9. juni 1982 bestemmes følgende:
§ 1.
Stk. 1. Hvor det må anses for godtgjort, at en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, vil opholde sig uden for riget i mindst 6 måneder, og under opholdet vil erhverve lønindkomst, for hvilken der kan gives nedslag efter ligningslovens § 33A, stk. 1, kan der meddeles henstand med et beløb, der svarer til nedslaget.
Stk. 2. Henstand meddeles af den kommune, der er berettiget til at ændre forskudsregistreringen.
Stk. 3. Kommunens afgørelse kan - bortset fra Københavns og Frederiksberg kommuner indbringes for vedkommende amtsskatteinspektorat.
§ 2.
Stk. 1. Bekendtgørelsen har virkning fra og med den 13. juni 1982.
Underskrift 1
Ministeriet for skatter og afgifter, den 2. september 1982 MOGENS LYKKETOFT / J. Sneum