Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1983/308@1983-07-01/da

Indhold

1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 549 af 19. november 1976 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 369 af 22. juni 1977 foretages følgende ændringer:

1. § 7 bliver § 6, stk. 3.

2. Som ny § 7 indsættes:

»§ 7. For nyt materiel, der er fremstillet i henhold til en godkendt type, som angivet i § 5, udstedes et certifikat, gældende for et tidsrum af 6 år.

Stk. 2. Konstaterer ATP-materielkontrollen, at materiel, for hvilket der er udstedt certifikat i henhold til meddelt typegodkendelse, ikke opfylder vilkår og specifikationer for typegodkendelsen, kan ATP-materielkontrollen bestemme, at certifikater for nye enheder af den pågældende type skal udstedes for et kortere tidsrum end anført i stk. 1. Godkendelsesperioden for allerede udstedte certifikater kan tilsvarende forkortes. Endvidere vil udstedte certifikater af ATP-materielkontrollen kunne inddrages eller deres fortsatte gyldighed betinges af fornyet godkendelse som for materiel i brug i henhold til foretaget syn af materiellet«

3. Som ny § 8 a indsættes:

»§ 8 a. ATP-materielkontrollen kan til enhver tid indkalde materiel til syn og gøre en fortsat gyldighed af et allerede udstedt certifikat afhængig af forelæggelse af fornøden dokumentation for, at de ved synet påviste mangler er udbedret inden udløbet af den af ATP-materielkontrollen for udbedringen fastsatte frist.

Stk. 2. Ved væsentlige mangler ved transportmateriellets konstruktion, isolerings- eller køle/varmeevne eller materiellets udstyr i øvrigt m.v. kan det for materiellet udstedte ATP-certifikat inddrages, indtil endelig afgørelse i henhold til foretaget syn og efterfølgende godkendelse er truffet.«

4. I § 11, stk. 2 ændrets »fremstillingsdato« til: »fremstillingsår«.

5. § 18, stk. 2, udgår og i stedet indsættes:

Stk. 2. » Fisk, bløddyr og krebs, bortset fra røget, saltet, tørret eller levende fisk samt levende bløddyr og levende krebs skal altid transporteres i smeltende is.«.

6. I § 19 Ændres »7.000 kr.« til: »8.500 kr.« og »3.500 kr.« til: »4.250 kr.«.

7. I § 20 ændres »2.000 kr.« til: »2.500 kr.«.

8. § 21 affattes således:

»§ 21. For udstedelse af certifikat for nyt materiel, hvor kuldekassens indvendige længde er under 10 meter, hørende til en serie, for hvilken der er udstedt typegodkendelsesattest, betales 300 kr. pr. kuldekasse samt 200 kr. pr. monteret kuldemaskine.«

9. § 22 affattes således:

»§ 22. For materiel der ikke er omfattet af bestemmelserne i §§ 19 og 21, og hvor kuldekassens indvendige længde er under 10 meter, betales for udstedelse af godkendelsescertifikat 700 kr. pr. kuldekasse samt 700 kr. pr. monteret kuldemaskine.«

10. § 23 affattes således:

»§ 23. Ved udstedelse af certifikat efter §§ 21 og 22 for en kuldekasse, med indvendig længde 10 meter eller mere, beregnes det dobbelte af den i §§ 21 og 22 anførte afgift pr. kuldekasse.«

11. § 24 affattes således:

»§ 24. Såfremt godkendelse efter § 20 eller udstedelse af certifikat efter § 22 medfører rejseudgifter, skal disse godtgøres materielkontrollen efter regning efter statens takster.

Stk. 2. Medfører udstedelse af typegodkendelsesattest eller godkendelse af ændring af indvendig beklædning mere end 2 rejser, betales omkostningerne ved disse overskydende rejser efter regning.

Stk. 3. Hvis 10 ens kuldekasser samtidig fremstilles til syn på samme sted, betales rejseomkostninger efter regning samt en grundtakst på 4.800 kr. for kuldekasser over 2 kubikmeter og 2.400 kr. for kuldekasser under 2 kubikmeter. For hver undersøgt kuldekasse over 2 kubikmeter betales 300 kr. og for hver kuldekasse under 2 kubikmeter betales 150 kr. For hvert afprøvet køleanlæg betales 200 kr. samt 250 kr. pr. ventetime.

Stk. 4. Sker afprøvning af en kuldekasses isoleringsevne eller af et kulde- eller varmeanlæg efter materielkontrollens anvisning i et særligt afprøvningsrum, skal udgifter til lokaleleje, lys, opvarmning, rengøring og andre med benyttelsen forbundne udgifter godtgøres materielkontrollen efter regning.«

12. I § 25 ændres »120 kr.« til: »250 kr.«.

13. § 27 affattes således:

Ȥ 27. Ved fornyelsen af et certifikat ved ejerskifte betales 200 kr.

Stk. 2. Ved et certifikats bortkomst eller ved omregistrering betales 150 kr.

Stk. 3. For en bortkommen certifikatplade betales 200 kr.«

14. I bekendtgørelsens bilag 1, stk. 1 ændres »12 cm« til: »100 mm«.

15. I samme bilags stk. 2 indsættes efter »Klasse C kølet materiel med kraftig isolation:

16. I samme bilags stk. 3 ændres »uafhængige varmeanlæg« til: »uafhængigt termisk«.

17. Bekendtgørelsens bilag 3 affattes således:

»Bilag 3.

A. Certifikat for transportmateriels opfyldelse af kravene i denne bekendtgørelse, jfr. bilag 5, punkt 4 .

B. Certifikatplade om transportmateriels opfyldelse af kravene i denne bekendtgørelse, jfr. bilag 5, punkt 4.

1. Certifikatpladen skal være fast anbragt på transportmateriellet på en måde, så den ikke let kan fjernes. Anbringelse skal ske på et sted, der er klart synligt og let tilgængeligt for inspektion, og i tilslutning til eventuelle, andre godkendelsesplader, der måtte være udstedt og anbragt i henhold til offentligretlige forskrifter. Pladen, der skal være i overensstemmelse med den nedenfor gengivne model, skal være rektangulær, korrosionsfast og ildfast samt måle mindst 160 mm x 100 mm. De følgende oplysninger skal være læseligt og uudsletteligt angivet på pladen i det mindste på engelsk, fransk eller russisk:

a. Med latinske, store bogstaver: »ATP« fulgt af ordene. »GODKENDT TIL TRANSPORT AF LETFORDÆRVELIGE LEVNEDSMIDLER«,

b. »GODKENDELSESNUMMER« fulgt af nationalitetskendemærket, der anvendes i den internationale landevejstrafik, for den stat, hvor godkendelse er sket samt godkendelsesnummer og eventuelle godkendelsesbogstaver.

c. »MATERIELNUMMER« fulgt af det særlige nummer, der skal identificere det godkendte materiel. Dette nummer kan være fabrikantens fremstillingsnummer.

d. »ATP-KENDEMÆRKE« som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse i overensstemmelse med materiellets klasse (køleevne) og kategori (isolationsevne).

e. »GYLDIGHEDSPERIODE« fulgt af en angivelse ved måned og år, hvor godkendelsen af den pågældende enhed af transportmateriellet udløber. Hvis godkendelsen forlænges som følge af en afprøvning eller i henhold til inspektion, kan den deraf følgende udløbsmåned tilføjes i samme linie.

2. Bogstaverne ATP og bogstaverne i det i bilag 1 foreskrevne kendemærke skal være 20 mm høje. Andre bogstaver og tal skal være mindst 5 mm høje.

18. I bekendtgørelsens bilag 4 affattes nr. 2 således:

2. Kølet materiel

Isoleret materiel, der ved anvendelse af en kuldegiver (vandis, med eller uden tilsætning af salt; eutektiske plader; tøris, med eller uden sublimationskontrol; flydende gasarter, med eller uden fordampningskontrol, etc.) exclusive et mekanisk eller et »absorptions-»aggregat, er i stand til ved en ydre gennemsnitstemperatur på +30 C at sænke temperaturen i det tomme karrosseri til og herefter opretholde den

- på +7 grader C max. for klasse A;

- på -10 grader C max. for klasse B;

- på -20 grader C max. for klasse C; og

- på 0 grader C max. for klasse D.

ved hjælp af passende kølemidler og anordninger. Sådant materiel skal omfatte et eller flere rum, beholdere eller tanke til kølemidlet. De nævnte rum, beholdere eller tanke skal:

- kunne fyldes eller efterfyldes udefra, og

- have kapacitet i overensstemmelse med bestemmelserne i Bilag 6, nr. 34, til denne bekendtgørelse.

K-koefficienten på materiel i klasse B og C skal i hvert enkelt tilfælde være lig med eller mindre end 0,4 W/kvadratmeter C (svarer til 0,35 kcal/t kvadratmeter C).

19. I samme bilags nr. 3 affattes forskrifterne for materiel i klasse C og D således:

Klasse C. Maskinelt materiel forsynet med et køleanlæg således at ti kan vælges mellem +12 grader C og -20 grader C inclusive.

Når det drejer sig om klasserne D, E og F, en fast, praktisk taget konstant værdi ti i overensstemmelse med de nedenfor definerede normer for de tre klasser:

Klasse D. Maskinkølet materiel forsynet med et køleanlæg således at w er lig med eller mindre end 0 grader C.«

20. Bekendtgørelsens bilag 5 affattes således:

Bilag 5.

Bestemmelser vedrørende kontrol af isoleret, kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel for opfyldelse af normerne.

1. Med undtagelse af de i bilag 6, stk. 29 og 49 omhandlede tilfælde, skal der foretages kontrol af overholdelse af de i dette bilag foreskrevne normer på prøvestationer, der udpeges eller godkendes af den kompetente myndighed i det land, hvor udstyret er indregistreret eller opført. Kontrollen skal foretages:

(a) inden materiellet tages i brug,

(b) periodisk, mindst en gang hvert 6. år; og

(c) når som helst det måtte blive krævet af Slagteriernes Forskningsinstitut.

2.

(a) Nyt materiel af en specifik type, der seriefremstilles, kan godkendes efter afprøvning af en enhed af en sådan type. Hvis den afprøvede enhed opfylder de foreskrevne krav for den klasse, hvortil den formodes at høre, skal prøverapporten betragtes som et Type-Godkendelses Certifikat. Dette certifikat skal udløbe ved udløbet af en periode på tre år.

(b)Den kompetente myndighed skal tage skridt til verifikation af, at produktionen af andre enheder er i overensstemmelse med den godkendte type. Til dette formål kan myndigheden foretage kontrollen ved afprøvning af prøve-enheder udvalgt vilkårligt fra produktions-serien.

(c) En enhed skal ikke anses for at være af samme type som den afprøvede enhed, medmindre den opfylder følgende minimumskrav:

(i) såfremt det drejer sig om isoleret materiel i hvilket tilfælde referencemateriellet kan være isoleret, kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel,

- skal konstruktionen være sammenlignelig, og i særdeleshed skal isolationsmaterialet og isolationsmetoden være identiske med referencemateriellet;

- må isolationsmaterialets tykkelse ikke være mindre end den i reference-materiellet anvendte;

- skal de indre anordninger være identiske eller forenklede,

- skal antallet af døre og antallet af luger eller andre åbninger være det samme eller mindre, og

- må kassosseriets indvendige overfladeareal ikke være mere end 20 pct. større eller mindre.

(ii) såfremt det drejer sig om kølet materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet skal være kølet materiel,

- skal de under (i) ovenfor anførte betingelser være opfyldt,

- skal indvendige ventilationsordninger være sammenlignelige,

- skal kuldegiveren være identisk, og

- skal kuldereserven pr. indvendig overfladeenhed være større eller den samme,

(iii) såfremt det drejer sig om maskinkølet materiel i hvilket tilfælde typeudstyret skal være maskinkølet materiel,

- skal de under (i) ovenfor anførte betingelser være opfyldt, og

- skal køleanlæggets kapacitet pr. indvendig overfladeenhed under samme temperaturbetingelser være større eller identisk;

(iv) såfremt det drejer sig om opvarmet materiel, i hvilket tilfælde referencemateriellet kan være isoleret efter opvarmet materiel,

- skal de under (i) ovenfor anførte betingelser være opfyldt,

- varmegiveren være den samme, og

- varmeanlæggets kapacitet pr. indvendig overfladeenhed være større eller den samme.

(d) Hvis produktions-serien i løbet af tre-års perioden overstiger 100 enheder, skal den kompetente myndighed fastlægge den procentvise andel af enhederne, der skal afprøves.

3. Metoder og fremgangsmåder, der skal anvendes med henblik på kontrol af overholdelse af normerne, beskrives i denne bekendtgørelses bilag 6.

4. Et certifikat for overholdelse af normerne skal udstedes af den kompetente myndighed, på en formular svarende til den i bilag 3 reproducerede model. Nævnte certifikat eller en bekræftet, korrekt kopi deraf skal medføres i materiellet under transporten og skal forevises, når som helst det måtte blive krævet af kontrolmyndighederne. Hvis den i bilag 3 viste certifikatplade skulle være fastgjort til materiellet, skal denne plade dog anerkendes som værende lige så gyldig som et ATP-certifikat. Nævnte certifikatplade skal fjernes, så snart materiellet ikke længere svarer til de i bilag 4 indeholdte normer. Hvor materiel ikke kan betegnes som hørende til en kategori eller klasse på andet grundlag end de i bekendtgørelsens § 29, stk. 3, indeholdte overgangsbestemmelser, skal gyldigheden af det for sådant materiel udstedte certifikat være begrænset til den i de nævnte overgangsbestemmelser fastsatte periode.

5. Identifikationsmærker og andre kendetegn skal påsættes udstyret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1 og 2. Sådanne identifikationsmærker og andre kendetegn skal fjernes, såsnart udstyret ophører med at være i overensstemmelse med de i bilag 4 fastsatte normer.

21. Bekendtgørelsens bilag 6 affattes således:

Bilag 6

Metoder og fremgangsmåder til måling og kontrol af isolationsevnen og effektiviteten af køle- eller varmeanlæg på specielt materiel til tranport af letfordærvelige levnedsmidler:

A Definitioner og almindelige principper

1. K-koefficient. Den totale varmetransmissionskoefficient (K-koefficienten, i nogle lande kaldet U-koefficienten), som repræsenterer materiellets isolationsevne, defineres ved følgende formel:

W K = ----------- S x delta theta

hvor W er den varmeeffekt, der kræves i et karrosseri med et gennemsnitsoverfladeareal S for at opretholde den absolutte difference delta theta mellem den indvendige gennemsnitstemperatur thetai og den udvendige gennemsnitstemperatur theate under kontinuerlig drift, når den udvendige gennemsnitstemperatur ?e er konstant.

2. Karrosseriets gennemsnitsoverfladeareal S er den geometriske middelværdi af kassosseriets indvendige overfladeareal Si og karrosseriets udvendige overfladeareal Se

S = kvadratroden af Si x Se

Når man bestemmer de to overfladearealer Si og Se, må strukturelle særegenheder og overfladeujævnheder på karrosseriet som f.eks. afrundinger, hjulkasser og lignende tages i betragtning samt angives i den relevante rubrik i nedenfor anførte prøverapport; hvis karrosseriet imidlertid er dækket med bølgemetalplader, skal den overflade, der regnes med, være den plane overflade, der dækkes heraf, og ikke den udfoldede bølgede overflade.

3. Såfremt det drejer sig om parallelepipediske karrosserier, er karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur (thetai) det aritmetiske gennemsnit af de temperaturer, der måles 10 cm fra væggene i følgende 12 punkter:

(a) karrosseriets 8 indvendige hjørner, og

(b) midtpunkterne på karrosseriets 4 indvendige flader, der har det største areal.

Såfremt karrosseriet ikke er parallelepipedisk, skal de 12 målepunkter fordeles så tilfredsstillende som muligt under hensyntagen til karrosseriets form.

4. Såfremt det drejer sig om parallelepipediske karrosserier er karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur (thetae) det aritmetiske gennemsnit af de temperaturer, der måles 10 cm fra væggene i følgende 14 punkter:

(a) karrosseriets 8 udvendige hjørner,

(b) midtpunkterne på karrosseriets 4 udvendige flader, der har det største areal.

Såfremt karrosseriet ikke er parallelepipedisk, skal de 12 målepunkter fordeles så tilfredsstillende som muligt under hensyntagen til karrosseriets form.

5. Gennemsnitstemperaturen for karrosseriets vægge er det aritmetiske gennemsnit af karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur

thetae+thetai ( --------- ). 2

6. Kontinuerlig drift. Driften betragtes som kontinuerlig, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

- karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur må i en periode på mindst 12 timer ikke afvige mere end +/- 0,5 grader C, og

- differencen mellem de gennemsnitlige, termiske effekter målt over en periode på mindst 3 timer før og efter førnævnte periode på mindst 12 timer, skal være mindre end 3 pct.

B Materiellets isolationsevne

Fremgangsmåder for måling af K-koefficienten.

(a) Materiel, exclusive tanke til flydende levnedsmidler.

7. Isolationsevnen skal måles under kontinuerlig drift, enten ved den indvendige kølemetode eller ved den indvendige varmemetode. I alle tilfælde skal det tomme karrosseri anbringes i et isoleret prøvekammer.

8. Uanset hvilken metode, der anvendes, skal det isolerede prøvekammers gennemsnitstemperatur under hele afprøvningen holdes ensartet og konstant indenfor +/- 0,5 grader C, på et sådant niveau, at temperaturforskellen mellem materiellets indre og det isolerede prøvekammer er mindst 20 grader C, samt at gennemsnitstemperaturen for karrosseriets vægge vedligeholdes på ca. +20 grader C.

9. Når den totale varmetransmissionskoefficient (K-koefficienten) bestemmes ved den indvendige kølemetode, skal dugpunktet i det isolerede prøvekammers atmosfære vedligeholdes på + 25 grader C +/- 2 grader C. Under afprøvningen, hvad enten den foregår ved den indvendige kølemetode eller ved den indvendige varmetode, skal kammerets atmosfære bringes i kontinuerlig cirkulation, således at luftenes bevægelseshastighed i 10 cm afstand fra væggene opretholdes på mellem 1 og 2 m/sek.

10. Ved anvendelse af den indvendige kølemetode, skal der anbringes en eller flere varmevekslere inde i karrosseriet. Disse veksleres overfladeareal skal være af en sådan beskaffenhed, at hvis en væske, ved en temperatur på ikke lavere end 0 C1) passerer igennem dem, forbliver karrosseriet indvendige gennemsnitstemperatur under +10 grader C, når kontinuerlig drift er blevet etableret. Ved anvendelse af den indvendige varmemetode skal der bruges elektriske varmeaggregater (modstande og lign.). Varmevekslerne eller elektriske varmeanlæg skal forsynet med en ventilator, som har en kapacitet, der er tilstrækkelig til at sikre, at den maximale difference mellem 2 vilkårlige af de i stk. 3 nævnte 12 punkter ikke overstiger 3 grader C, når kontinuerlig drift er etableret.

11. Temperaturinstrumenter, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes i og uden for karrosseriet i de i stk. 3 og 4 specificerede punkter.

12. Anlæggene til frembringelse og fordeling af kulde eller varme, til måling af mængden af den udvekslede kulde eller varme samt cirkulationsventilatorernes varmeækvivalent skal sættes i gang.

13. Når der er er etableret kontinuerlig drift må den maximale difference mellem temperaturerne i de varmeste og i de koldeste punkter ikke overstige 2 grader C.

14. Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur skal begge aflæses mindst 4 gange i timen.

15. Afprøvningen skal fortsættes så længe som nødvendigt til sikring af kontinuerlig drift (se stk. 6). Hvis ikke alle målinger er automatiske og registreres, skal afprøvningen fortsættes i 8 på hinanden følgende timer for at sikre, at driften er kontinuerlig, og for at de endelige aflæsninger kan foretages.

(b) Tanke til flydende levnedsmidler

16. Den nedenfor beskrevne metode finder anvendelse på enkeltrums- og flerrumstankudstyr, der udelukkende er beregnet til transport af flydende levnedsmidler som f.eks. mælk. Hvert rum i sådanne tanke skal være forsynet med mindst et mandehul og mindst en muffe til udtømningsrør; hvor der er flere rum, skal disse være adskilt fra hinanden ved uisolerede lodrette skillevægge.

17. Isolationsevnen skal afprøves under kontinuerlig drift ved indvendig opvarmning af den tomme tank i et isoleret prøvekammer.

18. Under hele afprøvningen skal det isolerede kammers gennemsnitstemperatur holdes ensartet og konstant inden for +/- 0,5 grader C på et niveau mellem +15 grader C og +/- 20 grader C; gennemsnitstemperaturen inden i tanken skal holdes på mellem +45 grader C og +50 grader C under kontinuerlig drift, og tankvæggenes gennemsnitstemperatur skal være mellem +30 grader C og +35 grader C.

19. Prøvekammerets atmosfære skal bringes i kontinuerlig cirkulation, således at luftens bevægelseshastighed i 10 cm's afstand fra væggen opretholdes på mellem 1 og 2 m/sek.

20. Der skal anbringes en varmeveksler inde i tanken. Hvis tanken har flere rum, skal der anbringes en varmeveksler i hvert rum. Varmevekslerne skal være forsynet med elektriske modstande og en ventilator, med en kapacitet, der er tilstrækkelig til at sikre, at differencen mellem maximumtemperaturen og minimumtemperaturen ind i hvert rum ikke overstiger 3 grader C, når der er blevet etableret kontinuerlig drift. Hvis tanken består af flere rum, må differencen mellem gennemsnitstemperaturen i det koldeste rum og gennemsnitstemperaturen i det varmeste rum ikke overstige 2 grader C, når temperaturerne måles som anført i dette bilags stk. 21.

21. Temperaturmåleinstrumenter, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inde i og uden på tanken i 10 cm's afstand fra væggene på følgende måde:

(a) Hvis tanken kun består af et rum, skal målinger som minimum udføres i 12 punkter beliggende som følger:

- de fire endepunkter af to diametre, som står vinkelret på hinanden, den ene vandret og den anden lodret, nær hver af tankens to ender;

- de fire endepunkter af to diametre, som står vinkelret på hinanden, hældende 45 i forhold til vandret, i tankens aksialplan.

(b) Hvis tanken har flere rum, skal målepunkterne være som følger:

for hvert af de to enderum mindst som følger:

- endepunkterne af en vandret diameter nær endefladen og endepunkterne af en lodret diameter nær skillevæggen;

og i hvert af de øvrige rum mindst som følger:

- endepunkterne af en diameter, der har en hældningsvinkel i forhold til vandret på 45 grader, nær en af skillevæggene, og endepunkterne af en diameter vinkelret på den første, og som er nær ved den anden skillevæg.

Tankens indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur skal være, respektive, det aritmetiske gennemsnit af alle målinger udført inde i og alle målinger udført uden for tanken. Hvor en tank har flere rum, skal hvert enkelt rums indvendige gennemsnitstemperatur være det aritmetiske gennemsnit af minst fire målinger i det pågældende rum.

22. De anordninger, der tjener til opvarmning og cirkulation af luften og til måling af den udvekslede varmemængde og cirkulationsventilatorernes varmeækvivalent, skal sættes i gang.

23. Når kontinuerlig drift er etableret, må den maximale difference mellem temperaturerne i de varmeste og koldeste punkter på tankens udvendige side ikke overstige 2 grader C.

24. Tankens udvendige og indvendige gennemsnitstemperatur skal begge aflæses mindst 4 gange i timen.

25. Afprøvningen skal fortsættes i så lang tid som nødvendigt for at sikre, at driften er kontinuerlig (se stk. 6). Hvis ikke alle målinger er automatiske og registrerede, skal afprøvningen fortsættes i 8 på hinanden følgende timer for at sikre, at driften er kontinuerlig, samt at de endelige aflæsninger kan foretages.

(c) Bestemmelser der gælder for alle typer isoleret materiel.

(i) Kontrol af K-koefficienten

26. Hvor formålet med afprøvningerne ikke er at bestemme K-koefficienten, men simpelthen at kontrollere at den er under en vis grænse, kan de i stk. 7 til 25 beskrevne afprøvninger standses, såsnart de foretagne målinger viser, at K-koefficienten opfylder kravene.

(ii) Nøjagtigheden af målingerne af K-koefficienten

27. Prøvestationerne skal forsynes med det nødvendige udstyr og apparatur til sikring af, at K-koefficienten bestemmes med en maximal fejlmargin på +/- 10 pct.

(iii) Prøverapporter

28. For hver afprøvning udfærdiges en prøverapport af en type, som er passende for det prøvede materiel, i overensstemmelse med en af modellerne 1 og 2 nedenfor.

Kontrol af isolationsevnen for materiel i brug

29. Med det formål at kontrollere isolationsevnen af hver materielenhed i brug, som foreskrevet i bilag 5, stk. 1(b) og 1(c), kan materielkontrollen:

- anvende de i stk. 7 til 27 beskrevne metoder, eller

- udpege eksperter, der skal vurdere materiellets egnethed til forsat anvendelse inden for en af kategorierne for isoleret materiel. Disse eksperter skal tage følgende enkeltheder i betragtning og basere deres konklusioner på de nedenfor anførte kriterier:

(a) Almindelig undersøgelse af materiellet

Denne undersøgelse skal bestå i et eftersyn af materiellet med henblik på at konstatere følgende i nedenstående orden:

(i) Isolationsbeklædningens generelle udførelse,

(ii) den metode, der er anvendt til anbringelse af isolationen,

(iii) væggenes art og tilstand,

(iv) det isolerede rums tilstand,

(v) væggenes tykkelse,

og med henblik på, at gøre alle relevante iagttagelser vedørende materiellets isolationsevne. Til dette formål kan eksperterne foranledige dele af materiellet afmonteret samt kræve, at de dokumenter, de måtte finde nødvendige at benytte (tegninger, prøverapporter, specifikationer, fakturaer, etc.), stilles til deres disposition.

(b) Undersøgelse af lufttæthed (gælder ikke for tankmateriel)

Eftersynet skal foretages af en kontrollør, der befinder sig inde i materiellet, som skal anbringes på et fuldt oplyst sted. En hvilken som helst metode, der giver mere nøjagtige resultater, kan anvendes.

(c) Afgørelser

(i) Hvis konklusionerne vedrørende karrosseriets almene tilstand er gunstige, kan materiellet fortsat anvendes som isoleret materiel under dets oprindelige klasse i en periode, der ikke overstiger 3 år. Hvis ekspertens eller eksperternes konklusioner er ugunstige, kan man kun vedblive med at anvende materiellet, såfremt det på en prøvestation består de i stk. 7 til 27 beskrevne afprøvninger; derefter kan det fortsat anvendes i en 6-årig periode.

(ii) Hvis materiellet består af seriefremstillede materielenheder af en speciel type, der opfylder kravene i bilag 5, stk. 2, og tilhører een ejer, kan K-koefficienten, udover et eftersyn af hver materielenhed - af mindst 1 pct. af antallet af enheder, måles i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 7 til 27. Hvis resultaterne af undersøgelserne og målingerne er gunstige, kan det pågældende materiel forblive i brug som isoleret materiel under sin oprindelige klasse i yderligere en 6-års periode.

Overgangsbestemmelser for nyt materiel.

30. Hvis, i 4 år efter ikrafttrædelsen af ATP-overenskomsten og i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 11, stk. 1, materiellets K-koefficient i mangel af prøvestationer ikke kan måles ved de i stk. 7 til 27 beskrevne fremgangsmåder, kan nyt isoleret materiels opfyldelse af de i bilag 5 og 6 foreskrevne normer konstateres ved at tage bestemmelserne i stk. 29 i anvendelse, samt ved at vurdere isolationsevnen i lyset af følgende betragtning:

Isolationsmaterialet i materiellets hovedkomponenter (sidevægge, gulv, loft, luger, døre etc.) skal have en væsentligt ensartet tykkelse, der i metrisk angivelse overstiger det tal, som fås ved at dividere koefficienten for materialets varmeledningsevne i fugtigt miljø med den K-koefficient, der kræves for den kategori, i hvilken materiellet ønskes indlemmet.

C Effektiviteten af materiellets termiske anlæg

Fremgangsmåder til bestemmelse af effektiviteten af materiellets tekniske anlæg

31. Effektiviteten af materiellets tekniske anlæg skal bestemmes ved de i stk. 32 til 47 beskrevne metoder.

Kølet materiel

32. Det tomme materiel skal anbringes i et isoleret kammer, hvis gennemsnitstemperatur skal holdes ensartet og konstant på +30 C inden for +/- 0,5 grader C. Kammerets atmosfære, som skal holdes fugtig ved regulering af dugpunktet til +25 grader C +/- 2 grader C, skal bringes i cirkulation som beskrevet i stk. 9.

33. Temperaturmåleinstrumenter, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inde i og uden for karrosseriet i de i stk. 3 og 4 udspecificerede punkter.

34. (a) Hvis det drejer som om materiel uden eutektiske plader og materiel med flydende-gas systemer, skal den maximale vægtmængde kølemiddel, som specificeret af fabrikken, eller som normalt kan anbringes, fyldes i de dertil beregnede beholdere, når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået karrosseriets udvendige gennemsnitstemperatur (+30 grader C). Døre, luger og andre åbninger skal lukkes, og eventuelle indvendinge ventilationsanordninger i materiellet skal sættes i gang på maximal ydelse. Desuden skal, hvis det drejer sig om nyt materiel, en varmeordning der har en varmeydelse som svarer til 35 pct. af den gennem væggene under kontinuerlig drift udvekslede varme sættes i gang inde i karrosseriet, når den foreskrevne temperatur for den klasse, hvortil materiellet formodes at høre, er nået. Under afprøvningen må der ikke påfyldes ekstra kølemiddel.

(b) Hvis det drejer sig om materiel med monterede eutektiske plader skal afprøvningen omfatte en indledende nedfrysningsfase af den eutektiske opløsning. Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur og pladernes temperatur har nået den udvendige gennemsnitstemperatur (+30 grader C), skal pladekøleanlægget til dette formål sættes i drift i 18 på hinanden følgende timer, efter at dørene og lugerne er blevet lukket. Hvis pladekøleanlægget indbefatter en cyklisk virkende mekanisme, skal totalvarigheden af anlæggets drift være 24 timer. Hvis det drejer sig om nyt materiel, sættes, såsnart køleanlægget er standset, et varmeaggregat med en varmeydelse, der svarer til 35 pct. af den gennem væggene under kontinuerlig drift udvekslede varme, i gang inde i karrosseriet, når den foreskrevne temperatur for den klasse, til hvilken materieller formodes at høre, er nået. Opløsningen må ikke gennedfryses under afprøvningen.

(c) Hvor materiellet er udstyret med flydende-gas systemer, skal følgende afprøvningsprocedure anvendes: Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået den udvendige gennemsnitstemperatur (+30 grader C), fyldes beholderne for flydende gas op til det af fabrikanten foreskrevne niveau. Derefter skal døre, luger og andre åbninger lukkes som ved normal drift, og materiellets eventuelle indvendige ventilationsanordninger skal startes med maximal kapacitet. Termostaten skal stilles på en temperatur højst 2 grader under temperaturgrænsen for den antagne klasse materiel. Derefter påbegyndes kølingen af karrosseriet. Under kølingen af karrosseriet erstattes samtidig det forbrugte kølemiddel. Denne erstatning skal ske:

Enten i løbet af en periode svarende til intervallet mellem kølingens påbegyndelse og det øjeblik, hvor den temperatur, der foreskrives for den klasse, hvortil materiellet antages at høre, nås første gang;

eller i løbet af en tre-timers periode regnet fra påbegyndelsen af kølingen, idet den korteste periode gælder.

Uden for denne periode må der ikke påfyldes yderligere kølemiddel under prøven.

Hvor materiellet er nyt, skal et varmeaggregat med en varmeydelse svarende til 35 pct. af den varme, der under kontinuerlig drift veksles gennem væggene, startes inde i karrosseriet, når klasse-temperaturen er nået.

35. Karosseriets ud- og indvendige gennemsnitstemperatur skal begge aflæses mindst hvert 30. minut.

36. Afprøvningen skal fortsættes i 12 timer efter at karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået den nederste foreskrevne grænse for den klasse til hvilken materiellet formodes at høre(A = +7 grader C; B = -10 grader C, C = -20 grader C) eller, hvis det drejer sig om materiel med monterede eutektiske plader, når køleanlægget er standset. Afprøvningen skal anses for tilfredsstillende, hvis karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur i den førnævnte 12-timers periode ikke overstiger førnævnte nederste grænse.

Maskinkølet materiel

37. Afprøvningen skal udføres under de i stk. 32 og 33 foreskrevne betingelser.

38. Når karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur når den udvendige temperatur (+30 grader C), skal døre, luger og andre åbninger lukkes, og køleanlægget samt (eventuelle) indvendige ventilationsanordninger skal sættes i gang til maximal ydelse. Hvis det drejer sig om nyt materiel, skal der desuden inde i karrosseriet startes et varmeaggregat med en varmeydelse, der svarer til 35 pct. af den gennem væggene under kontinuerlig drift udvekslede varme, når temperaturen for den klasse til hvilken materiellet formodes at høre, er nået.

39. Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperaturer skal begge aflæses mindst hvert 30. minut.

40. Afprøvningen skal fortsættes i 12 timer efter, at karrosseriets indvendige gennemsnitstemperatur har nået:

- når det drejer sig om klasse A, B og C, enten den nedre foreskrevne grænse for den klasse til hvilken materiellet formodes at høre (A = 0 grader C; b = -10 grader C; C = -20 grader C); eller

- når det drejer sig om klasserne D, E og F, et niveau, som ikke er lavere end den foreskrevne øvre grænse for den klasse til hvilken materiellet formodes at høre (D = 0 grader C; E = -10 grader C; F = -20 grader C).

Afprøvningen skal anses for tilfredsstillende, hvis køleanlægget er i stand til at opretholde de foreskrevne temperaturer i de nævnte 12 timer; kuldeanlæggets eventuelle automatiske afrimningsperioder medregnes ikke.

41. Hvis kuldeanlægget med alt dets tilbehør, til den kompetente myndigheds tilfredsstillelse særskilt har gennemgået en afprøvning til bestemmelse af dets effektive kuldeydelse ved de foreskrevne referencetemperaturer, kan transportmateriellet godkendes som kølet materiel uden at blive underkastet en effektivitetsprøve, hvis anlæggets kuldeydelse under kontinuerlig drift overstiger varmetabet gennem væggene for den relevante klasse multipliceret med faktoren 1,75. Disse bestemmelser skal dog ikke gælde for materiel, der er godkendt som referencemateriel, se bilag 5, stk. 2.

42. Hvis kuldemaskinenheden erstattes af en enhed af en anden type, kan de kompetente myndigheder:

(a) forlange, at materiellet underkastes de i stk. 37 til 40 foreskrevne bestemmelser og kontrolmålinger, eller

(b) overbevise sig om, at den nye kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse ved den for materiel i den pågældene klasse foreskrevne temperatur mindst er på højde med den udskiftede enheds, eller

(c) overbevise sig om, at den nye kuldemaskineenheds effektive kuldeydelse opfylder kravene i stk. 41.

Opvarmet materiel

43. Det tomme materiel skal anbringes i et isoleret kammer, hvis temperatur skal holdes ensartet og konstant på det lavest mulige niveau. Atmosfæren i kammeret skal bringes i cirkulation som beskrevet i stk. 9.

44. Temperaturmåleinstrumenter, der er beskyttet mod stråling, skal anbringes inden i og uden for karrosseriet i de punkter, der er specificerede i stk. 3 og 4.

45. Døre, luger og andre åbninger skal lukkes, og varmeudstyret og eventuelle ventilationsanlæg skal igangsættes til maximal ydeevne.

46. Karrosseriets udvendige og indvendige gennemsnitstemperaturer skal aflæses mindst en gang hvert 30. minut.

47. Afprøvningen skal fortsættes i 12 timer, efter at differencen mellem karrosseriets indvendige og udvendige gennemsnitstemperatur er nået op på det niveau, der svarer til de foreskrevne betingelser for den klasse til hvilken materiellet formodes at høre, med tillæg af 35 pct., hvis det drejer sig om nyt materiel. Afprøvningen skal anses for tilfredsstillende, hvis varmeanlægget i løbet af de førnævnte 12 timer er i stand til at opretholde den foreskrevne temperaturforskel.

Prøverapport

48. En prøverapport af den type, der passer til det afprøvede materiel, skal udfærdiges for hver enkelt afprøvning i overensstemmelse med model 3-5 nedenfor.

Kontrol af effektiviteten af termiske anlæg i brug.

49. For, som foreskrevet i bilag 5, stk. 1(b) og 1(c) at kontrollere effektiviteten af det termiske anlæg på hver enhed af kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel i brug, kan de kompetente myndigheder:

- anvende de i stk. 32 til 47 beskrevne metoder, eller

- udpege eksperter, der skal anvende følgende bestemmelser:

(a) Kølet materiel

Det skal kontrolleres, at den indvendige temperatur i tomt materiel, som i forvejen er bragt op på den udvendige temperatur, kan bringes til grænsetemperaturen for den klasse til hvilken materiellet hører, som foreskrevet i bilag 4, og holdes under den nævnte grænsetemperatur i en periode t, således at

12 delta theta t =>= ---------- delta theta'

hvor delta theta er forskellen mellem +30 grader C og den nævnte grænsetemperatur, og delta theta' er forskellen mellem den udvendige gennemsnitstemperatur under afprøvningen og den førnævnte grænsetemperatur, medens den udvendige temperatur ikke må være lavere end +15 grader C. Hvis resultaterne er gunstige, kan materiellet forblive i brug som kølet materiel under sin oprindelig klasse i en periode, der ikke må overstige 3 år.

(b) Maskinkølet materiel

Det skal kontrolleres, at når den udvendige temperatur ikke er lavere end +15 C, kan det tomme materiels indvendige temperatur nedbringes til:

- når det drejer sig om materiel i klasse A, B eller C, den i bilag 4 foreskrevne minimumstemperatur,

- når det drejer sig om materiel i klasse D, E eller F, den i bilag 4 foreskrevne grænsetemperatur.

Hvis resultaterne er gunstige, kan materiellet forblive i brug som maskinkølet materiel under sin oprindelige klasse i en periode, der ikke må overstige 3 år.

(c) Opvarmet materiel

Det skal kontrolleres, at forskellen mellem materiellets indvendige og udvendige temperatur, som bestemmer den klasse, hvortil materiellet, som foreskrevet i bilag 4, hører, (en forskel på 22 grader C når det drejer sig om klasse A, og 32 grader C når det drejer sig om klasse B) kan nås og opretholdes i mindst 12 timer. Hvis resultaterne er gunstige, kan materiellet forblive i brug som opvarmet materiel under sin oprindelige klasse i en periode på højst 3 år.

(d) Fællesbestemmelser for kølet, maskinkølet og opvarmet materiel.

(i) Hvis resultaterne ikke er gunstige, kan kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel kun forblive i brug under sin oprindelige klasse, hvis det på en prøvestation består de i stk. 32 til 47 beskrevne prøver. Herefter kan det forblive i brug under sin oprindelige klasse i en periode på yderligere 6 år.

(ii) Hvis materiellet består af enheder af seriefremstillet, kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel af en speciel type, der opfylder kravene i bilag 5, stk. 2, og tilhører een ejer, kan, foruden en undersøgelse af de termiske anlæg til sikring af, at deres almene tilstand viser sig at være tilfredsstillende, køle- eller varmeanlæggenes effektivitet - for mindst 1 pct. af antallet af enheder - bestemmes på en prøvestation i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 32 til 47. Hvis resultaterne af undersøgelserne og bestemmelsen af effektiviteten er gunstige, kan det pågældende materiel forblive i brug under sin oprindelige klasse i en periode på yerligere 6 år.

Overgangsbestemmelser for nyt materiel

50. Hvis, 4 år (* 1) efter datoen for ikrafttrædelsen af ATP-traktaten den 21. november 1976 og i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 11, stk. 1, effektiviteten af materiels termiske anlæg i mangel af prøvestationer ikke kan bestemmes ved de i stk. 32 til 47 beskrevne fremgangsmåder, kan overensstemmelse med normerne for nyt kølet, maskinkølet eller opvarmet materiel kontrolleres ved at anvende bestemmelserne i stk. 49, tages i anvendelse.

22. Bekendtgørelsens bilag 7 affattes således:

Bilag 7

Identifikationsmærkeplade på materiel

ATP-godkendt materiel, som godkendes efter den 21. november 1976, skal være forsynet med en udvendig mærkeplade, som tydeligt og holdbart angiver dets fabrikat, serietype, serienummer og fremstillingsår jfr. bekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Mærkepladens udseende er gengivet neden for.

For kuldebiler og containere anbringes mærkepladen højst 1 meter fra materiellets forreste venstre hjørne i ca. 1,8 meters højde (synshøjde).

En indvendig mærkeplade anbringes inde i transportrummet på højre væg, højst 0,5 meter fra loftet og højst 0,5 meter fra bagenden. (Monteringen skal være vandtæt).

§2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1983.

Underskrift 1

Landbrugsministeriet, den 29. juni 1983 NIELS ANKER KOFOED /H. Feilberg

Versioner

1. 1983-07-01 · til 2017-01-11