Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tinglysning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1983/7@1983-01-13/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 17 af 26. januar 1979 om tinglysning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 24 af 22. januar 1980, foretages følgende ændringer:
Stk. 1. § 1
1. Efter § 8 indsættes:
§ 8 a. Private indekspantebreve i fast ejendom skal være oprettet på justitsministeriets indekspantebrevsblanket, jfr. bilag 4.
Stk. 2. Ændringer i indekspantebrevsblanketten kan kun ske for så vidt angår panteretsvilkårene, og i så fald på følgende måde:
a) Fravigelse af de på side 1 angivne vilkår sker ved udstregning af de trykte vilkår og angivelse af de ændrede vilkår på den pågældende plads på side 1 eller om fornødent efter samme principper og systematik på side 2, side 4 eller på et særligt vedhæftet ark. Udstregningen skal ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst kan læses.
b) Om fravigelse af de sædvanemæssige bestemmelser gælder § 9.
§ 8 b. § 7, stk. 1, § 8, § 10, stk. 1 og 2, og § 17, stk. 1, finder ikke anvendelse på private indekspantebreve i fast ejendom.'
2. I § 9, stk. 2, ændres »pantebrevsformular A« til: »pantebrevsformular A og justitsministeriets indekspantebrevsblanket«.
3. § 10, stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) Under rubrikken Akt: skab nr. afsættes plads til angivelse af, om pantebrevet er et sælgerpantebrev«.
4. Efter § 17 indsættes som § 17 a:
» § 17 a. Genparter af private indekspantebreve i fast ejendom skal kun omfatte pantebrevets side 1 og 2 og såfremt der på side 4 eller på vedhæftede ark er anført individuel tekst genpart af disse sider.«
5. Som bilag 2 og 4 til bekendtgørelsen indsættes bilag 1 og 2 til denne bekendtgørelse.
Stk. 1. § 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1983.
Stk. 2. Private indekspantebreve i fast ejendom, der er tinglyst første gang inden den 1. marts 1983, kan fortsat anmeldes til tinglysning.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 4. januar 1983 Erik Ninn Hansen /Fr. Chr. Schydt
Bilag 1
Bilag 2
Stempel:kr. Matr.nr. Akt: skab nr. (udfyldes af dommerkontoret) Gade og hus nr. Anmelder: PANTEBREV Debitors navn og bopæl: erkender herved at være skyldig til: Kreditors navn og bopæl: Lånets størrelse Kr.
Rente og betalingsvilkår:
Betalingstidspunkter og
Opsigelse:
Den pantsatte ejendom matr.nr.
Oprykkende panteret efter:
Respekterede servitutter m.v.:
(henvisning til tingbogen
tilstrækkelig)
NB. Bopælsforandring skal meddeles til kreditor.
Ved forsinket betaling af renter og afdrag kan kreditor forlange kapitalen indfriet, se side 3, pkt. 9 a.
Særlige bestemmelser:
I øvrigt underkaster jeg mig de på side 3 trykte bestemmelser.
(Justitsministeriets pantebrevsformular B).
Dato:
Underskrift: ..............................................................
Til vitterlighed om ægte underskrift, dateringens rigtighed og udstederens myndighed:
Navn: Navn: Stilling: Stilling: Bopæl: Bopæl: Tinglysningspåtegning:
JUSTITSMINISTERIETS PANTEBREVSFORMULAR B
1. Debitor er personlig ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne efter dette pantebrev og underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter, herunder eventuelle bestemmelser om solidarisk ansvar.
2. Kapitalen er uopsigelig fra kreditors side. Debitor kan nedbringe eller indfri gælden kontant eller med obligationer efter reglerne i vedtægterne.
3. Betalinger efter dette pantebrev skal ske portofrit på kreditors bopæl, som er anført på side 1, eller på et andet sted inden for landets grænser, der opgives af kreditor.
4. Erlægges kapital, ordinære eller ekstraordinære ydelser ikke rettidigt, svares morarenter m.v. efter de i vedtægterne fastsatte regler. Hvis forfaldsdagen eller sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdagen den 5. juni, udskydes dagen til den følgende hverdag. På samme måde udskydes udløbsdagen for alle frister i henhold til nærværende pantebrev. Indbetaling inden for ovennævnte frist til postvæsenet her i landet, bortset fra Grønland, til befordring til betalingsstedet er rettidig betaling.
5. Debitor har pligt til at underrette kreditor om bopælsforandring. Sådan underretning kan ikke ske på en betalingsblanket, såfremt det af blankettens tekst fremgår, at meddelser til betalingsmodtageren ikke må gives på denne. Påkrav fra kreditor kan afsendes til eller fremsættes på den af debitor senest oplyste bopæl, uanset bopælsforandring, medmindre kreditor er bekendt med debitors nye bopæl.
6. Pantet omfatter den faste ejendom med tilbehør efter tinglysningslovens §§ 37 og 38, indtægter, derunder leje og forpagtningsafgifter samt erstatnings- og forsikringssummer.
7. Debitor forpligter sig til at holde pantet behørigt brandforsikret, for bygningernes vedkommende i et af staten godkendt bygningsbrandforsikringsselskab.
8. Kreditor har panteret for krav ifølge pantebrevet på betaling af kapital, renter og andre ydelser af tilsvarende karakter - herunder administrationsbidrag, indskud, bidrag til fonds og kautionsforsikringspræmier - samt morarenter. Kreditor har endvidere panteret for omkostninger, som med føje er afholdt ved inddrivelse, berigtigelse af gældsovertagelse sam til varetagelse af kreditors interesse i tilfælde af retsskridt mod pantet fra anden side.
9. Uanset pantebrevets uopsigelighed kan kreditor forlange kapitalen indfriet i følgende tilfælde:
a) hvis renter eller afdrag ikke betales senest sidste rettidige betalingsdag. Det er dog en betingelse for, at kapitalen kan forlanges indfriet, at debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat. Kreditors påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden fristens udløb, jfr. herved pkt. 4, sidste punktum,
b) hvis bygninger af væsentlig betydning for pantets værdi nedrives, uden at der er stillet betryggende sikkerhed,
c) hvis pantet, uden at der efter påkrav stilles betryggende sikkerhed, vanrøgtes eller i øvrigt væsentligt forringes, herunder ved at ejendommen kondemneres, eller for erhvervsejendomme ved at driften standses for længere tid,
d) hvis debitor nægter kreditor eller dennes fuldmægtig adgang til at efterse pantet,
e) hvis debitor ikke på opfordring godtgør, at pantet er behørigt brandforsikret, og
f) hvis pantet eller for pantesikkerheden væsentlige dele heraf skifter ejer. Vedtægterne indeholder regler om anmeldelse af ejerskifte og eventuel mulighed for gældsovertagelse.
Bilag 2. JUSTITSMINISTERIETS INDEKSPANTEBREVSBLANKET
Bilag 4. Stempel: Kr.
Matr. nr.AKT: skab nr.
(udfyldes af dommerkontoret)
Gade og hus nr. Sælgerpantebrev - (sæt kryds)
Anmelder:
INDEKSPANTEBREV
Debitors navn
og bopæl:
erkender herved at være skyldig til:
Kreditors navn
og bopæl:
Lånets
størrelse: kr., ansat ved nettoprisindeks: pr. (dato).
Lånet udbetales med kr., jfr. dog regulering efter pkt. 7b, se s. 3.
Indeks
regulering: Hovedstol og restgæld indeksreguleres ud fra nettoprisindekset, se s. 3, pkt. 7b og c.
Lånets
afvikling: Lånet afdrages hver den 11. juni og 11. december termin med en fast andel på % pr. termin af den
indeksregulerede hovedstol, se s. 3 pkt. 7d (Om opgørelse af restgæld se s. 3 pkt. 7e).
Rentevilkår: Renter betales halvårligt hver den 11. juni og 11. december termin med % p.a. af den indeksregulerede
restgæld, se s. 3 pkt. 7d.
Opsigelse: Lånet henstår uopsigeligt fra kreditors side til udløb.
Debitor kan til enhver tid opsige pantebrevet med er varsel på tre måneder til næste termin.
Den pantsatte
ejendoms
matr.nr.:
Oprykkende
panteret efter:
Respekterede
servitutter m. v.:
(henvisning til ting
bogen er tilstrække
lig)
NB. Bopælsforandring skal meddeles til kreditor.
Ved forsinket betaling af renter og afdrag kan kreditor forlange kapitalen indfriet.
Det bemærkes, at renten for indekslån ydet af realkreditinstitutter er 2 1/2 % p.a. ved kurs 100.
Særlige bestemmelser:
I øvrigt underkaster jeg mig de på side 3 trykte sædvanemæssige bestemmelser.
Dato:
Underskrift:
Til vitterlighed om ægte underskrift, dateringens rigtighed og udstederens myndighed:
Navn: Navn Stilling: Stilling Bopæl: Bopæl
Tinglysningspåtegning: (Udfyldes af tinglysningskontoret)
Sædvanemæssige bestemmelser til justitsministeriets indekspantebrevsblanket
1. Betalinger efter dette pantebrev skal ske portofrit på kreditors bopæl, som er anført på side 1, eller på et andet sted inden for landets grænser, der opgives af kreditor.
2. Alle betalinger er rettidige, når de sker senest 7 dage efter forfaldsdagen, for terminsbetalinger senest 7 dage efter første terminsdag. Hvis forfaldsdagen eller sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdagen den 5. juni, udskydes dagen til den følgende hverdag. På samme måde udskydes udløbsdagen for alle frister i henhold til nærværende pantebrev. Indbetaling inden for ovennævnte frist til postvæsenet her i landet, bortset fra Grønland, til befordring til betalingsstedet er rettidigt betaling.
3. Betales renter eller afdrag ikke i rette tid, kan kreditor, når påkrav er afgivet efter pkt. 9a forlange et gebyr på 2 pct. af den forfaldne ydelse, dog mindst 50 kr.
4. Debitor har pligt til at underrette kreditor om bopælsforandring. Sådan underretning kan ikke ske på en betalingsblanket, såfremt det af blankettens tekst fremgår, at meddelelser til betalingsmodtageren ikke må gives på denne. Påkrav fra kreditor, herunder opsigelse, kan afsendes til eller fremsættes på den af debitor senest oplyste bopæl uanset bopælsforandring, medmindre kreditor er bekendt med debitors nye bopæl. Bliver kreditor opmærksom på, at en opsigelse som følge af bopælsforandring ikke er kommet frem til debitor, skal kreditor straks give debitor meddelse om opsigelse, såfremt debitors nye bopæl fremgår af folkeregisteret eller anden let tilgængelig kilde.
5. Pantet omfatter den faste ejendom med tilbehør efter tinglysningslovens §§ 37 og 38, indtægter derunder leje og forpagtningsafgifter samt erstatnings- og forsikringssummer.
6. Debitor forpligter sig til at holde pantet behørigt brandforsikret, for bygningernes vedkommende i et af staten godkendt bygningsbrandforsikringsselskab.
7. a) Kreditor har panteret for krav ifølge pantebrevet på betaling af kapital, renter og andre ydelser af tilsvarende karakter - herunder administrationsbidrag og kautionsforsikringspræmier - morarenter og gebyr efter pkt. 3 og 8. Kreditor har endvidere panteret for omkostninger, som med føje er afholdt ved opsigelse, inddrivelse, berigtigelse af gældsovertagelse samt til varetagelse af kreditors interesse i tilfælde af retsskridt mod pantet fra anden side.
b) Pantebrevets hovedstol er angivet ud fra den på s. 1 anførte nettoprisindeksfaktor. En ændring i indeksfaktoren inden lånets udbetaling medfører en tilsvarende regulering ved udbetalingen af lånet. (Dagens indeksfaktor offentliggøres af Fondsbørsen på de daglige udsendte kurslister).
c) Med udgangspunkt i den på s. 1 anførte indeksfaktor reguleres hovedstol og restgæld med virkning for den kommende termin hver den 12. juni og 12. december på grundlag af den halvårlige ændring i det af Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks for den foregående november/maj måned. Eventuelt ikke betalte, forfaldne renter medregnes ikke i restgælden ved reguleringen.
d) Afdrag og renter for den kommende termin beregnes på grundlag af henholdsvis hovedstolen og restgælden som reguleret efter indeksvilkårene i foregående stykke. I første termin efter lånets udbetaling betales intet afdrag. I første termin efter lånets udbetaling betales renter af restgælden som reguleret ud fra indeksfaktoren på denne termins forfaldsdag.
e) Restgælden opgøres til enhver tid på grundlag af den restgæld, der var opgjort umiddelbart før den seneste indeksregulering med fradrag af eventuelle ikke betalte, forfaldne renter, hvortil lægges en forholdsmæssig del af ændringen ved den nævnte regulering. Til det således fremkomne beløb lægges eventuelle renter og andre ydelser, der ikke er betalt.
8. Kapitalen forfalder ikke ved ejerskifte, medmindre andet er vedtaget i pantebrevet. Kreditor skal underrettes om ethvert ejerskifte og kan forlange, at den nye ejer berigtiger gældsovertagelse samt afholder omkostningerne derved. Underrettes kreditor ikke om ejerskiftet senest 3 uger efter, at endeligt skøde er lyst uden frist og udleveret af tinglysningskontoret, kan han, når hele kapitalen indestår, uanset ejerskifte, forlange et gebyr på 2 pct. af pantebrevets restgæld, dog højst 300 kr. Hvis det er vedtaget i pantebrevet, at kapitalen helt eller delvis forfalder ved ejerskifte, skal betaling ske inden samme frist, dog senest 3 måneder efter ejendommens endelige overtagelse, jfr. pkt. 9 f.
9. Uanset uopsigelighed eller opsigelsesfrist kan kreditor forlange kapitalen indfriet i følgende tilfælde:
a) hvis renter og afdrag ikke betales senest sidste rettidige betalingsdag. Det er dog en betingelse for, at kapitalen kan forlanges indfriet, at debitor ikke har betalt renter og afdrag senest 7 dage efter, at skriftligt påkrav herom er afsendt eller fremsat. Kreditors påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden fristens udløb, jfr. herved pkt. 2, sidste punktum,
b) hvis bygninger af væsentlig betydning for pantets værdi nedrives, uden at der er stillet betryggende sikkerhed,
c) hvis pantet i øvrigt væsentligt forringes eller vanrøgtes, uden at der efter påkrav stilles betryggende sikkerhed,
d) hvis debitor nægter kreditor eller dennes fuldmægtig adgang til at efterse pantet,
e) hvis debitor ikke på opfordring godtgør, at pantet er behørigt brandforsikret, og
f) hvis et aftalt ejerskifteafdrag ikke betales rettidig, jfr. pkt. 8.
10. Medmindre andet er aftalt, forbliver pantebrevet indestående i ejendommen i tilfælde af tvangsauktion, hvad enten denne skyldes misligholdelse af pantebrevet eller af andre forpligtelser, hvis restancer og øvrige forfaldne ydelser i henhold til auktionsvilkårene betales inden udløbet af de i disse fastsatte frister. Pantebrevets bestemmelser om misligholdelse, herunder bestemmelserne i pkt. 9, og bestemmelser om, at pantegælden helt eller delvis forfalder ved ejerskifte, kan i så fald ikke påberåbes af kreditor.
Hvis auktionskøberen sælger ejendommen inden 1 år efter den endelige tvangsauktion, betragtes dette ikke som ejerskifte.