Bekendtgørelse om fredningsbælte ved Holckenhavndæmningen og Holckenhavn Fjord.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1985/284@1985-06-22/da
Indhold
I medfør af § 19, stk. 1, stk. 4 og § 33, stk. 3, i lov nr. 195 af
26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af 16.
maj 1978 og senest ved lov nr. 302 af 6. juni 1984, bestemmes:
§ 1.
Stk. 1. I Holckenhavn Fjord og Bugt fastlægges et fredningsbælte omfattende vandområdet inden for en afstand af 300 meter på begge sider af gennemløbet i Holckenhavndæmningen. I umiddelbar tilknytning til fredningsbæltet i Holckenhavn Bugt etableres endvidere et fredningsbælte i strømmens retning og ud for gennemløbet på 200 meters bredde og 100 meters længde.
Stk. 2. Gennem Holckenhavn Fjord fastlægges et fredningsbælte, der afmærkes langs siderne. I retning mod dæmningen regnet fra fredningsbæltet med gennemgangsstrækning ved Ørbæk Å's udløb og i en længde af 400 meter har fredningsbæltet en bredde af 60 meter. Derfra udvides fredningsbæltet på en strækning af 250 m gradvis til en bredde på 100 m. Den øvrige del af fredningsbæltet har en bredde på 100 m.
Stk. 3. Der etableres ingen fredet gennemgangsstrækning til fredningsbælterne efter stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Inden for de i stk. 1 og 2 anførte fredningsbælter er alt fiskeri forbudt.
Stk. 5. En kortskitse, som viser fredningsbælterne, er trykt som
bilag til bekendtgørelsen.
§ 2.
Stk. 1. Overtrædelse af § 1, stk. 4, straffes med bøde.
§ 3.
Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1985. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 450 af 1. september 1977 om fredningsbælte ved Holckenhavn.
Underskrift 1
FISKERIMINISTERIET, DEN 31. MAJ 1985 H. GROVE /Jørn Laustrup
BILAG