Gelex

Bekendtgørelse om tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for lærlinge og 2. dels efg-elever, der har særlig store befordringsudgifter

OphævetVersion 1985-06-29fra 1985-06-29 til 1997-01-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1985/304@1985-06-29/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

I henhold til § 13, stk. 4, i lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser, som ændret senest ved lov nr. 265 af 6. juni 1985, §§ 13, stk. 6, og 17, stk. 6, i lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold, som ændret senest ved lov nr. 266 af 6. juni 1985, og § 10 a i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. april 1981, som ændret senest ved lov nr. 267 af 6. juni 1985, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Staten kan inden for et årligt fastsat beløb yde tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for lærlinge og 2. dels efg-elever, der har særlig store befordringsudgifter. Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter nærmere regler om tildelingen af tilskud og kan herunder bestemme, at også andre elever end lærlinge og 2. dels efg-elever kan få befordringstilskud.

§ 2.

Stk. 1. Administrationen af tilskudsordningen varetages af handelsskoler og tekniske skoler. Direktoratet for erhvervsuddannelserne fastsætter retningslinier herfor.

Stk. 2. Skolernes afgørelser om tilskud til befordringsudgifter kan ikke påklages.

§ 3.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1985.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 24. juni 1985 Bertel Haarder /Birgitte Ammitzbøll

Versioner

  1. 1985-06-29 · til 1997-01-07