Bekendtgørelse om værnepligtsorlov. (Om særlige regler for søfarende)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1985/314@1985-06-29/da
Indhold
I medfør af § 10 i lov nr. 148 af 17. april 1985 om værnepligtsorlov fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Lov om værnepligtsorlov finder med den nedenfor anførte undtagelse anvendelse på søfarende, der er tjenestegørende på dansk skib.
Stk. 2. Ved søfarende forstås skibsførere og personer, der er omfattet af §§ 1 og 2 i sømandslov nr. 410 af 13. juni 1973, for så vidt de ikke alene arbejder om bord, medens skibet ligger i havn.
§ 2.
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for søfarende, der er omfattet af sømandslovens § 1, og som ikke er rederiansatte.
§ 3.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1985 og har virkning for værnepligtige søfarende fra samme tidspunkt som lov om værnepligtsorlov. Arbejdsministeriet, den 25. juni 1985 GRETHE FENGER MØLLER /Peter Jørgensen