Gelex

Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om erhvervsvirksomhed i Sydafrika og Namibia

OphævetVersion 1985-10-31fra 1985-10-31 til 1992-03-03
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1985/455@1985-10-31/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 1, stk. 5, i lov nr. 243 af 6. juni 1985 om forbud mod nye danske investeringer m.v. i Sydafrika og Namibia fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Personer og virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en eller flere erhvervsvirksomheder i Sydafrika eller Namibia, skal en gang årligt for hver virksomhed indsende oplysninger om erhvervsvirksomhedens aktiviteter til Industriministeriet.

§ 2.

Stk. 1. Oplysningerne om erhvervsvirksomhedens aktiviteter skal omfatte følgende forhold: 1) navn og adresse på erhvervsvirksomheden i Sydafrika eller i Namibia, 2) erhvervsformål og virksomhedsform (personligt ejet virksomhed, filial, aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller lignende) samt virksomhedens etableringsår, 3) erhvervsvirksomhedens kapitalgrundlag ved kalenderårets udgang, herunder ejerandele for de i § 1 nævnte personer og virksomheder, samt om disse har tilført midler direkte eller indirekte til erhvervsvirksomheden i det forløbne kalenderår, 4) omfang og karakter af investeringer i erhvervsvirksomheden foretaget i det forløbne kalenderår, 5) erhvervsvirksomhedens produktionsresultat i det forløbne kalenderår; for vareproducerende virksomhed oplyses om produktion og omsætning, for handels- og servicevirksomhed om omsætning, for bank- og anden finansiel virksomhed om balance eller lignende og for forsikringsvirksomhed om bruttopræmier, 6) gennemsnitligt antal ansatte i kalenderåret i erhvervsvirksomheden og 7) erhvervsvirksomhedens eksisterende aftaler ved kalenderårets udgang om leje af maskiner og driftsudstyr, herunder om lejeaftaler indgået med personer eller virksomheder hjemmehørende i Danmark eller med danske statsborgere, der opholder sig uden for den danske stat.

Stk. 2. Såfremt fremskaffelse af oplysninger om enkelte af de i stk. 1 nævnte forhold ikke kan ske under hensyntagen til andre landes lovgivning redegøres nærmere herfor i indberetningen, der endvidere må indeholde oplysninger om de øvrige forhold i stk. 1.

Stk. 3. Såfremt en person eller virksomhed ophører med at have bestemmende indflydelse, f.eks. som følge af salg eller lukning af den i Sydafrika eller Namibia etablerede virksomhed, oplyses herom.

§ 3.

Stk. 1. Oplysningerne indsendes til Industriministeriet for det forløbne kalenderår senest 3 måneder efter kalenderårets udgang; første gang inden udgangen af marts måned 1986 dækkende perioden fra lovens ikrafttræden 14. juni 1985 til udgangen af kalenderåret 1985.

§ 4.

Stk. 1. Personer, herunder bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, der overtræder denne bekendtgørelses § 1, 2 og 3, straffes i medfør af § 2 i lov om forbud mod nye danske investeringer m.v. i Sydafrika og Namibia med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Begås overtrædelsen af et aktie-, anparts-, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 5.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Underskrift 1

Industriministeriet, den 21. oktober 1985 Ib Stetter /Hedeman Olsen

Versioner

  1. 1985-10-31 · til 1992-03-03