Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1985/485@1985-11-30/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

INDHOLD

1. Definitioner 2. Tilladelse til indkøb og brug af åbne radioaktive kilder 3. Ansvarsforhold 3.1. Almindelige krav til den ansvarlige leder 3.2. Særlige krav til den ansvarlige leder i forbindelse med medicinsk anvendelse af åbne radioaktive kilder 3.3. Almindelige krav til personalet 3.4. Særlige krav til personalet i forbindelse med medicinsk anvendelse (intravenøs injektion) af åbne radioaktive kilder 4. Strålebeskyttelse under arbejdet 4.1. Almindelige bestemmelser for strålebeskyttelse af personalet 4.2. Særlige bestemmelser for strålebeskyttelse af personalet ved arbejde med åbne radioaktive kilder til medicinsk brug 4.3. Strålebeskyttelse af patienter 5. Opbevaring og bortskaffelse af åbne radioaktive kilder 6. Isotoplaboratorier 6.1. Klassifikation af laboratorier 6.2. Indretning af laboratorier 6.3. Forhåndsgodkendelse af laboratorier 6.4. Godkendelse af laboratorier 7. Besigtigelse ved sundhedsstyrelsen 8. Ikrafttrædelsesbestemmelse 9. Bilag 9.1. Liste over radioaktive lægemidler der kan anvendes uden forud- gående anmeldelse til statens institut for strålehygiejne 9.2. Klassifikation af radionuklider 10. Vejledninger 10.1. Vejledning vedrørende indkøb af radioaktive stoffer 10.2. Vejledning vedrørende behandling med I-131 10.3. Vejledning vedrørende arbejde i dyrestalde 10.4. Vejledning til rengøringspersonalet om sikkerhedsregler hvor radioaktive stoffer anvendes 10.5. Vejledning vedrørende bortskaffelse af radioaktivt affald fra sygehuse, laboratorier m.v. 10.6. Vejledning vedrørende indretning af isotoplaboratorier type B og C samt dyrestalde

I medfør af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug m.v. af radioaktive stoffer samt de europæiske fællesskabers råds direktiv 84/ 467/ Euratom af 3. september 1984 om ændring af direktiv 80/ 836/ Euratom for så vidt angår fastsættelse af de grundlæggende normer for beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, der er forbundet med ioniserende stråling, og 84/ 466/ Euratom af 3. september 1984 om fastsættelse af grundlæggende foranstaltninger til strålebeskyttelse af personer, der underkastes medicinske undersøgelser og behandlinger, fastsættes følgende:

1. DEFINITIONER

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

ÅBEN RADIOAKTIV KILDE

Uindkapslet radioaktivt stof i form af gas, aerosol, væske eller fast stof, hvor kontakt med og spredning af stoffet kan forekomme under brug m.v.

DOSIS

Dosisækvivalent, angivet i sievert (Sv), beregnet som produktet af den absorberede dosis i gray (Gy) og en kvalitetsfaktor.

2. TILLADELSE TIL INDKØB OG BRUG AF ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

2.1. Inden indkøb og brug af åbne radioaktive kilder skal tilladelse indhentes hos sundhedsstyrelsen ved brug af et særligt ansøgningsskema, der indsendes til statens institut for strålehygiejne. Om eventuel anmeldelse af radioaktive lægemidler henvises til pkt. 3.2.2. og 3.2.3.

2.2. Ansøgningsskemaet, der skal være underskrevet af den ansvarlige leder, skal indeholde:

1) Oplysning om den ansvarlige leder, om dennes uddannelse og om det sted, hvor de radioaktive stoffer skal anvendes. Særligt skal anvendelsesstedet for sporstofundersøgelser uden for laboratorier oplyses.

2) Oplysninger om anvendelse (f.eks. laboratorieanvendelse, dyreforsøg, human diagnostisk eller terapeutisk anvendelse).

3) Oplysning om det ønskede omfang af tilladelsen.

4) Oplysning om laboratorieforhold.

5) Oplysning om dosiskontrol.

6) Oplysninger om bortskaffelse af affald.

2.3. Sundhedsstyrelsen fastsætter i tilladelsen hvilke mængder af radioaktive stoffer, der må indkøbes, opbevares og anvendes ad gangen, samt eventuelle særlige betingelser for anvendelsen.

2.4. Radioaktive stoffer må kun indføres, henholdsvis leveres fra dansk producent, hvis sundhedsstyrelsen forinden i hvert enkelt tilfælde har godkendt leverancen. Dette sker ved påtegning af en formular, som den ansvarlige leder indsender til statens institut for strålehygiejne (se vejledningen pkt. 10.1.). Ved levering fra sundhedsstyrelsens Isotop-Apotek skal formularen dog ikke anvendes.

2.5. Tilladelsen er personlig og kun gældende, indtil den ansvarlige leder fratræder sin stilling. Tilladelsen kan inddrages, såfremt de af sundhedsstyrelsen fastsatte betingelser for anvendelsen af de radioaktive stoffer ikke er opfyldt.

3. ANSVARSFORHOLD

3.1. ALMINDELIGE KRAV TIL DEN ANSVARLIGE LEDER

3.1.1. Ved enhver brug af åbne radioaktive kilder skal der være en ansvarlig leder, hvis navn og kvalifikationer skal meddeles sundhedsstyrelsen.

Som ansvarlig leder ved brug af åbne radioaktive kilder kan kun godkendes personer, der efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til brug af åbne radioaktive kilder og strålerisiko m.v. samt et godt kendskab til hovedprincipperne for strålebeskyttelse.

Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser, hvorefter personer, der har gennemgået en af sundhedsstyrelsen godkendt uddannelse, kan anses for kvalificerede.

Inden en ansvarlig leder fratræder, skal der søges godkendt en ny ansvarlig leder.

3.1.2. Om ansøgning om tilladelse til indkøb og brug af åbne radioaktive kilder henvises til pkt. 2.

3.1.3. Det er lederens pligt at sørge for, at der ved arbejde med åbne radioaktive kilder kun beskæftiges personer, som er gjort bekendt med denne bekendtgørelse, navnlig pkt. 3.3. og 3.4. om krav til personalet og pkt. 4. »STRÅLEBESKYTTELSE UNDER ARBEJDET«.

Lederen skal sørge for, at der ved arbejde med åbne radioaktive kilder kun er beskæftiget personer, der er nøje instrueret om arbejdet og om den fare, der er forbundet hermed, og om de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed.

3.1.4. Lederen skal sørge for, at det foreskrevne udstyr til strålebeskyttelse forefindes og holdes i god stand og anvendes som foreskrevet. Lederen skal desuden sørge for, at den i henhold til pkt. 4.1.11. krævede forureningsmonitor kontrolleres regelmæssigt.

3.1.5. Lederen skal sørge for, at laboratorier og opbevaringssteder er mærket forskriftsmæssigt, jfr. pkt. 5.3., 5.4. og 6.2.3. (se også vejledningen pkt. 10.5. og 10.6.).

3.1.6. Ved sporstofundersøgelser uden for laboratorier skal lederen sørge for, at mængden af radioaktive urenheder med lang halveringstid er lille i forhold til mængden af det anvendte radioaktive stof. Lederen skal desuden sørge for, at omgivelserne, herunder luften og grundvandet, forurenes mindst muligt.

3.1.7. Lederen skal straks underrette sundhedsstyrelsen om indtrufne uheld, herunder om bortkomne radioaktive kilder og om større forurening af personer, lokaler eller udstyr.

Lederen skal sørge for, at laboratoriet holdes i god og ryddelig stand.

3.1.8. Lederen skal sørge for, at laboratoriet stadig er i overensstemmelse med de i denne bekendtgørelses pkt. 6. givne bestemmelser, og at alle under brugen observerede fejl og mangler straks afhjælpes.

3.1.9. Lederen skal sørge for, at der føres en lagerfortegnelse over de radioaktive stoffer.

3.1.10. Lederen skal sørge for, at der er udarbejdet en skriftlig instruks om bortskaffelse af radioaktivt affald.

3.2. SÆRLIGE KRAV TIL DEN ANSVARLIGE LEDER I FORBINDELSE MED MEDICINSK ANVENDELSE AF ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

3.2.1. Ved human anvendelse af radioaktive stoffer skal den ansvarlige leder være læge og være fast ansat på den afdeling eller institution, hvor de radioaktive stoffer skal anvendes. Som ansvarlig leder kan kun godkendes personer, der efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til den medicinske anvendelse af radioaktive stoffer.

3.2.2. Den ansvarlige leder skal foretage anmeldelse til sundhedsstyrelsen, statens institut for strålehygiejne, inden human anvendelse af radioaktive stoffer, som ikke er opført på listen i bilag 9.1. Anvendelsen må først påbegyndes, når sundhedsstyrelsen har fremsendt en skriftlig kvittering for modtagelsen af anmeldelsen.

Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for anvendelsen og kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.

3.2.3. Den ansvarlige leder skal inden klinisk afprøvning af radioaktive lægemidler, dvs. undersøgelser, der har til formål at fremskaffe oplysninger om lægemidlers egenskaber m.v., foretage anmeldelse til sundhedsstyrelsen, statens institut for strålehygiejne. Afprøvningen må først påbegyndes, når sundhedsstyrelsen har fremsendt en skriftlig kvittering for modtagelsen af anmeldelsen.

Sundhedsstyrelsen kan stille vilkår for afprøvningen og kan på ethvert tidspunkt kræve den standset eller ændret.

3.2.4. Den ansvarlige leder skal sørge for, at kompliceret udstyr til nuklearmedicinske undersøgelser står under et kvalificeret teknisk-fysisk tilsyn, således at der opnås optimal diagnostisk information samtidig med, at udstyret holdes i god stand. Lederen skal desuden sørge for, at nyt udstyr er af en god kvalitet med karakteristikker i henhold til en anerkendt standard som f.eks. IEC 789 »Characteristics and test conditions of radionuclide imaging devices«.

3.2.5. Den ansvarlige leder skal en gang årligt indsende en opgørelse over antallet af patientundersøgelser og -behandlinger til statens institut for strålehygiejne. Samtidig skal der indsendes en opgørelse over antallet af gammakameraer og lignende kompliceret udstyr med angivelse af fabrikat og type.

3.2.6. Såfremt sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse til behandling med radioaktive stoffer, påhviler det den ansvarlige leder at udarbejde de i tilladelsen krævede instrukser.

Vejledningen pkt. 10.2. angiver forholdsregler for patienter, personale og pårørende ved behandlinger med I-131. Tilsvarende forholdsregler for andre radioaktive stoffer vil blive givet af sundhedsstyrelsen i det enkelte tilfælde.

3.3. ALMINDELIGE KRAV TIL PERSONALET

3.3.1. Om instruktion m.v. af personalet henvises til pkt. 3.1.3. Om yderligere bestemmelser for personalets arbejde henvises til pkt. 4.

3.3.2. Stråleudsat personale skal altid bære persondosimeter, hvis dette er egnet til at registrere strålingen fra det radioaktive stof, og der i væsentligt omfang arbejdes med:

1) Radioaktivt stof, der udsender gammastråling, såfremt produktet af A og E er større end 50. A er aktiviteten i MBq og E er middelenergien i MeV.

2) Mere end 5 MBq af et radioaktivt stof, der udsender betastråling med en maksimal energi større end 0,3 MeV.

3) Mere end 50 MBq af et radioaktivt stof, der udsender betastråling med maksimal energi mindre end eller lig med 0,3 MeV.

Ved arbejde, der indebærer en væsentlig risiko ved spild, vil overvågning af den interne bestråling, f.eks. ved urinprøver eller andre ekskret/ sekretprøver, blive krævet af sundhedsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

3.3.3. Personalet skal under det daglige arbejde sørge for, at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig. Påkrævede anordninger til strålebeskyttelse, herunder automatpipetter, beskyttelseshandsker, afskærmning og beholdere til radioaktivt affald, skal benyttes.

3.3.4. Hvis der indtræffer en faresituation, som f.eks. forurening med radioaktive stoffer af personer, lokaler eller udstyr, der giver strålehygiejniske problemer, skal personalet snarest muligt træffe foranstaltninger til at afværge og begrænse faren og straks underrette den ansvarlige leder.

3.4. SÆRLIGE KRAV TIL PERSONALET I FORBINDELSE MED MEDICINSK ANVENDELSE (INTRAVENØS INJEKTION) AF ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

3.4.1. Intravenøse injektioner af radioaktive lægemidler i diagnostisk og andet øjemed må kun foretages efter lægelig ordination.

3.4.2. Sygeplejersker vil selvstændigt som en normal del af deres arbejdsområde kunne foretage intravenøs indgift af radioaktive lægemidler efter at have modtaget den fornødne supplerende undervisning og instruktion heri.

3.4.3. Laboranter må kun foretage intravenøs indgift af radioaktive lægemidler efter at have modtaget fornøden undervisning og instruktion heri, og efter at en læge konkret har vurderet, at pågældende er i stand til at udføre opgaven forsvarligt, og såfremt pågældende i øvrigt mener at kunne udføre opgaven.

4. STRÅLEBESKYTTELSE UNDER

ARBEJDET

4.1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR STRÅLEBESKYTTELSE AF PERSONALET

4.1.1. Arbejde med åbne radioaktive kilder må kun udføres i godkendte laboratorier, med mindre andet er fastsat i sundhedsstyrelsens tilladelse.

4.1.2. Ved enhver anvendelse af radioaktive stoffer skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at begrænse bestrålingen af kroppen udefra (ekstern bestråling) og forhindre, at radioaktive stoffer kommer ind i kroppen (intern bestråling).

4.1.3. Kvinder, der ammer, må ikke arbejde med radioaktive stoffer i mængder, der kræver type B laboratorium, jfr. pkt. 6.1.

4.1.4. Arbejdet skal tilrettelægges på en sådan måde, at den eksterne bestråling bliver mindst mulig, f.eks. ved anvendelse af afskærmning og ved at undgå direkte håndtering af uafskærmede beholdere.

4.1.5. Arbejdet skal tilrettelægges således, at risikoen for spild bliver mindst mulig. Indånding af gasser, damp, støv og aerosoler indeholdende radioaktive stoffer skal undgås, f.eks. ved at arbejdet udføres i stinkskab.

4.1.6. Ved anvendelse af radioaktive stoffer til dyreforsøg skal der træffes særlige foranstaltninger til begrænsning af risikoen for spredning af radioaktive stoffer via dyrenes urin, afføring eller udåndingsluft. (Se vejledningen pkt. 10.3.).

4.1.7. Ingen uvedkommende må kunne komme i besiddelse af radioaktivt materiale eller få adgang til forurenede steder.

4.1.8. Det er ikke tilladt at spise, drikke, bruge kosmetik, ryge m.v. i laboratoriet. Madvarer, drikkevarer, tobaksvarer, kosmetik og lignende må ikke medbringes i laboratoriet.

4.1.9. Afhængig af arbejdets karakter kan en lang række hjælpemidler og personlige beskyttelsesmidler være påkrævede. Der skal forefindes detaljerede instrukser, som foreskriver hvilket beskyttelsesudstyr der skal anvendes. Instrukserne skal ligeledes indeholde forholdsregler ved forurening og rengøring og skal omfatte alle personalegrupper, der kan komme i berøring med radioaktive stoffer. Instruktion til rengøringspersonale kan gives efter vejledningen pkt. 10.4.

4.1.10. Laboratoriet skal holdes fri for uvedkommende genstande og altid holdes ryddeligt.

4.1.11. I laboratoriet skal forefindes en egnet forureningsmonitor, som med rimelig følsomhed kan påvise spild af de radioaktive stoffer, som anvendes.

4.1.12. Når laboratoriet forlades, skal hænderne vaskes og kontrolmåles med forureningsmonitoren. Desuden skal tøjet kontrolmåles. Hvis en forurening af tøjet konstateres, skal dette behandles som radioaktivt affald.

4.2. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR STRÅLEBESKYTTELSE AF PERSONALET VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER TIL MEDICINSK BRUG

4.2.1. Arbejde med radioaktive stoffer, som skal indgives til mennesker, dvs. radioaktive lægemidler, skal udføres i overensstemmelse med afsnit 4.1.

Desuden skal arbejdet og de sikkerhedsmæssige forholdsregler tilrettelægges således, at de radioaktive lægemidler kan fremstilles og håndteres i overensstemmelse med kravene i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 7. juli 1978 om radioaktive lægemidler m.m. og de i medfør heraf udstedte cirkulærer fra sundhedsstyrelsen.

4.2.2. Da radioaktive lægemidler ofte opbevares og håndteres i store aktivitetsmængder med risiko for bestråling af krop og hænder, skal der sikres tilstrækkelig afskærmning af alle radioaktive stoffer, herunder opløsninger i glas og sprøjter. Afskærmning af sprøjter bør også anvendes under injektion af radioaktive lægemidler.

4.2.3. Afdelinger, der anvender generatorer til fremstilling af kortlivede radioaktive stoffer, skal være udstyret med tilstrækkelige hjælpemidler til afskærmning af generator og eluat. Afskærmningen skal til enhver tid være så effektiv, at dosishastigheden intet sted uden for afdelingen overstiger 2,5 (mySv/ h.

4.2.4. Radioaktive gasser og aerosoler må kun bruges i laboratorier med rigelig ventilation (der anbefales 4 luftskifter pr. time). Radioaktive gasser skal så vidt muligt bruges i lukkede systemer.

4.3. STRÅLEBESKYTTELSE AF PATIENTER

4.3.1. Indgift af radioaktive stoffer til mennesker må kun finde sted, såfremt de radioaktive stoffer bruges i en til human anvendelse egnet form, jfr. bestemmelserne i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 7. juli 1978 om radioaktive lægemidler m.m. og de i medfør heraf udstedte cirkulærer fra sundhedsstyrelsen.

4.3.2. Medicinsk anvendelse af radioaktive stoffer skal som al anden anvendelse af ioniserende stråling være genstand for optimering, dvs. at dosis til patienten eller forsøgspersonen skal reduceres så meget, som det med rimelighed er muligt. Dette indebærer bl.a., at der i fornødent omfang skal gennemføres kvalitetskontrol af det benyttede apparatur og de benyttede radioaktive lægemidler.

4.3.3. Ved anvendelsen af radioaktive lægemidler er det den behandlende læge, der har det endelige ansvar og den endelige afgørelse af, om en given metode er egnet i en bestemt situation. Det er således lægen, der skal foretage afvejningen af det forventede udbytte ved anvendelsen mod de eventuelle risikomomenter, hvilket bl.a. forudsætter kendskab til stråledosis til patienten eller forsøgspersonen.

4.3.4. Radioaktive lægemidler må kun anvendes til kliniske afprøvninger og forskningsmæssige undersøgelser af mennesker, såfremt patienterne eller forsøgspersonerne har givet deres tilslutning efter forudgående skriftlig og mundtlig information.

5. OPBEVARING OG BORTSKAFFELSE AF ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

5.1. Radioaktive stoffer skal opbevares således, at de er sikret mod tyveri, brand og vandskade.

5.2. Kilder, hvorfra radioaktive luftarter kan undvige, skal opbevares i lufttætte beholdere eller i stinkskabe.

5.3. Beholdere med radioaktive stoffer skal være tydelig mærket med oplysning om radioaktivt stof, aktivitet og dato.

5.4. Alle steder, hvor radioaktive stoffer opbevares eller lagres, skal være forsynet med advarselsskilt med symbolet for ioniserende stråling og teksten »RADIOAKTIVITET«. Giftige radioaktive forbindelser skal desuden mærkes i overensstemmelse med arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.

5.5. Opbevaring af radioaktive stoffer må ikke kunne give anledning til dosishastigheder over 2,5 (mySv/ h på arbejdssteder uden for afdelingen/ laboratoriet.

5.6. Bortskaffelse af radioaktive stoffer skal ske i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens vejledning herom (pkt. 10.5.).

6. ISOTOPLABORATORIER

6.1. KLASSIFIKATION AF LABORATORIER

6.1.1. Laboratorier klassificeres i typerne A, B og C. Hvor stor en mængde radioaktivt stof, der maksimalt må opbevares og håndteres i laboratorierne, fremgår af tabel 1 sammenholdt med de i pkt. 6.1.2. angivne faktorer. Kravene til laboratorier, hvor radioaktive stoffer fra radionuklidgruppe 1 må opbevares og håndteres, angives af sundhedsstyrelsen i det enkelte tilfælde.

Tabel 1 Aktivitetsgrænser for laboratorier Radionuklidgruppe(* 1) type C type B Type A laboratorium laboratorium laboratorium 2 ............ Op til 4 MBq 4 MBq - 4 GBq 4 GBq eller mere 3 ............ Op til 40 MBq 40 MBq - 40 GBq 40 GBq eller mere 4 ............ Op til 400 MBq 400 MBq - 400 GBq 400 GBq eller mere

6.1.2. For type B og C laboratorier fremkommer de aktivitetsmængder, der maksimalt må opbevares og håndteres, ved at multiplicere de i tabel 1 angivne mængder med følgende faktorer:

Lagerbeholdning ............................100

Simple våde operationer .....................10

Våde operationer .............................1

Operationer med tørt materiale ...............0,1

Til lagerbeholdning medregnes de aktivitetsmængder, der aktuelt skal opbevares, f.eks.:

- radioaktive forsendelser, som endnu ikke er anvendt, eller kun delvis er anvendt,

- stamopløsninger og rester heraf.

Til lagerbeholdningen medregnes ikke:

- radioaktivt affald,

- radioaktive stoffer, der er under anvendelse i laboratorierne,

- radioaktive stoffer indgivet til patienter og forsøgsdyr.

Lagerbeholdningen beregnes som summen af alle aktiviteter af radioaktive stoffer inden for hver gruppe.

Simple våde operationer er f.eks.: udtagning fra stamopløsning, fortyndinger, indgift til patient.

Våde operationer er f.eks.: normale kemiske operationer, dyreforsøg.

Operationer med tørt materiale er f.eks.: arbejde, der medfører støvrisiko, slibning, maling.

6.2. INDRETNING AF LABORATORIER

6.2.1. Almindelige bestemmelser for indretning af laboratorier er anført i vejledningen pkt. 10.6. Desuden skal arbejdstilsynets almindelige regler for indretning af laboratorier følges. Ved fremstilling af radioaktive lægemidler skal endvidere de af sundhedsstyrelsens Isotop-Apotek givne retningslinier for indretning af laboratorier til fremstilling af radioaktive lægemidler følges.

6.2.2. Sundhedsstyrelsen kan i visse tilfælde dispensere fra kravet om C laboratorium og fra kravet om forrum ved B laboratorier. Ved sådanne dispensationer vil arten og mængden af det radioaktive stof, arbejdsmetoderne og personalets uddannelse blive lagt til grund for sundhedsstyrelsens vurdering.

6.2.3. På adgangsdørene til et laboratorium skal opsættes advarselsskilt med symbolet for ioniserende stråling og teksten »RADIOAKTIVITET«.

6.3. FORHÅNDSGODKENDELSE AF LABORATORIER

6.3.1. Bygningsmæssige arbejder som f.eks. indretning og ændring af laboratorier vil kunne forhåndsgodkendes af sundhedsstyrelsen, enten på grundlag af tegninger indsendt til statens institut for strålehygiejne eller ved besigtigelse herfra.

6.3.2. Foretages der under indretning af laboratorier ændringer i forhold til de forhåndsgodkendte tegninger, bør reviderede tegninger omgående indsendes til statens institut for strålehygiejne til godkendelse.

6.4. GODKENDELSE AF LABORATORIER

Godkendelse af laboratorier gives, efter at besigtigelse har fundet sted.

Godkendelsen kan inddrages, hvis laboratoriet ikke længere opfylder de af sundhedsstyrelsen fastsatte bestemmelser.

7. BESIGTIGELSE VED SUNDHEDS

STYRELSEN

7.1. Enhver brug af åbne radioaktive kilder er underlagt tilsyn af sundhedsstyrelsen, og sundhedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til laboratorier m.v., hvor sådanne kilder anvendes.

7.2. Sådanne ændringer af laboratorier, arbejdsgang m.v., som sundhedsstyrelsen måtte kræve ved en besigtigelse, skal være udført inden udløbet af den af sundhedsstyrelsen fastsatte frist. Når manglerne må antages at medføre særlig stor risiko, kan sundhedsstyrelsen forbyde brugen af de åbne radioaktive kilder, indtil manglerne er afhjulpet.

8. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1986.

Samtidig ophæves sundhedsstyrelsens cirkulære om anvendelse af radioaktive stoffer på sygehuse m.v. af 12. august 1974 og sundhedsstyrelsens cirkulære om intravenøs injektion af radioaktive lægemidler af 27. august 1980.

Underskrift 1

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 18. NOVEMBER 1985 Søren K. Sørensen /Øhlenschlæger 9. BILAG 9.1. Liste over radioaktive lægemidler der kan anvendes uden forudgående anmeldelse til statens institut for strålehygiejne H-3 Folinsyre - Tritieret vand Na-22 Natriumklorid Na-24 Natriumklorid P-32 Natriumfosfat S-35 Natriumsulfat K-42 Kaliumklorid Ca-45 Kalciumklorid Ca-47 Kalciumklorid Cr-51 Erythrocytter mærket med Na-kromat - Krom-EDTA - Kromklorid Co-57 Cyanocobalamin Co-58 Cyanocobalamin Fe-59 Ferricitrat Ga-67 Galliumcitrat Se-75 Selentaurocholsyre - Selenmethionin - Selencholesterol Kr-81m Kryptongas Br-82 Natriumbromid Sr-85 Strontiumklorid Sr-89 Strontiumklorid Tc-99m Natriumpertechnetat - Technetium albumin - - albumin mikrokolloid - - albumin mikrosfærer - - macroaggregeret albumin - - citrat complex - - antimon sulfidkolloid - - svovlkolloid - - tinkolloid - - tinphenazonkolloid - - fibrinogen - - rhenium svovlkolloid - - phytat - - plasmin - - DMSA - - DTPA - - glucoheptonat - - pyrophosphat - - MDP Tc-99m Technetium EHDP - - HDP - - DPD - - methylhida - - butylhida - - ethylhida - - diisopropylhida - - diethylhida - - trimethylhida - - pyrolidinomethyltetracyclin - Technetiummærkede erythrocytter In-111 Indium bleomycin - Indium DTPA - Celler mærket med IN-111-oxin - Indium klorid In-113m Indium klorid - Indium DTPA I-123 Jodmærket albumin - Jod amphetamin - Jod antipyrin - Heptadekansyre - Natriumjodid - Natriumjodhippurat I-125 Jodmærket albumin - Jodmærket fibrinogen - Natriumiothalamat - Natriumjodid - Natriumjodhippurat - Trijodthyronin - Thyroxin Xe-127 Xenon I-131 Jodmærket albumin - Jod antipyrin - Jodmethylcholesterol - Jodmærket fibrinogen - Natriumjodid - Natriumjodhippurat - Rose Bengal - Trijodthyronin - Thyroxin Xe-133 Xenon Tl-201 Thalliumklorid 9.2. Klassifikation af radionuklider De vigtigste radionuklider (radioaktive stoffer) klassificeres som følger efter deres relative radiotoksicitet. Radionuklider, der ikke er anført på listen, vil om nødvendigt blive tilskrevet en af radionuklidgrupperne af sundhedsstyrelsen. Gruppe 1 (meget høj radiotoksicitet) Gd-148 Pb-210 Po-210 Ra-223 Ra-225 Ra-226 Ra-228 Ac-225 Ac-227 Th-227 Th-228 Th-229 Th-230 Pa-231 U-230 U-232 U-233 U-234 Np-236 (1,15x Np-237 10exp5y) Pu-236 Pu-238 Pu-239 Pu-240 Pu-241 Pu-242 Am-241 Am-242m Am-243 Cm-240 Cm-242 Cm-243 Cm-244 Cm-245 Cm-246 Cm-247 Cm-248 Bk-247 Cf-248 Cf-249 Cf-250 Cf-251 Cf-252, Cf-254 Es-254 Fm-257 Md-258 Gruppe 2 (høj radiotoksicitet) Be-10 Al-26 Si-32 Ti-44 Fe-60 Co-60 Ge-68 Sr-90 Y-91 Zr-93 Nb-94 Ru-106 Rh-102m Rh-102 Ag-108m Ag-110m Cd-109 Cd-113m Cd-115m In-114m Sn-126 I-124 I-125 I-126 I-131 Cs-134 La-137 Ce-144 Pm-144 Pm-146 Sm-146 Sm-151 Eu-150 (34,2 y) Eu-152 Eu-154 Eu-155 Tb-158 Ho-166m Lu-174 Lu-177m Hf-172 Hf-178m Hf-182 Os-194 Ir-192m Ir-194m Hg-194 Pb-202 Pb-212 Bi-210m Bi-210 At-211 Ra-224 Ac-224 Ac-226 Ac-228 Th-232 Th nat Pa-227 Pa-228 Pa-230 Pa-232 U-236 Np-236 (22,5 h) Np-238 Pu-244 Am-242 Cm-241 Bk-249 Cf-246 Cf-253 Es-253 Es-254m Fm-252 Fm-253 Fm-254 Fm-255 Md-257 Gruppe 3 (middel radiotoksicitet) C-14 Na-22 Na-24 Mg-28 P-32 P-33 Cl-36 Ar-41 K-42 K-43 Ca-45 Ca-47 Sc-44m Sc-44 Sc-46 Sc-47 Sc-48 V-48 Cr-48 Mn-52 Mn-54 Fe-52 Fe-55 Fe-59 Co-55 Co-56 Co-57 Co-58 Ni-56 Ni-57 Ni-63 Ni-66 Cu-67 Zn-62 Zn-65 Zn-69m Zn-72 Ga-66 Ga-67 Ga-72 Ge-69 Ge-77 As-71 As-72 As-73 As-74 As-76 As-77 Se-73 Se-75 Se-79 Br-76 Br-82 Kr-74 Kr-77 Kr-87 Kr-88 Rb-83 Rb-84 Rb-86 Sr-83 Sr-85 Sr-89 Sr-91 Sr-92 Y-86 Y-87 Y-88 Y-90m Y-90 Y-92 Y-93 Zr-86 Zr-88 Zr-89 Zr-95 Zr-97 Nb-90 Nb-93m Nb-95 Nb-95m Nb-96 Mo-90 Mo-93 Mo-99 Tc-96 Tc-97n Ru-97 Ru-103 Ru-105 Rh-99 Rh-100 Rh-101m Rh-101 Rh-105 Pd-100 Pd-103 Pd-109 Ag-105 Ag-106m Ag-111 Ag-112 Cd-115 Cd-117 In-111 Sn-110 Sn-113 Sn-117m Sn-119m Sn-121m Sn-121 Sn-123 Sn-125 Sb-120 (5,76 d) Sb-122 Sb-124 Sb-125 Sb-126 Sb-127 Sb-128 (9,01 h) Sb-129 Te-121 Te-121m Te-123m Te-125m Te-127m Te-129m Te-131 Te-131m Te-132 Te-133m I-120 I-123 I-130 I-132 I-132m I-133 I-135 Xe-121 Xe-123 Xe-138 Cs-132 Cs-136 Cs-137 Ba-128 Ba-131 Ba-133m Ba-133 Ba-135m Ba-140 La-132 La-140 La-141 Ce-134 Ce-135 Ce-137m Ce-139 Ce-141 Ce-143 Pr-142 Pr-143 Pr-145 Nd-138 Nd-147 Pm-143 Pm-145 Pm-147 Pm-148m Pm-148 Pm-149 Pm-151 Sm-145 Sm-153 Sm-156 Eu-145 Eu-146 Eu-147 Eu-148 Eu-149 Eu-150 (12,62 h) Eu-152m Eu-156 Eu-157 Gd-146 Gd-147 Gd-149 Gd-151 Gd-153 Gd-159 Tb-149 Tb-151 Tb-153 Tb-154 Tb-155 Tb-156m (24,4 h) Tb-156 Tb-157 Tb-160 Tb-161 Dy-159 Dy-166 Ho-166 Er-169 Er-171 Er-172 Tm-167 Tm-170 Tm-171 Tm-172 Tm-173 Yb-166 Yb-169 Yb-175 Lu-169 Lu-170 Lu-171 Lu-172 Lu-173 Lu-174m Lu-177 Hf-170 Hf-173 Hf-175 Hf-179m Hf-181 Hf-184 Ta-176 Ta-179 Ta-182 Ta-183 Ta-184 W-185 W-187 W-188 Re-181 Re-182 (64 h) Re-184m Re-184 Re-186 Re-188 Re-189 Os-182 Os-185 Os-191 Os-193 Ir-185 Ir-186 Ir-188 Ir-189 Ir-190 Ir-192 Ir-194 Pt-188 Pt-191 Pt-193m Pt-195m Pt-197 Pt-200 Au-194 Au-195 Au-198m Au-198 Au-199 Au-200m Hg-193m Hg-195m Hg-197m Hg-197 Hg-203 Tl-200 Tl-202 Tl-204 Pb-200 Pb-203 Pb-211 Pb-214 Bi-203 Bi-205 Bi-206 Bi-207 Bi-212 Bi-213 Bi-214 At-207 Rn-222 Fr-222 Fr-223 Th-226 Th-231 Th-234 Pa-233 Pa-234 U-231 U-237 U-240 Np-232 Np-234 Np-235 Np-239 Pu-234 Pu-237 Pu-245 Am-238 Am-240 Am-244m Am-244 Cm-238 Bk-245 Bk-246 Bk-250 Cf-244 Es-250 Es-251 Gruppe 4 (lav radiotoksicitet) H-3 Be-7 C-11 F-18 Si-31 S-35 Cl-38 Cl-39 Ar-37 Ar-39 K-40 K-44 K-45 Ca-41 Sc-43 Sc-49 Ti-45 V-47 V-49 Cr-49 Cr-51 Mn-51 Mn-52m Mn-53 Mn-56 Co-58m Co-60m Co-61 Co-62m Ni-59 Ni-65 Cu-60 Cu-61 Cu-64 Zn-63 Zn-69 Zn-71m Ga-65 Ga-68 Ga-70 Ga-73 Ge-66 Ge-67 Ge-71 Ge-75 Ge-78 As-69 As-70 As-78 Se-70 Se-73m Se-81m Se-81 Se-83 Br-74m Br-74 Br-75 Br-77 Br-80m Br-80 Br-83 Br-84 Kr-76 Kr-79 Kr-81 Kr-83m Kr-85m Kr-85 Rb-79 Rb-81m Rb-81 Rb-82m Rb-87 Rb-88 Rb-89 Sr-80 Sr-81 Sr-85m Sr-87m Y-86m Y-91m Y-94 Y-95 Nb-88 Nb-89 (66 min) Nb-89 (122 min) Nb-97 Nb-98 Mo-93m Mo-101 Tc-93m Tc-93 Tc-94m Tc-94 Tc-96m Tc-97 Tc-98 Tc-99m Tc-99 Tc-101 Tc-104 Ru-94 Rh-99m Rh-103m Rh-106m Rh-107 Pd-101 Pd-107 Ag-102 Ag-103 Ag-104m Ag-104 Ag-106 Ag-115 Cd-104 Cd-107 Cd-113 Cd-117m In-109 In-110 (69,1 min) In-110 (4 h) In-112 In-113m In-115m In-115 In-116m In-117m In-117 In-119m Sn-111 Sn-123m Sn-127 Sn-128 Sb-115 Sb-116m Sb-116 Sb-117 Sb-118m Sb-119 Sb-120 (15,89 min) Sb-124m Sb-126m Sb-128 (10,4 min) Sb-130 Sb-131 Te-116 Te-123 Te-127 Te-129 Te-133 Te-134 I-120m I-121 I-128 I-129 I-134 Xe-120 Xe-122 Xe-125 Xe-127 Xe-129m Xe-131m Xe-133m Xe-133 Xe-135m Xe-135 Cs-125 Cs-127 Cs-129 Cs-130 Cs-131 Cs-134m Cs-135 Cs-135m Cs-138 Ba-126 Ba-131m Ba-139 Ba-141 Ba-142 La-131 La-135 La-138 La-142 La-143 Ce-137 Pr-136 Pr-137 Pr-138m Pr-139 Pr-142m Pr-144 Pr-147 Nd-136 Nd-139m Nd-139 Nd-141 Nd-149 Nd-151 Pm-141 Pm-150 Sm-141m Sm-141 Sm-142 Sm-147 Sm-155 Eu-158 Gd-145 Gd-152 Tb-147 Tb-150 Tb-156m (5 h) Dy-155 Dy-157 Dy-165 Ho-155 Ho-157 Ho-159 Ho-161 Ho-162m Ho-162 Ho-164m Ho-164 Ho-167 Er-161 Er-165 Tm-162 Tm-166 Tm-175 Yb-162 Yb-167 Yb-177 Yb-178 Lu-176m Lu-176 Lu-178m Lu-178 Lu-179 Hf-177m Hf-180m Hf-182m Hf-183 Ta-172 Ta-173 Ta-174 Ta-175 Ta-177 Ta-178 Ta-180m Ta-180 Ta-182m Ta-185 Ta-186 W-176 W-177 W-178 W-179 W-181 Re-177 Re-178 Re-182 (12,7 h) Re-186m Re-187 Re-188m Os-180 Os-181 Os-189m Os-191m Ir-182 Ir-184 Ir-187 Ir-190m Ir-195m Ir-195 Pt-186 Pt-189 Pt-193 Pt-197m Pt-199 Au-193 Au-200 Au-201 Hg-193 Hg-195 Hg-199m Tl-194m Tl-194 Tl-195 Tl-197 Tl-198m Tl-198 Tl-199 Tl-201 Pb-195m Pb-198 Pb-199 Pb-201 Pb-202m Pb-205 Pb-209 Bi-200 Bi-201 Bi-202 Po-203 Po-205 Po-207 Rn-220 Ra-227 U-235 U-238 U-239 U nat U udarmet(* 2) Np-233 Np-240 Pu-235 Pu-243 Am-237 Am-239 Am-245 Am-246m Am-246 Cm-249 10. VEJLEDNINGER 10.1. VEJLEDNING VEDRØRENDE INDKØB AF RADIOAKTIVE STOFFER I henhold til § 1 i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer må sådanne stoffer kun fremstilles, indføres eller besiddes, såfremt tilladelse er meddelt af sundhedsstyrelsen. 10.1.1. Levering fra danske eller udenlandske firmaer og virksomheder. Når sundhedsstyrelsens tilladelse er opnået, afgives ordren på det radioaktive stof direkte til leverandøren. Senest samtidig hermed indsendes meddelelse om ordreafgivelsen til statens institut for strålehygiejne på en dertil beregnet formular (nr. 9031) med 3 kopier. Den bageste kopi aftages til eget brug. (Formularsættet bliver tilsendt brugeren sammen med tilladelsen til anvendelsen af stoffet, og kan i øvrigt rekvireres ved henvendelse til statens institut for strålehygiejne). Statens institut for strålehygiejne tilbagesender formularen, forsynet med godkendelsespåtegning, til brugeren, der må drage omsorg for, at den fremlægges for toldvæsenet ved klareringen. Instituttet er dog villig til at fremsende formularen direkte til speditionsfirmaet, når navnet på firmaet, der skal foretage klareringen, oplyses i rubrikken »speditør«. Ved leveringer fra forsøgsanlæg Risø vil instituttet fremsende godkendelse direkte dertil. Da det er en forudsætning, at instituttets godkendelsespåtegning foreligger, før det radioaktive stof kan indklareres og udleveres, henstilles det, at ordre til leverandør og meddelelse til statens institut for strålehygiejne afgives i god tid. For så vidt angår radioaktivt stof, som skal indklareres en mandag, skal ordre og meddelelse afgives senest torsdagen forud. Det henstilles endvidere, at der indsendes en formular vedrørende hver enkelt levering. Det kan dog godkendes, at en formular omfatter flere leveringer inden for en periode på 3 måneder. Hver enkelt formular må kun omfatte et radioaktivt stof. 10.1.2. Levering fra Isotop-Apoteket, sundhedsstyrelsen. Ved afgivelse af ordre til Isotop-Apoteket kræves ingen formular tilsendt statens institut for strålehygiejne. 10.2. VEJLEDNING VEDRØRENDE BEHANDLING MED I-131 Hvis den aktivitetsmængde (»dosis«), som administreres til patienten, er lavere end 0,6 GBq, kan behandlingen foregå ambulant, dog kun efter en vurdering af den enkelte patients forhold. En patient, som skønnes egnet til ambulant behandling, kan hjemsendes, når restaktiviteten i patienten er under 0,6 GBq. Under indlæggelse følges reglerne i nedenstående oversigt. Hvis aktivitetsmængden er højere end 0,6 GBq, skal behandlingen foregå under indlæggelse på en sengestue med eget toilet, der under behandlingen er reserveret til patienter, som behandles med radioaktive stoffer. En patient, som er behandlet med aktivitetsmængder over 0,6 GBq, må færdes og hjemsendes efter reglerne i følgende oversigt. Restaktivitet: 1,2 GBq eller mere Ophold på sygehus: Sengestue må kun forlades for toiletbesøg Særlige forholdsregler for personale: Så kortvarig kontakt med patienten som muligt. Ophold helst bag blyskærm. Persondosimeter skal bæres Transport: Kun intern transport Besøg: Intet besøg Restaktivitet: 0,6 - 1,2 GBq Ophold på sygehus Kortvarig ophold uden for stue. Afdeling må ikke forlades Særlige forholdsregler for personale: Så kortvarig kontakt med patienden som muligt. Persondosimeter skal bæres Transport: Transport med ambulance og lign. i op til 1 time(* 3) Besøg: Kortvarige besøg af voksne (over 18 år) Restaktivitet: 0,2 - 0,6 GBq Ophold på sygehus: Patienten må færdes frit på sygehuset. Patienten kan udskrives. Særlige forholdsregler for personale: Ingen særlige regler Transport: Transport med offentlige transportmidler i op til 1 time(* 3) Besøg: Besøg af voksne og børn, dog ikke af spædbørn Restaktivitet: Under 0,2 GBq Ophold på sygehus: Ingen restriktioner Særlige forholdsregler for personale: Ingen særlige regler Transport: Ingen restriktioner Besøg: Ingen restriktioner 10.3. VEJLEDNING VEDRØRENDE ARBEJDE I DYRESTALDE Ved anvendelse af radioaktive stoffer til dyreforsøg er der mange muligheder for spredning af de radioaktive stoffer, og dermed for intern forurening. Noget af det indgivne radioaktive stof vil blive udskilt med dyrenes urin, afføring eller udåndingsluft, hvilket indebærer en risiko for, at personer der arbejder med dyrene får radioaktive stoffer ind i kroppen: 1) ved at indånde eller indtage radioaktive stoffer bundet til støvpartikler fra strøelse, 2) ved at indånde radioaktive luftarter udskilt fra dyrene, 3) ved forurening af huden med dyreekskreter, 4) eller ved forurening af sår forårsaget af bid, rifter eller uheld med injektionssprøjter. Følgende strålehygiejniske retningslinjer mindsker risikoen i forbindelse med anvendelse af radioaktive stoffer til dyreforsøg: Den ansvarlige leder skal sørge for, at alle personer, der omgås radioaktive dyr, instrueres om sikkerhedsreglerne. Der skal anvendes arbejdstøj. Foruden handsker skal anvendes forklæde. Forurening med radioaktive stoffer fra dyrenes urin må antages at findes på såvel dyr som bure. Overflader, som kan tænkes at blive forurenede, f.eks. borde og vægtskåle anvendt ved kontrolvejning af dyrene, skal afdækkes. Injektionsvæsker og sprøjter skal anbringes i bakker med absorberende papir, så eventuelt spild forbliver i bakken. Det kan være nødvendigt med afskærmning af sprøjterne. Dyrene bør bedøves før injektionen med radioaktive stoffer. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal de holdes fast for at undgå uheld med sprøjter. Man skal være særlig omhyggelig med ikke at blive bidt eller kradset af dyrene. Håndteringen skal planlægges således, at dyr og radioaktive stoffer skal flyttes mindst muligt. Dyrene må kun forlade burene så kort tid som muligt. Efter indgift af radioaktivt stof til et dyr skal dets bur eller bås mærkes. Mærkesedlen skal indeholde oplysninger om navnet på det indgivne radioaktive stof, hvilken kemisk forbindelse det drejer sig om, aktivitet, dato og navnet på den ansvarlige person. Særlige retningslinjer for håndtering og bortskaffelse af affald skal anbringes på buret eller båsen. Der skal anvendes selvklæbende mærkater. Oplysninger om indgiften skal også findes i forsøgsprotokollen. Støvende håndteringer bør undgås, især under rengøring af burene. Burene skal rengøres regelmæssigt, da det er vanskeligt at fjerne gammel forurening. Forurenet strøelse, ekskreter og vand fra afvaskning af bure og stalde skal behandles som radioaktivt affald. Som strøelse skal anvendes ikke-støvende materiale, f.eks. cellulosevat, absorberende papir eller grovkornet vermiculite. Grovkornet savsmuld eller hølvspåner kan anvendes ved meget lave aktivitetsniveauer (1/ 100 af de aktivitetsmængder det er tilladt at arbejde med i et C laboratorium). Hvis der anvendes H-3 og C-14 mærkede forbindelser i store mængder, som vil udskilles med forsøgsdyrenes udåndingsluft, skal burene anbringes i stinkskabe eller handskebokse. Et alternativ er at anbringe dyrene i bure beregnet til metaboliske studier og konstrueret med henblik på kontrol af udåndingsluften. Dyr, der har fået indgivet radioaktive stoffer, må først slippes løs, når radioaktiviteten er henfaldet til et tilstrækkeligt lavt niveau. Aflivede dyr skal behandles som radioaktivt affald. Burene, som har været anvendt til radioaktive forsøgsdyr, skal rengøres omhyggeligt efter brug og derefter kontrolmåles. Hvis det er muligt, bør burene derefter kun anvendes til radioaktive forsøgsdyr. Dyr, som ikke indgår i forsøg med radioaktive stoffer, må ikke anbringes sammen med dyr, som har fået indgivet radioaktive stoffer. 10.4. VEJLEDNING TIL RENGØRINGSPERSONALET OM SIKKERHEDSREGLER HVOR RADIOAKTIVE STOFFER ANVENDES Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med statens institut for strålehygiejne udarbejdet denne vejledning om rengøring, hvor radioaktive stoffer anvendes. Få oplyst hvem der af sundhedsstyrelsen er udpeget som ansvarlig for indkøb og anvendelse af de radioaktive stoffer. Denne person har pligt til at instruere dig om de sikkerhedsmæssige forholdsregler i forbindelse med omgang med de radioaktive stoffer. Få oplyst i hvilke laboratorier, afdelinger, sengestuer o.l., der arbejdes med radioaktive stoffer. Isotoplaboratorier o.l. skal være forsynet med advarselsskilt for radioaktivitet på dørene. Ud over de regler og vejledninger der i øvrigt gælder for rengøring fastsætter statens institut for strålehygiejne følgende: PERSONLIGE FORHOLDSREGLER PÅKLÆDNING: Der skal anvendes arbejdstøj - kittel, buksedragt eller lignende - der dækker dit eget tøj, så det er beskyttet mod forurening med radioaktive stoffer. Det samme gælder fodtøj. Der skal anvendes handsker ved gulvvask og opvask. RYGNING, SPISNING M.V.: Der må hverken drikkes, spises eller slikkes i et isotoplaboratorium. PERSONLIG HYGIEJNE: Efter endt rengøring i isotoplaboratoriet vaskes hænderne grundigt. Hænderne kontrolmåles eventuelt med et egnet måleinstrument. Den ansvarlige person skal vise dig hvilket måleinstrument, du skal anvende, hvordan det skal betjenes og hvad udslaget betyder. Det er dog ikke alle radioaktive stoffer, der kan påvises ved en simpel måling. Den ansvarlige person vil instruere herom. Ved arbejde i lokaler eller områder, hvor radioaktive stoffer anvendes i behandling, undersøgelser eller forsøg, skal rengøringspersonalet, ligesom andet personale i de pågældende lokaler/ områder, være forsynet med filmdosimeter (persondosimeter) til kontrol af stråledosis. I lokaler eller områder, hvor radioaktive stoffer er anbragt afskærmet og sikret mod brand, er det normalt ikke nødvendigt at være forsynet med filmdosimeter. I tvivlstilfælde kan du rette henvendelse til den ansvarlige leder. ARBEJDET Gå ikke ind på nye områder mærket med advarselsskilt for radioaktivitet, før du er blevet instrueret i, hvad du skal lave. Er du i tvivl om der er radioaktivitet i et lokale, skal du spørge afdelingens ledelse eller personale. RENGØRING AF BORDE OG GULVE: Alle bordplader og lignende steder, hvor der har været arbejdet med radioaktive stoffer, skal efter arbejdets afslutning rengøres og kontrolmåles for radioaktivitet af laboratoriepersonalet, før rengøringspersonalet går i gang med sit arbejde. Er der blevet spildt radioaktive stoffer på gulvet, er det ligeledes laboratoriepersonalets pligt at fjerne denne forurening, før rengøringspersonalet får adgang til lokalet. OPBEVARING: Radioaktive stoffer skal opbevares sikret mod brand, tyveri og vandskade. Du kan imidlertid møde radioaktive opløsninger i køleskabe, stinkskabe, eller anbragt i eller på forskellige forsøgsopstillinger. Rør aldrig ved flasker, glas m.v., hvorpå der sidder advarselsskilt for radioaktivitet. Fjern aldrig en blyafskærmning. OPVASK: Skal du vaske laboratorieudstyr op, efter det har været anvendt til forsøg med radioaktive stoffer, skal brugeren af stofferne først have fjernet løstsiddende forureninger af radioaktive stoffer ved skylning eller ved iblødsætning i dekontamineringsmiddel. AFFALD: Affaldsbeholdere til radioaktivt affald skal være forsynet med advarselsskilt for radioaktivitet. Skal du tømme beholdere med radioaktivt affald, skal det ske efter en instruks fra den ansvarlige leder. På specielle sygehusafdelinger, f.eks. på radiumstationerne (onkologiske afdelinger), udføres patientbehandlinger med radioaktive stoffer i så store mængder, at almindelig rengøring ikke må finde sted i behandlingslokalerne mens behandlingen udføres. På disse afdelinger skal der træffes specielle aftaler med den ansvarlige leder om følgende: a) Rengøring på operationsgangen. b) Rengøring på sengestuer, hvor patienter ligger med radioaktive kilder oplagt. c) Rengøring på sengestuer, hvor patienter ligger under jodterapi (cancerbehandling med radioaktivt jod). d) Rengøring af toiletter, der anvendes af patienter under jodbehandlingen. De specielle instrukser skal bl.a. indeholde regler om skiltning af forbud mod adgang til lokalerne, f.eks. sengestuerne. DYR: Ved rengøring i dyrestalde, hvor der er eller har været dyr, der har fået indgivet radioaktive stoffer, skal du være opmærksom på, at urin og afføring kan indeholde radioaktive stoffer. Du må ikke røre ved de pågældende dyr, da de kan være forurenede. Skal du rengøre bure, hvori der har været dyr indeholdende radioaktive stoffer, så sørg for at burene bliver tømt på en sådan måde, at spredning af forurenet materiale ikke kan finde sted, og at du selv er beskyttet mod at indånde og berøre forureninger. UHELD Den ansvarlige leder skal udarbejde en skriftlig uheldsinstruks. Sker der et uheld med radioaktive stoffer, skal den ansvarlige leder kontaktes. Ved statens institut for strålehygiejne, telefon 02 - 94 37 73, findes en døgnvagt, hvor du kan få hjælp. Instituttet skal underrettes i tilfælde af uheld. 10.5. VEJLEDNING VEDRØRENDE BORTSKAFFELSE AF RADIOAKTIVT AFFALD FRA SYGEHUSE, LABORATORIER M.V. Radioaktivt affald udgøres af mange forskelligartede produkter i mange fysiske og kemiske former indeholdende vidt forskellige koncentrationer. Det er derfor nødvendigt med en sortering af affaldet på stedet, hvor det produceres, for at lette den efterfølgende behandling. De klassiske metoder for behandling eller bortskaffelse af radioaktivt affald har enten været »fortynding og spredning« eller »koncentrering og indeslutning« efter eventuel »opbevaring til henfald«. Fortyndings- og spredningsmetoden er fristende, fordi den løser akutte lokale problemer, mens koncentrering og indeslutning giver opbevarings- og overvågningsproblemer. Behandling og bortskaffelse af radioaktivt affald skal udføres på en sådan måde, at stråledosis til erhvervsmæssigt stråleudsatte, til kritiske grupper i befolkningen og til befolkningen som helhed holdes på et acceptabelt niveau i overensstemmelse med de af sundhedsstyrelsen fastsatte dosisgrænser. 10.5.1. Almindelige bestemmelser Bortskaffelse af radioaktive stoffer kræver ligesom al anden håndtering af radioaktive stoffer en omhyggelig vejledning af alle personalegrupper, der kan komme i forbindelse med affaldet. Dette betyder også, at personer, der skal udskifte vandlåse eller foretage reparationer på afløbssystemet eller skifte filtre i stinkskabe, skal orienteres om muligheden for, at de udskiftede dele kan være forurenede og skal behandles som radioaktivt affald. Den ansvarlige for indkøb og anvendelse af radioaktive stoffer skal udarbejde en skriftlig instruks til personalet om, hvorledes det radioaktive affald skal bortskaffes. For at lette håndteringen og behandlingen af radioaktivt affald er det meget vigtigt, at der sker en sortering allerede i laboratoriet, hvor de radioaktive stoffer anvendes. En stor del af det affald, der produceres, vil være inaktivt og kan derfor bortskaffes som ikke-radioaktivt affald. Sorteringen kan ske efter omstående figur 1, hvor de tre affaldstyper refererer til beskrivelserne i pkt. 10.5.2., 10.5.3. og 10.5.4. 10.5.2. Fast affald, der kan klassificeres som »inaktivt affald« Eksempler på denne type affald er tom emballage, laboratorieudstyr og andet materiale (handsker, papir m.m.), som har været brugt i et isotoplaboratorium eller lignende i situationer, hvor risikoen for forurening har været lille. AKTIVITETSGRÆNSE: Aktiviteten må ikke overstige 0,1 MBq pr. kg. affald. 10.5.3. Affald, der kan bortskaffes direkte via forbrænding eller via afløbssystemet FAST AFFALD LUKKEDE RADIOAKTIVE KILDER: Lukkede radioaktive kilder med en aktivitet på op til 0,1 MBq vil kunne sendes til forbrænding. Stærkere radioaktive kilder sendes retur til leverandøren eller til Forsøgsanlæg Risø. (Se pkt. 10.5.4.: Affald, der kræver behandling). ANDET FAST AFFALD INKL. BIOLOGISK AFFALD: EMBALLERING: Alt affald emballeres i solide plastsække eller anden form for tæt solid emballage, som kan lukkes. DOSISHASTIGHED: Dosishastigheden må på intet punkt af emballagens overflade overstige 5 mySv/ h. AKTIVITETSGRÆNSER: Aktivitetsmængden i hver sæk må ikke overstige følgende grænser: Radionuklidgruppe(* 4) Aktivitetsmængde 2 ................................... 5 MBq 3 .................................. 50 MBq 4 ................................. 500 MBq Kan disse aktivitetsgrænser ikke overholdes, eller drejer det sig om affald tilhørende radionuklidgruppe 1, henvises til pkt. 10.5.4.: Affald, der kræver behandling. MIDLERTIDIG OPBEVARING: Alt radioaktivt affald skal opbevares under kontrollerede omstændigheder, indtil det bortskaffes. Biologisk affald skal opbevares på en sådan måde, at der ikke sker en nedbrydning (forrådnelse) under den midlertidige opbevaring. Dybfrysning er en egnet opbevaringsmetode. Fig. 1. Skematisk oversigt over sortering og behandling af radioaktivt affald, jfr. pkt. 10.5.2., 10.5.3. og 10.5.4. MÆRKNING: Affald, der henstilles til midlertidig opbevaring, skal mærkes med oplysning om indhold. TRANSPORT: Når emballagen er tæt og aktivitetsgrænserne og dosishastighedsgrænsen overholdes, vil affaldet kunne transporteres som »undtaget radioaktivt materiale« i henhold til sundhedsstyrelsens cirkulære om transport af radioaktive stoffer. Hele bortskaffelsesvejen fra indsamlingsstedet til forbrændingsanlægget skal være kendt, og alle berørte personer skal være orienteret om bortskaffelsesproceduren. FLYDENDE AFFALD VANDIGE OPLØSNINGER: Bortskaffelse af vandige opløsninger af radioaktive stoffer kan ske via et normalt afløb, hvis nedenstående krav til aktivitetsmængder overholdes. Radioaktive stoffer tilhørende radionuklidgruppe 1 må dog aldrig bortskaffes på denne måde, men skal sendes til Forsøgsanlæg Risø. AKVITITETSGRÆNSER: Maksimal aktivitetsmængde der må hældes i laboratorieafløbet pr. måned: Radionuklidgruppe(* 5) Aktivitetsmængde 2 .................................. 5 MBq 3 ................................. 50 MBq 4 ................................ 500 MBq Før det radioaktive stof hældes i afløbet, skal det fortyndes til en koncentration på under 0,1 MBq/ l. Kan disse grænser ikke overholdes, henvises til pkt. 10.5.4.: Affald, der kræver behandling. Grænserne gælder pr. isotoptilladelse. Selv om der anvendes radioaktive stoffer i flere laboratorier pr. tilladelse, berettiger det ikke til at bortskaffe mere end ovennævnte grænser angiver. OMDANNELSE TIL FAST AFFALD: Flydende radioaktivt affald kan eventuelt omdannes til fast affald ved udfældning af det radioaktive stof eller ved at hælde gipspulver i opløsningen. Bundfald og gipsklods behandles da som fast affald. BIOLOGISK AFFALD FRA PATIENTER: Urin, afføring og opkast fra patienter, som er blevet undersøgt eller behandlet med radioaktive stoffer i mængder mindre end 0,6 GBq I-131 og tilsvarende for andre radioaktive stoffer kan bortskaffes direkte gennem det almindelige afløbssystem (toilet). For biologisk affald fra andre patienter henvises til pkt. 10.5.4.: Affald, der kræver behandling. ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER: Affald fra væskescintillationstælling udgør et specielt problem, ikke på grund af indholdet af radioaktive stoffer, men fordi scintillatorvæsken er en organisk opløsning indeholdende toluen, dioxan og lignende. Hvis den radioaktive koncentration i tælleglassene er mindre end 0,1 MBq/ l, kan glassene med deres indhold sendes til destruktion på forbrændingsanlæg eller, hvis det udelukkende drejer sig om H-3 og C-14, til Kommunekemi i Nyborg. Tælleglassene skal emballeres, så der ikke kan trænge væske ud fra knuste glas. Kan grænsen ikke overholdes henvises til pkt. 10.5.4.: Affald, der kræver behandling. 10.5.4. Affald, der kræver behandling HENFALD: Radioaktivt affald, hvis indhold af radioaktive stoffer er for højt til, at bortskaffelsen kan ske direkte, kan opbevares midlertidigt til de radioaktive stoffer er henfaldet så meget, at bortskaffelsen kan ske som beskrevet i pkt. 10.5.2. eller pkt. 10.5.3. Sådan opbevaring er imidlertid kun praktisk anvendelig, når halveringstiden er mindre end 14 dage. MÆRKNING: Radioaktivt affald, der stilles til henfald, skal mærkes med oplysninger om radioaktivt stof, aktiviteten på en bestemt dato samt bortskaffelsestidspunkt. OPBEVARING: Radioaktivt affald skal opbevares under kontrollerede forhold, indtil det bortskaffes. AFFALD HØRENDE TIL RADIONUKLIDGRUPPE 1: Affald indeholdende radioaktive stoffer hørende til radionuklidgruppe 1 (se pkt. 9.2. Klassifikation af radionuklider) kan kun bortskaffes ved at sende det til Forsøgsanlæg Risø. Forsøgsanlæg Risø har påtaget sig at modtage og oplagre radioaktivt affald, der fremkommer i danske sygehuse og laboratorier. Aftale herom træffes med Behandlingsstationen, Risø, tlf. (02) 37 12 12. LUKKEDE RADIOAKTIVE KILDER: Overstiger aktiviteten af en lukket radioaktiv kilde 0,1 MBq, bortskaffes den på en af følgende måder: 1) Den returneres til leverandøren. 2) Den sendes til Forsøgsanlæg Risø. TRANSPORT OG MÆRKNING: Transport, emballering og mærkning af den radioaktive kilde skal følge bestemmelserne i sundhedsstyrelsens cirkulære om transport af radioaktive stoffer. ANDET FAST AFFALD: Fast affald, der ikke uden videre kan sendes til forbrænding, fordi dosishastigheden på overfladen af emballagen er for stor, eller fordi aktivitetsindholdet er for højt, kan bortskaffes på en af følgende måder: 1) Det sendes til Forsøgsanlæg Risø. 2) Det transporteres til forbrænding på lokalt eller kommunalt forbrændingsanlæg efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen i det enkelte tilfælde. TRANSPORT: Når dosishastigheden på overfladen af sækken overstiger 5 mySv/ h, kan undtagelsesbestemmelserne i sundhedsstyrelsens cirkulære om transport af radioaktive stoffer ikke længere anvendes, men transporten skal følge cirkulærets andre bestemmelser. FLYDENDE AFFALD: Hvis mængden af radioaktive stoffer i det flydende affald er for stor til, at det kan bortskaffes via et almindeligt laboratorieafløb, eller for patienter et toilet, kan det bortskaffes på en af følgende måder: 1) Det sendes til Forsøgsanlæg Risø. 2) Det omdannes til fast affald. 3) Det bortskaffes via et af sundhedsstyrelsen godkendt afløb (»isotopafløb«). Koncentrationen af radioaktive stoffer i spildevandet ved udledning til offentlig kloak må herved ikke overstige 0,1 MBq/ l. LUFTFORMIGT AFFALD: Behandlingen af radioaktivt affald eller udslip i form af gas giver normalt ikke problemer. I forbindelse med godkendelse af specielle laboratorier, hvor der håndteres større mængder radioaktive stoffer som gas, vil sundhedsstyrelsen give regler for håndteringen og eventuelt stille krav om opsamling af gassen. 10.6. VEJLEDNING VEDRØRENDE INDRETNING AF ISOTOPLABORATORIER TYPE B OG C SAMT DYRESTALDE 10.6.1. Almindelige retningslinjer 10.6.1.1. Laboratoriefaciliteterne skal omfatte plads til: modtagelse og opbevaring af de radioaktive stoffer, fremstilling og fordeling af opløsninger, kemisk arbejde, udførelse af aktivitetsmålinger, opbevaring og bortskaffelse af affald, rengøring af apparatur og udstyr, dyrestalde og vaskerum til rengøring af bure, hvis der anvendes forsøgsdyr. 10.6.1.2. Indretningen skal være således, at der er en fortløbende reduktion i aktivitet fra opbevaringsstedet gennem laboratorierne til målerummene, og at afstanden, over hvilken det radioaktive stof transporteres, reduceres til et minimum. Trin eller trapper mellem rummene bør undgås. 10.6.1.3. Arbejdsplads skal tildeles i rigeligt omfang. Der skal være separat kontorlokale. 10.6.1.4. Et laboratorium bør altid indrettes således: 1) at sandsynligheden for forurening bliver mindst mulig, 2) at de områder, som kan blive forurenet ved et uheld, er begrænsede, 3) at en rengøring er let at udføre. 10.6.2. Materialer og overflader 10.6.2.1. Man må stille visse krav til bygningsmaterialerne og inventaret for at opnå en overflade, der ikke tilbageholder aktivitet, og som er let at rengøre. Overflader bør være: 1) glatte, ikke-porøse, 2) modstandsdygtige overfor korrosion, 3) fysisk og kemisk inaktive, 4) modstandsdygtige overfor varme, 5) ikke-fugtsugende. 10.6.2.2. I det følgende er angivet eksempler på, hvilke typer materialer der er anvendelige, og hvilke der ikke er det. Ofte kan det være en fordel at kombinere materialer. 1. MEGET ANVENDELIGE Glas Porcelæn Plast Glas laminater Formica Teflon PVC Mepolam Perspex Polyætylen 2. ANVENDELIGE Rustfrit stål Aluminium Bly Skifer Keramiske fliser Asfalt Linoleum Gummi 3. IKKE ANVENDELIGE Beton Mursten Træ Cellotex Kork 10.6.2.3. Alle overflader, som kan blive forurenet, skal være af en sådan beskaffenhed, at de kan modstå gentagne afvaskninger. Nedenfor er angivet eksempler på overfladebehandlinger. Gruppeinddelingen refererer til, hvor nemt det er at rengøre overfladerne. 1. MEGET ANVENDELIGE To-komponent epoksy-emalje Polyurethan emalje Polyester emalje 2. ANVENDELIGE Alkyd-emalje Asfalt Silikone voks Gulv polish 3. IKKE ANVENDELIGE Latex maling Tapet Limfarve Puds 10.6.3. Specielle krav til type B og C laboratorier 10.6.3.1. Forrum B KRAV Der skal etableres et forrum med håndvask og nødbruser, garderobeskab og hylde til strålingsmonitor. Forrummet skal tjene som overgangszone mellem inaktivt og aktivt område. Det skal bl.a. bruges til opbevaring af de kitler, der anvendes under arbejdet i laboratoriet, ligesom kontrol af radioaktiv forurening på hænder og klæder foretages her før laboratoriet forlades. Gulv, vægge, loft samt inventar i forrummet skal have samme standard som i selve B laboratoriet. 10.6.3.2. Gulve B OG C KRAV Gulvet skal dækkes med et fugefrit ikke-absorberende materiale. Asfalt, vinyl og linoleum er gode gulvmaterialer. Alle sammenføjninger skal forsegles, så de er vandtætte. Sammenføjninger skal placeres på steder, hvor risikoen for forurening er ringe, d.v.s. ikke under vaske og under bordkanter. B KRAV Overgange til lodrette flader, f.eks. ved vægge, sokler og rørgennemføringer, skal være afrundede. 10.6.3.3. Vægge og lofter B OG C KRAV Vægge og lofter skal fremtræde med en glat, let afvaskelig overflade og skal være rimelig fri for elektriske ledninger, vand- og gasrør. Loftet kan eventuelt bestå af udskiftelige plader, som f.eks. brandsikre perforerede letmetalplader. 10.6.3.4. Installationer B OG C KRAV Ved mindst en vask skal hanerne kunne betjenes med fod, knæ eller albue. Haner bør så vidt muligt ikke være monteret på selve vasken. Rørføringen for alle vand- og sanitetsinstallationer skal være så enkel som mulig. Polyætylen er et egnet materiale, da det er modstandsdygtigt over for kemiske angreb og ikke let forurenes. Det skal kontrolleres, at sammenføjningerne er tætte. Radiatorerne skal være af en type, der er let at rengøre. Hvis to radiatorer er sat sammen for at forøge varmefladearealet, skal de placeres tilstrækkelig langt fra hinanden, så man kan rengøre hver side af den enkelte radiator. B KRAV Mængden af rørføringer på væggene skal være minimal. Enkelte elektriske ledninger, ledende til kontakter, kan tillades med stor afstand rundt i laboratoriet. Hvor der er flere afbrydere og stikkontakter, bør installationerne være udført skjult. 10.6.3.5. Vaske og afløb B OG C KRAV Rustfrit stål anbefales til vaske. Poleret porcelæn er acceptabelt, så længe der ikke er revner i glasuren. Der må ikke være revner mellem vaskens overflade og det tilstødende bord. Rustfri stålvask med bordplade i et stykke kan anbefales. B KRAV Mindst en vask i laboratoriet skal være forbundet til en separat faldstamme. 10.6.3.6. Ventilation B KRAV Der skal være et svagt undertryk i B laboratoriet i forhold til de øvrige rum. Recirkulation af laboratorieluft tillades ikke. Derfor skal indsugningen af frisk luft placeres så langt fra udblæsningen som muligt. Luftudskiftningen i laboratoriet sker normalt ved udsugning gennem stinkskabene. Laboratoriets luftskifte skal være mindst 10 pr. time. 10.6.3.7. Inventar B OG C KRAV Arbejdsborde og skabe af træ kan anvendes, men de skal fremtræde med en glat ikke-porøs overflade, der skal have god kemisk og termisk modstandskraft mod de stoffer, som normalt anvendes i laboratoriet. Overfladen kan f.eks. være malet med de under pkt. 10.6.2.3. nævnte meget anvendelige malinger. Selvklæbende PVC belægninger er uegnede som arbejdsoverflader, men er anvendelige til afdækning af hylder. Inventaret bør reduceres til det nødvendige og skal være let afvaskeligt og ikke støvsamlende. Taburetsæder med f.eks. lakeret eller voksbehandlet overflade eller af formstoffer foretrækkes. Inventar må ikke være udført med let antændelige overflader og bør indeholde så lidt brandbart materiale som muligt. Stofgardiner og indvendige persienner kan ikke accepteres. Plastrullegardiner eller udvendige persienner kan anvendes. B KRAV Underskabe på laboratorieborde skal enten slutte tæt til gulvet eller være hævet mindst 20 cm over dette. Lysarmaturer skal være tilstrækkelig lette at renholde, f.eks. lukkede armaturer med glatte, let afvaskelige overflader. 10.6.3.8. Stinkskabes konstruktion B OG C KRAV Der skal forefindes mindst et stinkskab med god belysning. Stinkskabe reserveret til aktivt arbejde skal være tydelig mærket med symbolet for ioniserende stråling og eventuel informativ tekst. Stinkskabsvinduer skal være af sikkerhedsglas. Hvis et stinkskab anvendes som opbevaringssted for radioaktive stoffer, skal det kunne aflåses. B KRAV Stinkskabe skal udføres med helsvejset stålkabinet. Haner, ventilatorer og stikkontakter skal kunne betjenes udefra. Af hensyn til opbygning af afskærmninger skal bunden af stinkskabet være i stand til at bære mindst 200 kg/(m2). Gasopvarmning bør ikke anvendes i stinkskabe. Der skal sørges for elektriske varmeplader, varmekapper og infrarøde lamper. I stinkskabet bør findes en udslagsvask, som bl.a. kan anvendes til afskylning af forurenet udstyr. C krav Arbejdsoverfladen skal normalt være af rustfrit stål, stål malet med en kemisk resistent maling, melamin eller linoleum. 10.6.3.9. Stinkskabes ventilation B OG C KRAV Udsugningsanlægget skal forhindre, at luft fra skabets indre kan trække ud i rummet eller over i andre stinkskabe, selv om døre og vinduer er åbne. Eventuelle luftfiltre skal placeres direkte over stinkskabet før ventilatoren. Hvis et laboratorium indeholder mere end et stinkskab, må ventilatoren på de enkelte stinkskabe ikke kunne afbrydes separat, da der kan trænge luft ud fra et stinkskab, der ikke er i funktion. B KRAV Luftfiltre skal installeres afhængig af mængden og arten af de anvendte radioaktive stoffer. I alle tilfælde skal der være mulighed for at installere dem senere, selv om de ikke er nødvendige i første omgang. Der skal være separat udsugningskanal for hvert enkelt stinkskab. Hvis der i samme B laboratorium er placeret flere stinkskabe, kan disse dog evakueres gennem samme udsugningskanal. Udsugningskanaler skal udmunde så langt fra eksisterende indsugningskanaler, at recirkulation af luft ikke kan ske. Udsugningskanaler fra stinkskabe skal udmunde mindst 2 meter over taghøjde af de omliggende bygninger for at sikre hurtig og effektiv fortynding med den atmosfæriske luft. Hvor dette ikke er muligt, anvendes en jet-hætte, der sikrer, at den udledte luft slynges højt til vejrs. Til udsugningskanaler bør anvendes syrefaste, ikke brandbare materialer, f.eks. glaserede lerrør. Galvaniserede metalkanaler kan også anvendes. Ventilatoren skal sidde så tæt som muligt ved afkastet over tag for at mindske længden af den del af kanalen, hvor der er overtryk. Der skal findes en indikator, som viser, at ventilatoren er i gang. Udsugningen skal give en jævn hvirvelløs luftstrøm. Lufthastigheden i stinkskabets åbning skal være ca. 0,5 m/ sekund med fuld arbejdsåbning. C KRAV Selv om det er ønskeligt, at den udsugede luft ledes ad en separat kanal op til toppen af bygningen, kan det i et C-laboratorium tillades, at luften udtømmes i en almindelig aftrækskanal under forudsætning af, at der ikke er nogen mulighed for recirkulation til andre rum eller stinkskabe. Tilpasning til hvert stinkskab af separate ventilatorer, som blæser ind i en hovedaftrækskanal, opfylder ikke dette krav. 10.6.3.10. Handskebokse I handskebokse skal opretholdes et ringe undertryk. Den udsugede luft skal passere gennem et filter, før den ledes til hovedaftrækskanalen. 10.6.3.11. Opbevaring B OG C KRAV De radioaktive stoffer skal opbevares sikret mod brand og tyveri, enten i et særligt opbevaringsrum eller på specielt indrettede opbevaringssteder i selve laboratoriet. Opbevaringsstedet skal være konstrueret således, at det kan bære og rumme den fornødne afskærmning. Hvilken afskærmning, der vil være nødvendig, afhænger af mængden og arten af de radioaktive stoffer. Radioaktive stoffer, der udsender betastråling, kan afskærmes med perspex eller lignende materiale, men radioaktive stoffer, der udsender gammastråling, kræver tungere materialer, f.eks. bly eller beton. Opbevaringsstedet skal være afskærmet således, at ingen personer uforvarende kan komme til at opholde sig på steder, hvor den modtagne dosis overstiger de af sundhedsstyrelsen fastsatte dosisgrænser. Til opbevaring af de radioaktive stoffer i laboratoriet kan anvendes et brandsikkert dokumentskab med tilstrækkelig stivhed til at kunne bære afskærmninger i form af blysten. Hvor det er nødvendigt, kan køle- og fryseskabe anvendes. Opbevaringsstedet bør være opdelt i adskilte rum, så de enkelte radioaktive stoffer let kan identificeres. 10.6.3.12. Affaldsbeholdere B OG C KRAV Til fast radioaktivt affald skal der forefindes specielle opsamlingsbeholdere, foret med en plastpose og forsynet med låg. Hvis flydende affald skal opbevares, sker det bedst i glas- eller plastflasker, som tåler de påvirkninger, de forskellige opløsningsmidler eller strålingen kan have på materialet. Flaskerne placeres i en ydre beholder, der er stor nok til at kunne rumme hele indholdet i flaskerne ved et uheld. 10.6.3.13. Skiltning B OG C KRAV På indgangsdørene til laboratorierne samt på alle steder, hvor radioaktive stoffer lagres eller opbevares, skal opsættes advarselsskilt med symbolet for ioniserende stråling og teksten »RADIOAKTIVITET«. Affaldsbeholdere med radioaktivt affald skal mærkes med symbolet for ioniserende stråling og teksten »RADIOAKTIVITET«, og skal forsynes med oplysninger om radioaktivt stof, aktivitet og dato. 10.6.4. Specielle krav til dyrestalde og bure 10.6.4.1. Dyrestalde til store dyr Store dyr skal holdes i dyrestalde, der kan rengøres ved spuling. Særligt afløb til vaskevandet kan være nødvendigt ved store aktivitetsmængder. 10.6.4.2. Dyrestalde til små dyr Små dyr, som har fået indgivet radioaktive stoffer og som skal holdes i live mere end få timer, skal anbringes i et lokale, der fortrinsvis er placeret tæt ved, men adskilt fra selve laboratoriet. Lokalet bør have samme standard som et type C laboratorium, d.v.s. let afvaskelige overflader, gode ventilationsforhold og håndvask. Gulvet skal falde mod et afløb, så det kan spules rent i stedet for aftørres. 10.6.4.3. Vaskerum Der skal findes et lokale til rengøring af bure. 10.6.4.4. Bure Bure skal være fremstillet af materialer, der er lette at rengøre, f.eks. plast, aluminium eller rustfrit stål. Når det er nødvendigt at opsamle urin og afføring til analyseformål, skal burene være konstrueret således, at de er lette at demontere ved rengøring. 10.6.5. Andre laboratoriekrav Kravene i denne vejledning er udelukkende opstillet af strålehygiejniske grunde. Der er således ikke taget hensyn til de krav, som andre myndigheder, f.eks. arbejdstilsynet og brandvæsenet, måtte have. 10.6.6. Godkendelse af isotoplaboratorier 10.6.6.1. Det anbefales at få laboratorierne forhåndsgodkendt ved indsendelse af tegninger til statens institut for strålehygiejne eller ved en besigtigelse foretaget af instituttet. 10.6.6.2. Den endelige godkendelse af indretningen af et isotoplaboratorium gives først efter, at det færdige laboratorium er besigtiget af statens institut for strålehygiejne. 10.6.6.3. Desuden skal byggeplaner forelægges de stedlige bygnings- og brandmyndigheder.

Versioner

1. 1985-11-30 · til 2022-07-12