Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vilkårene for værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslandene
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1985/489@1985-11-30/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 657 af 22. december 1977 om vilkårene for værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslandene foretages følgende ændringer:
1. § 10 affattes således:
»§ 10. Mellemfolkeligt Samvirke kan beslutte, at uddannelsen eller arbejdet skal afbrydes, om fornødent uden varsel, såfremt Mellemfolkeligt Samvirke finder, at den frivilliges helbred, personlige, arbejdsmæssige eller andre forhold, herunder Danmarks forhold til tjenestelandet, gør det uforsvarligt at lade vedkommende fortsætte som frivillig.
Stk. 2. Underretning om beslutning ifølge stk. 1. skal meddeles den frivillige. Den frivillige skal have meddelelse om, hvorvidt Mellemfolkeligt Samvirke ved sådan beslutning anser aftaleforholdet som ophævet eller opsagt. Mellemfolkeligt Samvirke er berettiget til at betragte forholdet som ophævet, når afbrydelsen af kontrakten efter Mellemfolkeligt Samvirkes skøn skyldes misligholdelse fra den frivilliges side. Virkningen heraf er, at kontrakten øjeblikkeligt ophører, og at den frivillige herefter ingen yderligere krav har mod Mellemfolkeligt Samvirke. Den frivilliges krav på allerede optjent fratrædelsesgodtgørelse bortfalder dog ikke.
Stk. 3. I andre tilfælde betragtes kontrakten som opsagt fra Mellemfolkeligt Samvirkes side med den virkning, at den frivillige i løbende måned og 3 måneder derefter er berettiget til at modtage ydelser i henhold til aftalen. Efter udløbet af dette tidsrum har den frivillige ingen yderligere krav mod Mellemfolkeligt Samvirke. Hjemrejse betales i disse tilfælde af Mellemfolkeligt Samvirke.«
2. § 11 affattes således:
»§ 11. Såfremt den frivilliges helbredsmæssige, arbejdsmæssige eller personlige forhold i væsentlig grad taler herfor, kan den frivillige opsige aftalen. Opsigelse skal ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned, og det er ønskeligt, om opsigelse kan ske med længere varsel. Når aftaleforholdet ophører som følge af den frivilliges opsigelse, bortfalder samtlige ydelser ved det praktiske arbejdsophør. Mellemfolkeligt Samvirke er ikke forpligtet til at betale den frivilliges hjemrejse, men kan gøre det efter vurdering i hvert enkelt tilfælde.«
Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1985.
Underskrift 1
Udenrigsministeriet, den 19. november 1985 Uffe Ellemann-Jensen