Bekendtgørelse om investeringsforeningers fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld i dansk fast ejendom
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1986/26@1986-02-08/da
Indhold
I medfør af § 20, stk. 1, nr. 2, i lov nr 229 af 26. maj 1982 om investeringsforeninger, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Handelsværdien af fast ejendom fastsættes til:
1. købsprisen omregnet til kontantværdi på handelstidspunktet, såfremt den faste ejendom har været handlet inden for de sidste 2 år eller
2. den seneste offentlige ejendomsværdi.
§ 2.
Stk. 1. Foranstående gæld i fast ejendom opgøres således:
1. fast forrentet gæld omregnes til kontantværdi i forhold til aktuelle markedskurser for henholdsvis obligationer og pantebreve, og
2. indeksreguleret gæld og anden gæld til variabel rente omregnes til henholdsvis reguleret indeksværdi og kapitaliseret værdi i forhold til markedsrenten dog ikke under den nominelle restgæld.
§ 3.
Stk. 1. Overtrædelse af foranstående bestemmelser straffes med bøde.
§ 4.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.
Underskrift 1
Tilsynet med Banker og Sparekasser, den 16. januar 1986 C. A. OTHOLM /Birgitte Hagen