Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 1 for Ringkøbing kommune om at ændring af kommuneplanen forårsaget af ændringer i lokalplan foretages som en del af lokalplanproceduren, og om ophævelse af at amtsrådet påser, at lokalplanforslag stemmer med kommuneplanen
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1986/577@1986-09-13/da
Indhold
I henhold til § 5, stk. 3, i lov nr. 309 af 4. juni 1986 om frikommuner meddeles:
§ 1.
Stk. 1. Miljøministeren har i dag godkendt frikommuneregulativ nr. 1 for Ringkøbing kommune om at ændring af kommuneplanen forårsaget af ændringer i lokalplan foretages som en del af lokalplanproceduren, og om ophævelse af at amtsrådet påser, at lokalplanforslag stemmer med kommuneplanen.
§ 2.
Stk. 1. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelser ikke gælder i Ringkøbing kommune: Kommuneplanloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juni 1985, § 14, stk. 3, samt § 25, stk, 1, 1. pkt. for så vidt angår bestemmelsen om at amtsrådet påser, at et forslag til lokalplan er i overensstemmelse med en kommuneplan.
§ 3.
Stk. 1. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. oktober 1986. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1989.
Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener, jfr. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.
Underskrift 1
Miljøministeriet, den 1. september 1986 Christian Christensen / Peter Skov