Bekendtgørelse om godkendelse af frikommuneregulativ nr. 5 for Næstved Kommune vedrørende ydelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til skolenævnsmedlemmer (* 1)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1986/782@1986-11-29/da
Indhold
I henhold til § 39, stk. 1, i lov nr. 309 af 4. juni 1986 om frikommuner meddeles:
§ 1.
Stk. 1. Undervisningsministeriet har den 12. november 1986 godkendt frikommuneregulativ nr. 5 for Næstved Kommune om ydelse af erstatning i forbindelse med skolenævnsmedlemmers deltagelse i møder efter skolestyrelseslovens § 18, jf. § 16, stk. 3 og stk. 6, i lov om kommuners styrelse.
§ 2.
Stk. 1. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ indebærer, at følgende bestemmelse ikke gælder i Næstved Kommune:
Stk. 1. § 18 i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning jf. bekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986 jf. § 16, stk. 3 og stk. 6, i lov om kommunernes styrelse jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984.
§ 3.
Stk. 1. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ træder i kraft den 1. december 1986 og gælder til og med den 31. december 1989.
Stk. 2. Det i § 1 nævnte frikommuneregulativ vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordener m.v. jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 12. november 1986 P.M.V. E.B. KIRSTEN KROGSTRUP