Gelex

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til færdselsloven

GældendeVersion 1990-03-20
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1990/166@1990-03-20/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
  2. Underskrift 1

I henhold til § 105, stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986, meddeles:

§ 1.

Stk. 1. Efter færdselslovens § 105, stk. 3, reguleres de i lovens § 105, stk. 2, nævnte beløb årligt med samme procent, som ugelønnen for april kvartal er steget eller faldet i forhold til april kvartal 1985. Reguleringen har virkning fra den følgende 1. april. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb.

Stk. 2. Den gennemsnitlige timeløn i april kvartal 1985 var 6.968 øre og i april kvartal 1989 8.867 øre, og det sædvanlige ugentlige antal arbejdstimer var 40 i april kvartal 1985 og 38 i april kvartal 1989.

§ 2.

Stk. 1. Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. april 1990-31. marts 1991, udgør de i lovens § 105, stk. 2, nævnte beløb henholdsvis 60 mill. kr. og 12 mill. kr.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 9. marts 1990 Hans Engell / Henrik Waaben

Versioner

  1. 1990-03-20