Gelex

Bekendtgørelse om elevers betaling for visse undervisningsmidler i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige kursus til højere forberedelseseksamen.

OphævetVersion 1990-01-30fra 1990-01-30 til 1990-12-10
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1990/30@1990-01-30/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.

I henhold til tekstanmærkning nr. 99 ad § 20 på finansloven for 1990

fastsættes følgende:

§ 1.

Stk. 1. Amtskommunen, henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommune kan kræve, at eleverne på de offentlige gymnasieskoler, studenterkursus og 2-årige kursus til højere forberedelseseksamen selv afholder udgifter til følgende undervisningsmidler: ordbøger til dansk og to sprogfag, lommeregnere samt papir og lignende til eget brug.

§ 2.

Stk. 1. Endvidere kan de i § 1 nævnte skoler m.v. opkræve en elevbetaling for fotokopier, der modsvarer skolens faktiske udgifter til de kopier, som eleverne modtager til undervisningsbrug. Den enkelte elevs betaling kan af skolen fastsættes som en forholdsmæssig andel af skolens samlede udgifter til fotokopier til undervisningsbrug. Fastsættelsen kan ske på grundlag af en gennemsnitsberegning.

Stk. 2. Betalingen fastsættes for perioderne 1. februar - 30. juni og 1. juli - 31. december 1990 hver for sig og kan for perioden indtil 1. juli 1990 højst udgøre 100 pr. elev.

§ 3.

Stk. 1. Materialer, som eleverne selv har afholdt udgifterne til, forbliver elevernes ejendom.

§ 4.

Stk. 1. Elever på de 2-årige kursus til højere forberedelseseksamen ved seminarierne og på Sorø Akademis Skole skal selv afholde udgifterne til følgende undervisningsmidler: ordbøger til dansk og to sprogfag, lommeregnere samt papir og lignende til eget brug.

Stk. 2. Kurserne og Sorø Akademis Skole kan endvidere opkræve elevbetaling for fotokopier efter de regler, der er fastsat i § 2.

§ 5.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1990. Undervisnings- og Forskningsministeriet den 22. januar 1990 P.M.V. Uffe Gravers Pedersen / Steffen Jensen

Versioner

  1. 1990-01-30 · til 1990-12-10