Bekendtgørelse om lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede dødsattest og foretage obduktion
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1990/474@1990-06-26/da
Indhold
I medfør af § 18, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 4, i lov nr. 402 af 13.
juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. En læge må ikke konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, obduktion eller udstede dødsattest, når den afdøde 1) var lægens nuværende eller tidligere ægtefælle, registrerede partner, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn, 2) var lægens samlever, stedbarn eller plejebarn, 3) på dødstidspunktet tilhørte lægens husstand, eller når lægen i øvrigt havde et særligt tilknytningsforhold til afdøde.
§ 2.
Stk. 1. Har en læge udstedt en dødsattest i strid med § 1, udsteder embedslægen, hvis det er muligt, en ny dødsattest, som træder i stedet for den først udstedte.
§ 3.
Stk. 1. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
§ 4.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 46 af 7. februar 1977 om lægers adgang til at foretage ligsyn og udstede dødsattest ophæves.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 22. juni 1990 Hans Engell / Johan Reimann