Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer m.v.

OphævetVersion 1990-07-13fra 1990-07-13 til 1992-01-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1990/513@1990-07-13/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 179 af 14. marts 1990 om registrering af motorkøretøjer m.v. foretages følgende ændringer: 1. I § 23 indsættes som stk. 2:

Stk. 2. »Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte godkendelse skal anmeldes til registrering, inden køretøjet benyttes til transport af farligt gods eller til transport af større dyr.« 2. § 51, stk. 1, affattes således:

»§ 51. Ifølge § 11 i lov om godskørsel sammenholdt med § 2 i bekendtgørelse nr. 591 af 7. september 1989 om godskørsel skal ethvert motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 6 tons, der anvendes til firmakørsel - dog bortset fra dem, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 2 - anmeldes til et motorkontor, medmindre den registrerede bruger heraf har tilladelse til godskørsel for fremmed regning.«

3. § 90, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Varebiler er underkastet periodisk syn hvert andet år, første gang 4 år efter første registrering. Varebiler, der er registreret første gang før den 1. januar 1989, skal dog synes periodisk første gang 5 år efter første registrering.«

4. § 106 affattes således:

»§ 106. Hvis et køretøj, der skal registreres efter § 105, ganske overvejende anvendes uden for landets grænser, og der i øvrigt foreligger ganske særlige grunde til ikke at kræve det registreret her i landet, kan centralregistreret tillade, at køretøjet benyttes her i landet uden dansk registrering.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan kun meddeles til privat kørsel. Der kan dog meddeles tilladelse til erhvervsmæssig kørsel i indtil 60 dage inden for 12 måneder, såfremt køretøjet er særligt indrettet til demonstrationsformål, og såfremt kørslen finder sted i dette øjemed.

Stk. 3. Centralregisteret fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for tilladelsen, herunder en tidsbegrænsning af tilladelsen. Tilladelsen skal medbringes under kørsel her i landet og på forlangende forevises for politiet.«

5. § 118, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 20, stk. 1, § 21, stk. 1 og 3, § 22, stk. 1, § 23, stk. 2, § 24, § 40, stk. 2, § 51, stk. 3, § 57, stk. 1 og 2, § 61, § 62, stk. 2, §§ 68-70, § 71, stk. 1, § 74, § 77, § 79, stk. 2 og 3, §§ 81-84, § 85, stk. 1, 2. pkt., § 88, stk. 2 og 4, § 89, § 105, § 106, stk. 3, 2. pkt., og § 115, eller«

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1990.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 5. juli 1990 Hans Engell / Taber Rasmussen

Versioner

  1. 1990-07-13 · til 1992-01-16