Bekendtgørelse om henlæggelse af visse opgaver ved frivillige oprydninger efter lov om affaldsdepoter til amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1990/582@1990-08-21/da
Indhold
I henhold til § 21, stk. 2-3 i lov nr. 420 af 13. juni 1990 om
affaldsdepoter fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Følgende opgaver i henhold til lov om affaldsdepoter udøves af amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommununalbestyrelser: 1) Meddelelse af tilladelse efter § 5, stk. 3, til at ejeren af en ejendom, der er registreret som affaldsdepot, jf. § 4, kan iværksætte afværgeforanstaltninger, som er nævnt i § 5, stk. 2. 2) Afgørelse efter § 17, stk. 1, om frigivelse af et affaldsdepot til en nærmere fastsat anvendelse, efter at der er foretaget de i § 5, stk. 2 nævnte undersøgelser og afværgeforanstaltninger og drift af afværgeforanstaltninger. 3) Afgørelse efter § 17, stk. 3 om, at et affaldsdepot kan udgå af registreringen, efter at der er foretaget de undersøgelser og afværgeforanstaltninger, der er nævnt i § 5, stk. 2.
§ 2.
Stk. 1. Afgørelser, der er truffet af amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser i henhold til bekendtgørelsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed eller miljøministeren.
§ 3.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1990.
Underskrift 1
Miljøministeriet, den 13. august 1990 Lone Dybkjær / Hans Jurgen Stehr