Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

OphævetVersion 1990-02-08fra 1990-02-08 til 1995-12-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1990/64@1990-02-08/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 605 af 12. september 1986 om kørekort, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 639 af 25. september 1989, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 20 indsættes:

» § 20 a. Er et kørekort bortkommet, og oplyser indehaveren at skulle føre bil i udlandet, udsteder kørekortkontoret efter anmodning et midlertidigt erstatningskørekort, såfremt det skønnes, at duplikatkørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet. § 20, stk. 3, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

2. § 51, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. For orienterende køreprøver betales ligeledes et gebyr på 450 kr. Første orienterende køreprøve er dog gebyrfri, medmindre prøven aflægges i medfør af § 30, stk. 1, eller § 34, stk. 1.«

3. I § 53 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort, jf. § 20 a, betales et gebyr på 150 kr.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. februar 1990 og har virkning for ansøgninger, der indgives på denne dato eller senere.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 7. februar 1990 Hans Engell / Henrik Waaben

Versioner

  1. 1990-02-08, til 1995-12-08