Bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsordning med etablering af et gæstedagplejehus i Ry Kommune i medfør af bistandslovens § 138 b
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1990/679@1990-10-16/da
Indhold
I henhold til § 138 b i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse
nr. 637 af 27. september 1989, meddeles:
§ 1.
Stk. 1. Socialministeren har den 5. oktober 1990 tilladt, at der i Ry Kommune gennemføres en forsøgsordning, således at der etableres et gæstedagplejehus. Der ansættes 2 dagplejere i huset. Der kan maksimalt modtages 10 børn dagligt.
§ 2.
Stk. 1. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at § 64, jf. § 63, stk. 1, i bistandsloven ikke fuldt ud gælder i Ry Kommune.
§ 3.
Stk. 1. Forsøgsgodkendelsen har virkning fra den 15. oktober 1990 og gælder til og med den 14. oktober 1992.
Stk. 2. Forsøgsgodkendelsens nærmere indhold fremgår af Socialministeriets brev af 5. oktober 1990. Brevet kan rekvireres i Socialministeriet, Slotsholmsgade 6, 1216 Kbh. K. Tlf. 33 92 47 01.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 5. oktober 1990 Aase Olesen / Thomas Børner