Gelex

Bekendtgørelse om betaling for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder

OphævetVersion 1990-10-26fra 1990-10-26 til 1995-08-31
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1990/705@1990-10-26/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
  2. Underskrift 1

Efter § 31, stk. 2, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse

nr. 637 af 27. september 1989, som ændret ved lov nr. 853 af 20.

december 1989, fastsættes følgende:

§ 1.

Stk. 1. Flygtninge og andre, der har ophold i Flygtningehjælpens midlertidige indkvarteringer, betaler for opholdet pr. måned: 1) Enlige med eller uden børn 1.200 kr. 2) Par uden børn 2.200 kr. 3) Par med et, to eller tre børn 2.400 kr. 4) Par med fire eller flere børn 2.600 kr.

Stk. 2. Den betalingssats, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, gælder også i andre tilfælde, hvor enlige indkvarteres midlertidigt, og hvor det offentlige afholder udgifterne.

Stk. 3. Betalingen forfalder den første dag i måneden. Er denne dag en helligdag eller en lørdag, udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betalingen anses for rettidig, når den sker senest 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en lørdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.

§ 2.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1990.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 17. oktober 1990 Aase Olesen / Per Lyngsie

Versioner

  1. 1990-10-26, til 1995-08-31