Gelex

Bekendtgørelse om eksamenskrav for beskikkelse som translatør og tolk

OphævetVersion 1992-01-28fra 1992-01-28 til 2015-06-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1992/29@1992-01-28/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, nr. 5 i lov om translatører

og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988,

fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Eksamenskrav for beskikkelse som translatør og tolk er følgende: 1) erhvervssproglig kandidateksamen (2 sprog - cand.ling.merc.) aflagt ved en handelshøjskole for så vidt angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen som hovedsprog, 2) erhvervssproglig oversætter- og tolkeeksamen (1 sprog - cand. interpret.) aflagt ved en handelshøjskole, eller 3) translatøreksamen aflagt ved en handelshøjskole efter de herom af Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsatte regler.

§ 2.

Stk. 1. Er det ikke muligt for handelshøjskolerne at afholde eksamen i det sprog, som vedkommende ønsker beskikkelse i, og vedkommende på anden fyldestgørende måde godtgør sine kundskaber i sproget, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forudgående forhandlinger med Undervisnings- og Forskningsministeriet undtage fra bestemmelserne i § 1.

§ 3.

Stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere beskikke en person, når det godtgøres, at vedkommende i udlandet har fået en uddannelse, der findes at kunne ligestilles med een af de i § 1, stk. 1, nr. 1-3 nævnte, og vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Stk. 2. Beskikkelsen kan gøres betinget af, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller aflægger en egnethedsprøve, hvis form og indhold fastsættes af styrelsen.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1992. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 267 af 16. maj 1973 om eksamenskrav for beskikkelse som translatør og tolk.

Underskrift 1

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 17. januar 1992 Ole Bløndal / Niels Anker Ring

Versioner

  1. 1992-01-28, til 2015-06-01