Gelex

Bekendtgørelse om betaling af risikopræmie i forbindelse med ydelse af garanti fra staten for lån til bygning og ombygning af mindre fragtskibe

OphævetVersion 1992-02-21fra 1992-02-21 til 1994-02-11
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1992/99@1992-02-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 2, stk. 2, i lov om garantier for lån til bygning af

mindre fragtskibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986,

og efter aftale med finansministeren fastsættes følgende:

§ 1.

Stk. 1. For garantier for lån i Danmarks Skibskreditfond til danske rederes bygning og ombygning af mindre fragtskibe betales en risikopræmie.

Stk. 2. Præmien fastsættes således, at indtægter under ordningen dækker udgifter til administration og indfrielser for staten.

Stk. 3. Risikopræmien for den enkelte garanti fastsættes efter en konkret vurdering af risikoen i det pågældende låneforhold. Ved afgørelsen af præmiens størrelse, bør det bl.a. indgå, om statens garanti udgør mere end 40 pct. af det samlede lån, og om der er tale om en særlig risikoakkumulering.

Stk. 4. Risikopræmien, der opkræves af Sekretariatet for Skibsfinansiering, betales for hele garantiperioden inden garantiens ikraftsættelse.

Stk. 5. Risikopræmierne med fradrag af administrationsomkostningerne indsættes på en særlig konto i Danmarks Nationalbank. Indfrielsen af garantier, for hvilke der er opkrævet præmie, dækkes forlods af denne konto.

§ 2.

Stk. 1. Sekretariatet for Skibsfinansiering fastsætter risikopræmien efter indstilling fra Industriministeriets rådgivende Skibsgarantiudvalg.

§ 3.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. februar 1992 og finder anvendelse på behandlingen af ansøgninger om garanti, der modtages efter dette tidspunkt.

Underskrift 1

Industriministeriet, den 13. februar 1992 Anne Birgitte Lundholt / Lars-Bjørn Larsen

Versioner

  1. 1992-02-21 · til 1994-02-11