Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer m.v.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1995/511@1995-06-30/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v., som ændret senest ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 14. februar 1994 foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 70, stk. 3, § 71, stk. 1, § 72, § 73, stk. 1, § 73 a, § 75, stk. 3, § 76, § 78, stk. 1 og 2, § 88 a, § 107, stk. 1, § 118, stk. 5, § 124 f, § 124 g og §§ 124 j-q i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992 som ændret senest ved lov nr. 317 af 17. maj 1995, fastsættes:» 2. Efter § 122 a indsættes som ny paragraf:
»§ 122 b. For personer med handicap, som opfylder betingelserne for, at der kan ydes støtte til erhvervelse af motorkøretøj i henhold til bistandslovens § 58, eller forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse, finder §§ 121 og 122 ikke anvendelse.
Stk. 2. Ved anmeldelse til syn eller registrering forevises afgørelsen om støtten eller kopi heraf sammen med anmeldelsesblanketten.«
Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 24. marts 1976 om gebyrfritagelse for invalide.
Underskrift 1
Trafikministeriet, den 22. juni 1995 Jan Trøjborg / Vibeke R. von Stemann