Bekendtgørelse om straf for overtrædelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om EF-sortsbeskyttelse (* 1)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1995/630@1995-07-28/da
Indhold
I medfør af § 1 i lov nr. 301 af 10. maj 1995 om anvendelse af Det
Europæiske Fællesskabs forordninger om EF-sortsbeskyttelse
fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Overtrædelse af art. 13, stk. 2 og 5, art. 17, art. 18, stk. 3, og art. 29, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse straffes med bøde.
Stk. 2. Overtrædelse af art. 17, art. 18, stk. 3, og art. 29, stk. 3, er undergivet påtale af Sortsmyndigheden for Det Europæiske Fællesskab.
Stk. 3. Overtrædelse af art. 13, stk. 2 og 5, er undergivet privat påtale.
Stk. 4. Efter lovens § 1, stk. 3, kan der for overtrædelser, der begås af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 2.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1995.
Underskrift 1
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 20. juli 1995 Henrik Dam Kristensen / Torben Milthers