Bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsordning om finansiering af et specialiseret institutionstilbud på Specialhjemmet Bakkehuset i Videbæk, Ringkjøbing Amtskommune
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1995/789@1995-10-06/da
Indhold
I henhold til § 138 b i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1024 af 13. december 1994, som senest ændret ved lov nr. 433 af
14. juni 1995 meddeles:
§ 1.
Stk. 1. Socialministeren har den 27. september 1995 godkendt, at Ringkjøbing Amtskommune fuldtud afholder merudgifterne ved gennemførelse af et specialiseret institutionstilbud for en person, som på grund af helt særlige støttebehov er ekstraordinært ressourcekrævende.
§ 2.
Stk. 1. Forsøgsordningen indebærer, at § 135, stk. 3, i lov om social bistand fraviges af Ringkjøbing Amtskommune i relation til dette projekt.
§ 3.
Stk. 1. Forsøgsgodkendelsen har virkning fra den 7. oktober 1995 og gælder til og med den 30. september 1997.
Stk. 2. Forsøgsgodkendelsens nærmere indhold fremgår af Socialministeriets skrivelse af 27. september 1995 til Ringkjøbing Amtskommune. Skrivelsen kan rekvireres i Socialministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 København K, tlf. 33 92 93 00.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 27. september 1995 Karen Jespersen / Birgit Elvang