Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. (frie grundskoler)

OphævetVersion 1997-10-01fra 1997-10-01 til 2001-10-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1996/1267@1997-10-01/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 1019 af 25. november 1996 om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. (frie grundskoler) foretages følgende ændringer: 1. I indledningen indsættes efter »§ 17, stk. 3,»: »§ 18, stk. 4,». 2. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 5: »5) Hvorvidt skolen ønsker at etablere en kostafdeling.«. 3. § 1, stk. 3, affattes således:

Stk. 2. »Stk. 3. Undervisningsministeriet kan i øvrigt indhente alle oplysninger til brug for vurdering af, om skolen opfylder lovens og denne bekendtgørelses betingelser for at modtage tilskud, og i særlige tilfælde fastsætte særlige frister for indsendelse af materialet, herunder fravige de frister der er nævnt i §§ 3 og 4.«. 4. § 3 affattes således:

» § 3. Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at skolen senest den 1. april forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud, indsender udkast til vedtægter til Undervisningsministeriet til godkendelse.«.

5. § 4, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Bestyrelsens sammensætning med navne og adresser samt habilitetserklæringer, jf. lovens § 5, stk. 6.«.

6. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) For så vidt angår skoler, der skal have en kostafdeling:

a) Dokumentation for at skolen ved skoleårets start ejer dens bygninger eller hovedparten heraf, og at den ikke ejer bygninger sammen med andre.

b) Helårsbudget vedrørende skolens bygninger, herunder kopi af alle dokumenter der er nødvendige for at vurdere om betingelserne i § 4 a opfyldes.

c) De stedlige brand- og bygningsmyndigheders godkendelse af, at lokalerne kan benyttes til overnatning.«.

7. Efter § 4 indsættes:

» § 4 a. Helårsbudgettet for en skole, der har kostafdeling, og som ikke har modtaget tilskud i 1996, skal dokumentere, at udgiften til alle løbende ydelser ikke overstiger 12.000 kr. pr. årselev, der er sengeplads til, og 6.000 kr. pr. årselev, der alene er dagelev, dog maksimalt 28 årselever. De løbende ydelser omfatter: Renter, bidrag, provision m.v. af og afdrag på kreditforenings-, pengeinstitut- og pensionskasselån, lån i andelskasser og lignende, sælgerpantebreve og eventuelle andre pantebreve, leje af nødvendigt inventar, leje af bygninger og arealer samt ejendomsskatter og pligtig brandforsikring. Heri kan fradrages renteindtægter fra bunden kapital og lignende og renter og afdrag på etableringslån til udgifter pålagt af offentlig myndighed.

§ 4 b. En fri grundskole må ikke erhverve bygninger med henblik på udlejning og må kun udleje bygninger, som den normalt selv anvender, og en sådan udlejning må kun finde sted i afgrænsede perioder eller til udløb af en på købstidspunktet gældende lejekontrakt.«.

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. januar 1997.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 20. december 1996 P.M.V. Berrit Hansen / Hanne Traberg

Versioner

  1. 1997-10-01 · til 2001-10-22