Gelex

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og forskellige andre ydelser (modtagere af kontanthjælp, revaliderings-, aktiverings- eller oplæringsydelse, samt modtagere af førtidspension eller delpension, som vælger at betale ATP-bidrag)

OphævetVersion 1997-10-01fra 1997-10-01 til 1998-05-27
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1996/915@1997-10-01/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Det samlede ATP-bidrag
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  3. Kapitel 2 Det samlede ATP-bidrag
    1. § 5.
    2. § 6.
    3. § 7.
    4. § 8.
  4. Kapitel 3 Kommunens indbetaling til ATP
    1. § 9.
    2. § 10.
    3. § 11.
    4. § 12.
  5. Underskrift 1

I henhold til § 45 a, stk. 3, i lov om social bistand, jf.

lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, til § 33 a, stk. 6, i

lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni

1996, § 20 a, stk. 4, i lov om kommunal aktivering, jf.

lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996, samt til § 16 a, stk.

6, i lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april

1991, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1057 af 20. december 1995,

fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension:

kontanthjælp, revaliderings-, aktiverings- eller oplæringsydelse

Kapitel 1 Det samlede ATP-bidrag

§ 1.

Stk. 1. Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager kontanthjælp eller revalideringsydelse efter lov om social bistand, og for personer, der modtager aktiveringsydelse eller oplæringsydelse efter lov om kommunal aktivering, jf. dog § 2.

Stk. 2. Der betales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hver måned, der udbetales kontanthjælp, revaliderings-, aktiverings- eller oplæringsydelse for. Bidraget udgør 223,65 kr. pr. måned. For 1997 udgør bidraget dog 50 pct. af månedsbidraget, det vil sige 111,83 kr. Udbetales ydelsen for mindre end en måned beregnes ATP-bidraget forholdsmæssigt. Betingelser for indbetaling af ATP-bidrag for så vidt angår personer, der modtager kontanthjælp, aktiverings- eller oplæringsydelse

§ 2.

Stk. 1. For personer, der modtager kontanthjælp, aktiverings- eller oplæringsydelse, indbetales der først ATP-bidrag for månederne efter, at den pågældende i en sammenhængende periode på i alt 6 kalendermåneder har modtaget en, eventuelt flere, af de omhandlede ydelser. 6-måneders perioden kan helt eller delvist ligge før lovens ikrafttræden den 1. januar 1997.

Stk. 2. Ophører udbetalingen af kontanthjælp, aktiverings- eller oplæringsydelse, afbrydes optjeningen af 6-måneders perioden. Genoptages udbetalingen senere, uden at der foreligger en ny social begivenhed, fortsætter optjeningen af 6-måneders perioden.

Stk. 3. Der indbetales kun ATP-bidrag for måneder, hvor kontanthjælpen, revaliderings-, aktiverings- eller oplæringsydelsen i en måned til en person med forsørgelsespligt over for børn mindst udgør 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og til andre mindst udgør et beløb, der svarer til 60 pct. af højeste dagpengebeløb.

Stk. 4. Ved opgørelse af ydelsen efter stk. 3 medregnes eventuelt beskæftigelsestillæg, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunal aktivering, medens godtgørelse, jf. § 20 i samme lov, ikke medregnes. ATP-medlemmets del af ATP-bidraget

§ 3.

Stk. 1. 1/3 af bidraget efter § 1 betales af den person, der modtager kontanthjælp, revaliderings-, aktiverings- eller oplæringsydelse. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af ydelsen. Kommunens andel af ATP-bidraget

§ 4.

Stk. 1. 2/3 af bidraget efter § 1 betales af kommunen. Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Staten afholder kommunens udgifter til ATP- bidraget.

eller delpension

Kapitel 2 Det samlede ATP-bidrag

§ 5.

Stk. 1. For personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller delpension efter lov om delpension, kan der efter modtagerens ønske betales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For personer, der modtager førtidspension, kan der ikke indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis førtidspensionen månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.

Stk. 3. For modtagere af førtidspension indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget udgør 223,65 kr. pr. måned.

Stk. 4. For modtagere af delpension indbetales der bidrag for hver time, der modtages delpension for. På grundlag af det årsbidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension et timebidrag. Bidraget udgør 1,42 kr. pr. time. Betingelser for frivillig indbetaling af ATP-bidrag

§ 6.

Stk. 1. I forbindelse med ansøgning om førtidspension eller delpension giver ansøgeren meddelelse om, hvorvidt denne ønsker at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 5, stk. 1. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af pension.

Stk. 2. Modtagere af førtidspension eller delpension, der ønsker at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 5, stk. 1, giver kommunen meddelelse herom. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Stk. 3. Modtagere af førtidspension eller delpension, der ønsker at ophøre med indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, giver meddelelse til kommunen herom. Ophør med indbetaling sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra meddelelsesdatoen.

Stk. 4. Betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ophører ved pensionistens død fra den 1. i den følgende måned. ATP-medlemmets del af ATP-bidraget

§ 7.

Stk. 1. 1/2 af bidraget efter § 5 betales af modtageren af førtidspension eller delpension. Bidragsandelen for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb

Stk. 2. Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af ydelsen. Kommunens del af ATP-bidraget

§ 8.

Stk. 1. 1/2 af bidraget efter § 5 betales af kommunen. Bidragsandelen for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Staten afholder kommunens udgifter til ATP-bidraget.

Kapitel 3 Kommunens indbetaling til ATP

§ 9.

Stk. 1. Det samlede ATP-bidrag af de enkelte ydelser opgøres kvartalsvis af kommunen. Kommunen indbetaler på de girokort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals udløb under de særlige SE-numre, der anvendes til udbetaling af ydelserne. Indbetalingen skal foretages på mindst 2 SE-numre, der hver for sig dækker kontanthjælp, revaliderings-, aktiverings- og oplæringsydelse førtids- og delpension. Bidragene efter § 1 og § 5 forfalder til betaling den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb. Kommunen betaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb. For bidrag, der skal indbetales i januar måned, er sidste rettidige indbetalingsdag dog den 20. januar.

Stk. 2. Hvis kommunen ikke indbetaler bidraget rettidigt, ifalder den ansvar for betaling af renter for forsinket indbetaling. Renten opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1 1/2 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb. Kommunens indberetning til ATP

§ 10.

Stk. 1. Kommunen indberetter en gang om året under de i § 9, stk. 1, nævnte særskilte SE-numre til Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt for hver enkelt ydelsesmodtager. Indberetningen sker på den årlige oplysningsseddel til Told- og Skatteregionen, som videresender oplysningerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilbagebetaling af ATP-bidrag

§ 11.

Stk. 1. Hvis et medlem skal tilbagebetale en social ydelse, der er nævnt i denne bekendtgørelse, skal indbetalte ATP-bidrag af denne ydelse overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kommunen. Ikrafttræden m.v.

§ 12.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997 og finder anvendelse ved udbetaling af de sociale ydelser, der er nævnt i denne bekendtgørelse, og som vedrører perioden fra og med 1. januar 1997.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 17. oktober 1996 Karen Jespersen / Leif Sondrup

Versioner

  1. 1997-10-01, til 1998-05-27